LÆSERBREVE

Undskyld
En undskyldning er ikke noget man giver

En undskyldning er noget man beder om

Rebekka Krarup,
Holstebro

Fedme
I de rige lande dør vi af fedme.

I de fattige dør de af sult.

Det ville hjælpe, hvis vi ville dele.

Men sådan er kapitalismen ikke.

Finn Holten Hansen,
København N.

Bendtsens benspænd

Jeg skulle være blevet noget inden for edb - det er der penge i, havde jeg hørt - men nu tør jeg ikke alligevel.

Med udsigt til lovliggørelse af softwarepatenter, hvoraf de 10 største, multinationale it-virksomheder allerede sidder på 99 procent, kan en lille eller mellemstor virksomhed ikke hamle op med en himmel formørket af patentadvokater.

Entreprenørernes tid er forbi. Små og mellemstore virksomheder forsvinder lige så stille. Tilbage er giganterne og monopolern: En relativ lille mængde af meget store virskomheder har sat sig på en massiv portefølje af patenter, der kan misbruges på grund af patenternes tvivlsomme, ofte indlysende indhold samt den høje timeløn til retssagerne.

Bortset fra, at det overstiger min fantasi, at en vicestatsminister ikke kan forvalte et simpelt mandat fra et flertal i Folketinget om at blokere for vedtagelsen af softwarepatenter i EUs ministerråd, så er det mistænkeligt, at en erhvervsminister ikke kan forstå betydningen af softwarepatenter for et lille land som Danmark med tilsvarende små virksomheder. Vi, som skulle leve af vores viden, har nu spændt ben for os selv.

Og Bendt Bendtsen kan ikke tage patent på det. Der er kendte fortilfælde.

Maz Spork
København K.

Statsmand og statsmand

Under en debat i Deadline på DR2 den 3. maj tillod Venstres udenrigsordfører Troels Lund Poulsen (TLP) sig minsandten at karakterisere Anders Fogh-Rasmussen som en rigtig statsmand, fordi han nu kræver en undskyldning fra Rusland for årtiers sovjetisk besættelse af de baltiske lande.

Det er da mere end besynderligt og flovt, at ingen i Venstre er vidende om, at Jeltsin allerede for mere end 10 år siden netop har såvel beklaget som undskyldt det omdiskuterede og tragiske hændelsesforløb.

Den ivrigeTLP kan nu passende opfordre vores statsminister til at gå ind i den forfærdelige besættelseskrig, der i 11 år har lagt Tjetjenien i ruiner. Her er virkelig tale om at at træde et folk under fode.med alle midler. Og vi har en større chance lige nu, hvor vi sidder som formand i FN’s sikkerhedsråd.

Men se det kræver en virkelig dansk statsmand, der er aktuel og ikke bare udtaler sig kritikløst om fortidens synder her og der.

Birk Keller
Nørrebro

Foghs ufattelige mod

En ting er, at Fogh for at tækkes supermagten med yderst begrænset risiko for den danske befolkning trækker os ind i en krig 3.000 km væk, hvis udfald er givet på forhånd.

Noget helt andet er, at han klart tilkendegiver, at han uden udsigt til hjælp nogetsteds fra også ville have bragt Danmark i krig på dansk jord mod verdens dengang stærkeste militærmagt.

Al ære og respekt, hvis han for helt egen regning og risiko ville blive den første modstandsmand hjemme i Skals. Men at nogen tør have en sådan desperado som statsminister, er ubegribeligt.

Medmindre de føler sig sikre på, at hans ufattelige mod til enhver tid er deponeret hos den stærkeste - og at han i den tænkte situation nok ville have ageret lige så lumpent som hans daværende partifæller.

Preben Wilhjelm
Frederiksberg C

EU på vej ud i sumpen

Charlotte Antonsen skriver den 2. maj, at Nicetraktaten var nødvendig, men at den ikke duer mere, fordi den er for rodet. Derfor synes hun, at vi skal have den nye EU-forfatning. Prøv selv at læse forfatningens 3. del og døm, om den er blevet overskuelig. Min vurdering er, at vi har at gøre med verdens mest uoverskuelige grundlov, som kun meget få borgere kan forstå.

Hvorfor skal vi overhovedet have en EU-forfatning og ikke en ny traktat? Hvorfor skal EU beskæftige sig med stadig flere politikområder, samtidig med at flere lande inddrages i samarbejdet? Var det ikke mere oplagt, at gøre det modsatte?

Når en bil er på vej ud i en sump, har man to muligheder. Enten kan man speede op og håbe det bedste. Eller man kan bakke, tænke sig om og finde andre veje.

Et fransk og dansk nej kan måske stoppe bilen og give EU den tænkepause, der er brug for.

Lasse Karlsen
medlem af Udfordring Europa

Ingen midler skys

1. maj blev fejret med solskin, solidaritet og EU-modstandere i krise. JuniBevægelsens løbesedler i Fælledparken viser det tydeligt. Polemikken er klar, realiteterne ligegyldige; nu skal der piskes en stemning op mod den nye traktat.

Til det formål, er det såkaldte servicedirektiv på banen: “EU-kommissionen har forslået et nyt direktiv, hvis hensigt er uhæmmet konkurrence”. Noget der kan få det til at gispe i ethvert socialt orienteret menneske.

EU-kommisionens forslag var dårligt, men det er decideret usandt at påstå, at det bliver lettere at gennemføre sådanne direktiver i fremtiden. Servicedirektivet behandles under samme regler som nu. Der er ingen sammenhæng mellem forfatningen og direktivet.

Hvorfor skriver JuniBevægelsen intet om den tætte koalition af visionære og socialt bevidste partier, der kæmpede sammen med fagbevægelsen og sikrede, at direktivet ikke blev vedtaget i sin oprindelige form? Hvorfor skriver de intet om de 50.000 demonstranter i Bruxelles, der viser, at det ikke kun er i Danmark, vi er glade for vores velfærdssamfund?

Det er nok fordi, Junibevægelsen ville klarer sig dårligt uden den store neoliberale konspiration. Uden billedet af EU, der arbejder for at afvikle den danske velfærd, ser det sort ud for den gamle bevægelse.

Michael Johnson
DSU’s arbejdsmarkedspol. udv.