Humor og gru i ’Idyller’

Poeten Jens Asbjørn Seehuusen (f. 1958) forsøger sig med held som prosaist med ’Idyller’ – en titel, der vist ikke skal tages alt for bogstaveligt
17. februar 2005

Poeten Jens Asbjørn Seehuusen (f. 1958) forsøger sig med held som prosaist med
’Idyller’ – en titel, der vist ikke skal tages alt for bogstaveligt

Ny bog
Vi skal vist ikke tage titlen alt for bogstaveligt på lyrikeren Jens Asbjørn Seehuusens prosadebut, Idyller. For de fleste af bogens 35 stykker (omfang på en side, halvanden eller, når det går højt, hele to) indeholder et element af indbrud i idyllen, ofte i form af en pludselig vending, som får et ellers stillestående billede til at slå om i handling, og som falder sammen med et skift i tonefald og rytme. Som litteraturgenre går idyllen tilbage til antikken, hvor den blev brugt til at skildre roligt, ukompliceret liv, som regel hos ’jævne’ folk. Sådan fungerer da også f.eks. Christian Winthers Træsnit (1828), indbegrebet af det såkaldt biedermeierske genrebillede.

Traditionens grund
Siden er genren dalet i kurs, fordi den smagte forfatterne ilde – sentimental, som idyllen jo var – og da traditionen genoptages af bl.a. Frank Jæger (Idylia, 1967) og Jørgen Sonne (Huset. Idyller, 1976), har den fået tilført en god portion bittersød realisme. I Per Højholts sene digtsamlinger (især PRAKSIS, 10: Manøvrer, 1993) bliver idyllen da også ironisk overbelyst; det samme kan siges at gælde Hans Otto Jørgensens lille bog Idyller fra 1995. Summa summarum: Seehuusen færdes på traditionens grund – også hvad traditionsbruddet angår. Men hvad kan han mon selv, denne poet, hvis digte (debut i 1983) lidt for tit har truet med at tone ud i en tynd og standardmæssig, upersonlig føhlen? Jo, denne gang, på prosa, kan han virkelig stille skarpt og på meget få linjer skabe – men derefter smadre – idyllens velafgrænsede, altid bevidst overeksponerede lille-billede.

Sans for humor og gru
Nogle af stykkerne fokuserer på en bestemt situation: et brud på et kollegieværelse, eller et brud i form af et brev, som også indeholder nøgler. Et opgør på en ødegård langt oppe i Sverige, langt inde i en vinter, kulminerer, da han pludselig slår hende på munden. Hun siger, han skal gå. Andre billeder viser en tilstand – som paranoia, lykke eller savn. Atter andre fremstiller en enkelt handling: et (heldigvis opgivet) selvmordsforsøg, en panisk flugt, et anonymt erotisk møde, et knivstik i en arm efterfulgt af en susen for øret. Eller der kan være tale om en uventet hændelse, som da en ældre dame ser sig selv i forskellige aldre, og da en tiger tatoveret på en piges skulder med ét bliver sprællevende og flår det meste af en arm af dén tjener i Budapest, som troede, dyret kunne vaskes af... Nej, Jens Asbjørn Seehuusens billeder er ikke sådan at ryste af sig. Disse præcise idyller kan tyde på, at han har banet nye veje for sit talent ved på samme tid at forløse sin sans for humoren og gruen.

Jens Asbjørn Seehuusen: Idyller. 76 s., 199 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag. ISBN: 87-595-2322-0


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes