Det minder om skrabnæse

Med forslaget til kommunalreform er VK begyndt at vippe hele det administrative Danmark - uden at nogen kender slutresultatet

Det spil, VK-regeringen har sat i gang med sin kommunalreform, kan minde om behændighedsspillet, der hedder Skrabnæse:

På bordet lægges en bunke pinde, udskåret som håndværksredskaber i ministørrelse. Dem skal spillerne fjerne enkeltvis, men uden at andre pinde kommer til at bevæge sig den mindste smule. Sker det, går initiativet over til modspilleren. Og ender det med, at man taber - ja, så bliver man under almindelig latter skrabet på sin næse med den pind, der ligner en rive.

Hvad sker der, hvis man begynder at flå i amterne? Så begyndte pindene at vippe. For hvis man nedlægger amterne, hvad så? Deres opgaver består fortsat.

Nogen skal jo tage sig af sygehusene. Folketingspolitikerne vil gerne selv profilere sig på sygehusvæsenet, men helst lade andre indfri løfterne. Hvis sundhedsvæsenet skal over til kommunerne, må de blive kæmpestore for at løfte opgaven. Medmindre det sker i kommunale fællesselskaber, men der mangler til gengæld det direkte folkelige mandat.

Og amternes andre opgaver - natur, miljø, planlægning, kollektiv trafik og gymnasier - hvad med dem? Også her gælder det, at kommunerne nærmest må op i størrelse som mini-amter for fagligt at magte opgaven. Plus det rent politiske at kommuner er fokuseret på at skabe vækst og arbejdspladser, og derfor er tilbøjelige til at kere sig mindre om langsigtede konsekvenser.

Det vildere vip

Men pindene vipper endnu vildere. For al offentlig og privat organisation i Danmark er bundet op på inddelingen i kommuner og amter. Hvis den ændres, betyder det meget færre og større: Politikredse, retskredse, bispedømmer, landboforeninger, vælgerforeninger - og alle mulige andre foreninger - halvoffentlige såvel som helprivate. Og nye valgkredse til Folketinget, minsandten. Intet af dette har regeringen lagt frem samtidig med kommunalreformen.

Og Socialdemokraterne har udvist en forbløffende mangel på interesse for disse følgevirkninger. "Det må man finde ud af bagefter," har partiets kommunalpolitiske ordfører, Ole Stavad, sagt i et interview her i avisen.

Kerneproblem: Afstand

Kerneproblemet i et nyt danmarkskort med meget større regionale og lokale enheder er præcist beskrevet af Venstres folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech i et indlæg i Information:

"Resultatet bliver langt færre folkevalgte i regionsråd og kommunale råd. Det skaber yderligere afstand mellem folket og de folkevalgte. Også det demokratiske arbejde i foreninger vil blive forringet, fordi der bliver langt færre aktive i både vælgerforeninger og andre foreninger."

Birthe Rønn Hornbech trækker også de videregående perspektiver op:

"Et nyt Danmark med regioner og storkommuner får betydning langt udover det kommunale. Men lokalmiljøet får næppe mere ansvar. Tværtimod. De kommunale centre vil blive samlet på færre steder. Flere skal på arbejde inde i den store by. Forretningslivet og foreningslivet i landsbyerne vil yderligere visne. Hverken vælgerforeningerne eller alle de andre foreninger vil i længden kunne opretholde en stribe afdelinger inden for de enkelte kommunegrænser. Også foreningerne vil blive sammenlagt."

Denne debat har regeringen ikke været meget for at gå ind i. På trods af, at også andre kritiske røster har ladet høre fra sig inden for Venstre. Blandt andet det ny-genvalgte folketingsmedlem, tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg, der også er bekymret for skadevirkningerne af større afstand mellem vælgere og valgte. Her i avisen har hun sagt:

"Venstres bagland er blevet rendt over ende med det her strukturforslag."

Om selve forslaget har den tidligere indenrigsminister brugt ordene:

"En ren ulykke." "Galimatias." "Hul i kasketten."

Fjernere fra folket

Trods disse skældsord har kommunalreformen sin egen logik. De større enheder kommer så meget fjernere fra vælgere og brugere, at de lettere kan fyre folk og forringe service. Som kommunalforskeren Roger Buch har påpeget:

"Man taler om 'den politiske handlekraft' og mener evnen til at gennemføre ubehagelige beslutninger."

Den slags gevinst har VK-regeringen ikke lyst til at sætte rene ord på. Der tales i stedet forblommet om fremtidens "meget snævre markoøkononomiske rammer".

Denne omskrivning blev introduceret i Strukturkommissionens betænkning fra januar 2004. En tydeligere politisk formulering kunne være: Ældrepresset betyder øgedede udgifter i fremtiden, og regeringen ønsker samtidig at skære skatterne ned - derfor skal den offentlige sektor på skrump.

En så direkte formulering ville til gengæld have krævet en overbevisende redegørelse for for, at der vitterligt er betydelige besparelser at hente ved nedlægge kommuner og amter i stor stil. Hvad indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen altså selv i juni 2002 udtrykte højlydt tvivl om.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu