De fleste gode ting i livet kommer med en pris - især dem som virker alt for gode til at være sande. Hertil er de ubegrænsede muligheder på internettet ingen undtagelse.

Prisen kan dog ikke opgøres i simple kroner og øre. Hvis du vil have friheden til at benytte internettets endeløse informationer, betaler man med sine oplysning, handlemønstre og adfærd.

Det svarer lidt til at man i indgangen til bibliotekerne i 1800-tallet, skulle efterlade sin stamtavle og dørnøgle, samt fortælle bibliotekaren ens livshistorie, hvilket han fik retten til at skrive ned og arkivere til egen brug.

Men på grund af nettets usynlige spind, er det noget få mennesker overvejer. Det er et inter-net, som man aldrig kommer ud af, hvis først man sidder i det.

Internettet kommer derfor med en pris og med en lang række demokratiske, juridiske og etiske udfordringer.

En af de udfordringer sætter vi fokus på i 100dage. Vi har fået den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureauet til at formulere et spørgsmål om ”Hvordan man sikrer et frit og åbent internet”.

En stor del af fremtidens internetpolitik er baseret på overvågning og censur. I sin grundstruktur er Internettet dog designet til, at give adgang til alle brugere på lige vilkår. Den åbne informationsdeling udfordrer diktaturer verden over, men også vores samfund.

Hvordan kan vi sikre, at det frie og åbne internet består, og at det bidrager til en tilsvarende frihed og åbenhed i vores samfund?

Formuler dine egne forslag og følg debatten:

http://100dage.information.dk/Campaign/Proposals/316

Hvad stiller man op med alle de unge højtuddannede, som ikke kan få et ordentligt job? Og hvad med dem i dårlige job, som ikke kan få en uddannelse?

Er det rimeligt at stille krav om tålmodighed og personligt ansvar, eller er det hele bare universiteternes skyld, fordi de ikke forstå at indlære og uddanne forsvarligt?

Er det efterhånden på tide at gøre op med det læringsmonopol, som universiteterne nyder godt af? Skal universiteterne måske endda privatiseres og systemet gentænkes efter de samme succeshistorier som vi kender fra England og Amerika?

Informations tænketank 100dage sætter for tiden fokus på de danske universiteters kvalitet og mobilitet. Som inspiration er her et resume af et aktuelt forslag:

Bryd universiteternes monopol

af Kapwest

Det er på tide at anerkende, at bachelor og kandidatuddannelser på universiteterne reelt er akademiske masseuddannelser og ikke forskningsbaserede eliteuddannelser. Den nuværende sammenhæng og blanding af forskning og uddannelse gør, at vi får både dårligere forskning og dårligere uddannelser, end hvis ressourcerne og kompetencerne blev udnyttet optimalt.

En opdeling i akademiske uddannelser, der primært uddannes på University Colleges, og reelt forskningsbaserede uddannelser, der uddannes på universiteter, er derfor nødvendigt fagligt, økonomisk og praktisk. Den væsentligste fordel er, at det sikrer langt bedre forskning og langt bedre undervisning ved at bruge de bedste kræfter, hvor de netop er bedst.

Følg debatten og formuler dine egne forslag:

http://100dage.information.dk/Campaign/Proposals/305

100dage er et ret sjældent sted, hvor individer med gode ideer kan komme til orde side om side med tænketanke, interessegrupper, NGO’er, eksperter og politikere. De kan i sammenråd formulere ideer og løsningsforslag på landets største udforinger.

Somme tider kommer der særlige interessante forslag, fra særlige interessante repræsentanter, som vi føler bør belyses. Dette indlæg er skrevet af Niels-Erik Hansen, som er Centerleder for Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) og er bragt i sammenhæng med udfordringen om hvordan man forbedrer borgernes tillid til politiet.

Af Niels-Erik Hansen

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) har i hele vores levetid haft en særlig opmærksomhed omkring politiets arbejde. Det er bestemt ikke fordi politifolk er mere fordomsfulde end andre borgere!

Det er fordi Danmark har underskrevet en række konventioner og derfor forpligtet sig til at modarbejde diskrimination og had forbrydelser. Her er det helt centralt at det er politiet, der i det daglige skal sikre borgere mod overgreb pga. deres hudfarve eller etniske oprindelse m.v., og derfor endnu mere centralt, at der ikke er politifolk, der giver udtryk for diskriminerende holdninger eller udøver diskriminerende adfærd i deres arbejde.

Desværre er der friske eksempler, hvor politifolk har begået ulovligheder (videregivet oplysninger fra kriminalregister til den højreradikale organisation ORG, samt overtrædelse af racisme paragraffen) og her er det nødvendigt, men næppe tilstrækkeligt, at politiet har fyret de pågældende medarbejdere. Ikke mindst af hensyn til de 10.000 kollegaer, der ikke har begået noget ulovligt er det afgørende, at de få dårlige eksempler bliver brugt som anledning til at gennemtænke, hvad der kan gøres for at undgå, at hele politistyrken får et dårligt image.

I den forbindelse er reformeringen af politiklagesystemet helt centralt og så har DRC med vores rapport om visitationszoner påpeget en række problemer forbundet med politiets overfokusering på de etniske minoritetsunge.

Dertil kommer problemer i forbindelse med de sager, hvor politiet står for opklaringen af overgreb mod etniske minoriteter – jfr det ovennævnte om Danmarks forpligtelser efter konventionerne. For det første kan det være svært at søge bistand fra politiet i forbindelse med eksempelvis en diskriminerende afvisning ved et diskotek, hvis man har fået den (fejlagtige?) opfattelse at politiet selv optræder diskriminerende. For det andet har der været nogle (igen enkeltstående) eksempler hvor politiet fatalt har svigtet i efterforskningen.

Da Københavns Politi efter få dages efterforskning kunne meddele, at der intet racistisk var i den såkaldte ”avisbud sag” fik man sendt et katastrofalt signal om ikke at tage hadforbrydelser alvorligt. Det er senere kommet frem, at gerningsmanden sagde ”hvad glor du på perkersvin” inden han slog ofret ihjel, og anklager i den efterfølgende retssag har udtalt at hun ikke kan se noget andet motiv end at ofret var ”perker”.

DRC fører nu sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på vegne af drengens mor, fordi vi opfatter politiets indsats som stridende med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Følg debatten og formuler dine egne forslag:

http://100dage.information.dk/Campaign/Proposals/271

Vi har i de seneste uger fokuseret på de danske universiteter. De er efterhånden blevet kaldt alt det modsatte af, hvad et universitet gerne vil kendetegnes ved: uambitiøst, uinspirerende og reaktionært. Fra en anden vinkel kritiseres de for kønsdiskriminering, på grund af et fåtal kvindelige professorer.

Endelig er der selvfølgelig den gamle sang om manglende undervisningstimer og klassekvotienter. Nu har de fået en pose penge til, at løse problemer og få den danske universitetsuddannelse op på det internationale niveau, som politikere ønsker. Men universiteterne er stadig lukket land for mange samfundsgrupper.

Uddannelsesforskningen har vist at den sociale mobilitet har været stagneret på universiteterne siden midten af 70’erne. Regeringen ønsker at 25% af ungdomsårgangen tager en lang videregående uddannelse, men hvordan kan universiteterne tage højde for at nye grupper unge, i fremtiden skal kunne gennemføre en uddannelse, og samtidig øge kvaliteten på universiteterne?

100dage lancerer, i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd, en ny udfordring om den sociale mobilitet og kvalitet af universitetsuddannelsen. ‘Hvordan øger man sociale mobilitet og kvalitet af universitetsuddannelsen’ lyder spørgsmålet, og vi håber at få så mange svar så muligt.

Formuler dine egne forslag og følg debatten:

http://100dage.information.dk/Campaign/Proposals/305