KRONIK
Kaffemaskinerne snurrer energisk på avisernes redaktioner. Journalisterne sidder rundt om bordene til redaktionsmødet og river sig i håret – altså kun dem af dem, der vil skrive om ligestilling i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Hvad skal de dog finde på i år? Denne spekulation hænger sammen med, at dette stof ikke følger den almindelige nyhedsstrøm, men derimod tager sit udgangspunkt i selve kvindernes internationale kampdag.
I denne avis i dag og i morgen kan læserne se, hvilke resultater, der er kommet ud af journalisternes spekulationer. Dette stof fylder sikkert en forside og mindst én temaside i din Information i dag. Ifølge en analyse, dagens kronikør har foretaget i forbindelse med sit speciale, er Information den avis, der tager kvindesagen mest alvorligt. Generelt er det den avis, der har bragt mest ligestillingsstof i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Specielt efter årtusindskiftet er der sket en eksplosion i antallet af Informations artikler, blandt andet på grund af, at avisen er begyndt at tænke i ligestillingstemaer.
Dagens kronikør har i perioden 1970-2004 optalt 230 artikler om ligestilling i forbindelse med kvindernes internationale kampdag, der er skrevet af journalister fra tre aviser; Information, Ekstra Bladet og Berlingske Tidende. Artikler skrevet af folk uden for redaktionerne, som for eksempel kronikker, kommentarer og læserbreve er ikke med.
Kort resumeret har Information ligget i front med konstant og størst dækning, der ligger langt over de to andre avisers. Efter år 2000 viser kronikørens opgørelse, at Informations dækning vokser til det tredobbelte, mens Berlingske Tidende indtil slutningen af 1980’erne lå rekordlavt, eksploderer stofdækningen og på det nærmeste flerdobles fra 1990 og frem til idag.
I begyndelsen af 1970’erne findes der ganske få artikler om ligestilling i forbindelse med kvindernes internationale kampdag i de tre aviser.

Først som stereotyper
Der sker ellers en masse i den forbindelse i den faktiske udvikling med blandt andet Rødstrømpebevægelsens fremkomst.
Hanne Dam, lektor ved journalistik på RUC, var tidligere en flittig skribent af kønspolitisk stof i Information. Ifølge hende er årsagen til de få artikler i aviserne i starten af 1970’erne, at pressen og Rødstrømpebevægelsen på det tidspunkt endnu ikke havde fundet hinanden. Det var først i slutningen af 1970’erne, at aviserne begyndte at dække selve kampdagens arrangementer og foromtalte dem.
I begyndelsen af 1970’erne bærer artiklerne tydeligt præg af stereotyper om det mandlige og det kvindelige, og kønsrollemønstret tages op til diskussion.

Kvinde- og klassekamp
Fra midten af 1970’erne til slutningen af 1980’erne gjorde aviserne meget ud af at fortælle om interne krige mellem de forskellige kvindebevægelser, fordi de opfattede kvindekampen forskelligt.
Den ene gruppe, der bestod af fagbevægelsens kvinder og de venstreorienterede partiers kvindeudvalg, vurderede, at kvindekampen skulle sættes lig med klassekamp. Kapitalismen skulle afskaffes, og de sociale og økonomiske strukturer i samfundet skulle ændres. Den anden gruppe, eksempelvis Dansk Kvindesamfund, var imod klassekamp, men mente derimod, at ligestilling kunne opnås ved afskaffelse af patriarkatet.
Det eneste de to grupper kunne blive enige om var, at der skulle være reel ligeløn, gratis daginstitutioner, at kvinder skulle være økonomisk og socialt uafhængige af mænd, og at kvinderne i fællesskab skulle gøre noget for at ændre på deres situation. Selve uenigheden mellem de to grupper var godt stof for aviserne, fordi det netop kunne opfylde det journalistiske nyhedskriterium konflikt.
En anden grund til, at denne sag dominerede avisernes dagsorden var, at det var fagbevægelsens kvinder, kvinder fra de venstreorienterede partier og interesseorganisationsrepræsentanter fra de forskellige kvindebevægelser, der styrede debatten efterfulgt af politikere og forskere i denne periode. Journalisterne betragtede dem som oplagte kilder, da det blandt andet var dem, der skrev feministiske bøger eller fremsatte nye lovforslag, og dermed opfyldte det journalistiske nyhedskriterium aktualitet. Samtidig var det professionelle kilder, der havde stor erfaring med pressen, og i form af deres veltalenhed og argumentation sad inde med en viden, som journalisterne var afhængige af.

Den personlige udvikling
Fra slutningen af 1980’erne forandredes klassekamps- diskussionen i artiklerne sig til en diskussion om, hvorvidt ligestilling handler om individualitet og et personligt valg. Nogle kilder udtrykte i aviserne, at kvinder havde et regulært valg og masser af muligheder for at indrette deres eget liv, som de ønskede det. Andre kilder, primært kvindelige interesseorganisationsrepræsentanter, mente derimod, at kvinder var undertrykte, fordi der var nogle begrænsninger, som omgivelserne satte for det frie valg. Denne diskussion har været dominerende lige siden.
Denne udvikling i pressen fulgte med den faktiske samfundsudvikling, hvor de store ideologier døde og det kollektive fællesskab i samfundet blev ændret til et mere individualiseret samfund, hvor det enkelte menneske var i fokus. I 2004 talte kilderne i aviserne for eksempel om nyliberalistiske, individuelle løsninger på ligestilling, som for eksempel indførsel af barselsfond, men også om mere regulerende løsninger som kønskvotering på arbejdspladserne.
I 1990’erne var det første gang, at genren portræt blev brugt til at beskrive det enkelte menneskes forhold til ligestilling. Efter årtusindskiftet blev denne genre tredoblet i forhold til årtiet før, nyhedskriteriet identifikation og forbruger- og livsstilsstof blev opprioriteret, hvilket blandt andet medførte, at det enkeltes menneskes forhold til ligestilling blev omdrejningspunktet.

Dogmet var undertrykt
Gennem hele perioden 1970-2004 har synspunktet, der fastslår, at ligestilling handler om, at kvinder er undertrykte og skal have de samme forhold som mænd, domineret i artiklerne. Synspunktet bliver betragtet som en selvfølgelighed og den »rigtige mening«, som næsten ingen sætter spørgsmålstegn ved. For eksempel er ligestilling og frigørelse begreber man uløseligt forbinder med kvinder.
Der er også tavse emner i ligestillingsdebatten, for eksempel er der meget få artikler, der beskriver, at manden er undertrykt i forhold til kvindelige værdier. Det er først efter årtusindskiftet, specielt i Information, at man for alvor taler om, at manden for eksempel er dårligere stillet i forhold til forældremyndighed og barselsorlov. En medvirkende faktor til, at det primært er kvindernes problemer med ligestilling, der tages op på kvindernes internationale kampdag, er oplagt, da dagen har den titel. Der eksisterer ikke en tilsvarende »mændenes internationale kampdag«.
Dagens kronikør har foretaget en statistisk optælling af, hvilke kilder Information, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet generelt har brugt i perioden 1970-2004, når artiklerne om ligestilling i forbindelse med kvindernes internationale kampdag skrives. Kilderne er hovedsageligt veluddannede kvinder, der appellerer til veluddannede kvinder. Disse veluddannede kvinder er størst repræsenteret blandt interesseorganisationsrepræsentanter efterfulgt af politikere og forskere. Derimod er husmødre og arbejderkvinder næsten ikke repræsenteret. De mandlige kilder er repræsenteret ud fra statusser som politikere, forskere, kulturpersonligheder og journalister.

Ligestilling er ligegyldig
Fagbevægelsens kvinder, der fremførte synspunktet »kvindekamp er klassekamp« kommer ikke så meget til orde fra slutningen af 1980’erne. I 2000’erne bliver feministerne defineret på ny, blandt andet med ordene unge, veluddannede, veltalende og trendy. Det er de nye feminister, der er repræsentanter for synspunktet om, at kvinder er undertrykte og skal have de samme forhold som mænd, men at det er op til den enkelte kvinde at ændre på sin situation.
Det er hovedsageligt kvinder, der skriver artiklerne om ligestilling i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag. Efter årtusindskiftet har Information og Berlingske Tidende dog lige så mange mænd som kvinder. I 2000 kører Information for eksempel et ligestillingstema, hvor det kun er mænd, der skriver artiklerne.
Den måde aviserne beskriver ligestilling på er absolut ikke ligegyldig, da det gennem tiden har været med til at sætte den politiske dagsorden og forbedret kvinder og mænds rettigheder. Samtidig har det været med til at opretholde eller omdanne læsernes forståelse af ligestilling. Da virkeligheden forstås ud fra den måde den beskrives på, på et bestemt tidspunkt, så bliver denne forståelse af ligestilling en del af virkeligheden. En forståelse, der kunne have været anderledes, og som kunne være interessant for journalister at reflektere over, når de sidder og river sig i håret over friskbrygget kaffe i redaktionslokalerne.

*Maria Brandt er journalist. Kronikøren har netop i dag afleveret et speciale på RUC om kvinders ligestilling i medierne.