Asien
Handlen mellem parterne slår alle tidligere rekorder, men skolebøger og tempelbesøg er i disse dage de eneste barometre for Japans forhold til Kina og Sydkorea.
Efter flere ugers følelsesladede anti-japanske protester i mange både kinesiske og sydkoreanske storbyer er der nu gået storpolitik i konflikten. Den japanske regerings mangeårige arbejde for at opnå permanent medlemsskab af FN’s Sikkerhedsråd og dermed komme til at spille en større rolle i international politik ser nu ud til at kunne blive skudt i sænk af nabolandene.
Konflikten er spidset til på grund af en territorial strid om to isolerede, ubeboede øer og har udviklet sig til den alvorligste uoverensstemmelse i mange år.
Den overskygger på nuværende tidspunkt spørgsmålet om, hvorvidt Nordkorea har udviklet atomvåben og truslen om en ny militær konfrontation på den koreanske halvø. Ingen af de tre lande kan drage nytte af konflikten, men det er særdeles svært for alle parter at bryde med de nationalistiske tendenser.
Den japanske ministerpræsident, Junichiro Koizumi, har nøglen til en løsning, men vælger at lade være at bruge den. Han kunne med nogle få velvalgte ord berolige regeringerne i Beijing og Seoul, men det ville samtidig betyde, at han går imod de højrekræfter i den japanske regering, som er med til at holde ham ved magten.
De anti-japanske demonstrationer i Kina kommer yderst ubelejligt for præsident Hu Jiantao og har afsløret, at kommunistpartiet har mistet en del af sin sociale kontrol.

Japans faste FN-post truet
I mange storbyer og især i Shenzhen, hvor japanske selskaber har investeret milliarder af dollar, er protesterne flammet spontant op, og store menneskemængder har angrebet og ødelagt flere japanske butikker. Mange har også valgt at boykotte japanske varer.
Kina har udtalt sig særdeles kritisk om Kofi Annans forslag til en reformering af FN og er desuden imod en udvidelse af Sikkerhedsrådet, medmindre udviklingslandene får langt mere indflydelse i forsamlingen.
Den kinesiske ledelse har sat spørgsmålstegn ved de japanske ambitioner om permanent medlemsskab og kan frit benytte sig af sin vetoret ved en afstemning om sagen. Et nej ville være totalt ødelæggende for forholdet til Japan og desuden modarbejde Kinas egne langsigtede økonomiske mål.
Et ja til japansk medlemsskab vil på den anden ødelægge partiets image som »nationalistisk«.
Den politiske rivalisering mellem Asiens to kæmper kaster skygger på begge sider, og ingen af parterne tør stole på den anden. Kina opruster, og Japan er ved at ændre sin forfatning, der forbyder japansk krigsdeltagelse.
Optrapningen af konflikten har stået på i flere måneder. Den territorielle strid drejer sig om et par småøer 150 kilometer nord for Taiwan, som menes at gemme på store mængder naturgas. Kina har allerede opført to boreplatforme, og Japan håber at følge efter med deres boreudstyr i slutningen af året. Kinesiske ubådes færden i farvandet omkring øerne har flere gange udløst hektisk diplomatisk aktivitet.

Sydkorea også vred
I Det Japanske Hav 600 km længere nordpå har konflikten om øen Tokdu – som japanerne kalder Takeshima – stået på, siden en japansk provins fastlagde en årlig mindedag for øen, og de nye japanske skolebøger omtalte den som »ulovligt okkuperet af Sydkorea«. Også i denne sag spiller store forekomster af gas og olie en rolle.
Vreden brød ud i lys lue, da skolebøgernes ordlyd blev kendt. Undervisningsministeriet krævede flere ændringer end nogensinde før – 124 – og mange af dem bliver betragtet som forskønnelse af historien og som et forsøg på at fortie eller forfalske historien om den militarisme, der kostede næsten 20 millioner mennesker livet. Efter ændringerne nævnes Nanjing-massakren og de kvinder, som blev bortført og tvunget til at betjene kejserens soldater på feltbordellerne, kun yderst sporadisk, og militærets rolle i sex-slaveriet forties helt af de nationalistiske forfattere.
Hver eneste dag i de seneste uger har de japanske tv-nyheder været domineret af vreden i nabolandene, og mange seere er trætte af at blive kritiseret af den kinesiske regering, som selv er berygtet for at have foretaget omfattende historierevision. Avis Asahi Shimbun mener derimod, at bøgerne er uegnede til undervisningsbrug, og at
regeringens censur er et alvorligt indgreb.

Japanere tænker på penge
I de kinesiske og sydkoreanske medier bliver der kun ytret én holdning.
»Hvordan kan et land, der gang på gang forfalsker sin egen historie, betragtes som kvalificeret til en fast plads i FN’s Sikkerhedsråd,« spørger Wenhui Bao i Shanghai. Folkets Dagblad taler om en »grov provokation mod retfærdighed og menneskelig samvittighed, der sårer flere millioner menneskers følelser og forgifter unge japanske sind.«
Kina forstår ikke den japanske ministerpræsident Koizumi, som hvert år insisterer på at besøge det berygtede Yasukuni-tempel, og så længe Koizumi er ved magten, bliver der ikke afholdt topmøde i hverken Beijing eller Tokyo.
Koizumi går også ud fra, Kina ikke vil nedlægge veto i FN’s Sikkerhedsråd, og han mener, at Japans årlige bidrag til FN – landet dækker 20 procent af budgettet – er mere end rigeligt til at kvalificere landet til mere indflydelse.
»Japanerne kan simpelten ikke forstå, at det ikke drejer sig om penge, men om holdninger,« som den sydkoreanske præsident, Roh Moo-hyun, udtrykte det forleden dag.

*Oversat af Nina Skyum-Nielsen