Da udenrigsminister Niels Helveg Petersen fejrede sit 25 års jubilæum som medlem af Folketinget, sagde han i et interview med Politiken, at han så det som et problem, at der er så stor udskiftning af journalisterne på Christiansborg. Helveg forklarede, at ankomsten af nye journalister i hjertet af Danmarks indenrigspolitiske spil betød, at de journalistiske artikler ofte kom til at mangle perspektiv. Helvegs bekymring handlede om mediernes dækning af dansk indenrigspolitik. Men den er nøjagtig lige så gældende, når man ser på både de politiske diskussioner om EU’s fremtidige udvikling og den journalistiske dækning af samme.
Den, der graver tilbage i avisernes arkiver, vil hos Information finde en leder skrevet præcis på denne dag for 40 år siden. Lederen bar overskriften “Det nye Rom” og handlede om underskrivelsen af Romtraktaten. Forløberen for det, der i dag har udviklet sig til Den Europæiske Union (EU).
Enhver, der læser Informations leder af 25. marts 1957, kan se, at selv om verden har forandret sig grundlæggende, er der stadig meget, der i dag er uforandret. Jovist, det sort/hvide tv er blevet til farver, internettet har gjort verden global og genmanipulationen og mikrobølgeovnen har gjort sit indtog. Men den grundlæggende diskussion i Europa om, hvordan det europæiske samarbejde skal udvikle sig, er stadig den samme. Diskussionen om europæisk integration er stadig en blanding af højtidelige erklæringer og små reelle skridt o.s.v.

I 1957 skrev Informations lederskribent om forhandlingerne om Romtraktaten: “Den skeptisk nøgterne, der har fulgt de trælse forhandlinger og den talrige kæde af forbehold, der er knyttet til forhandlingernes resultat, vil syrligt konstatere en modsætning mellem den svulstige højtidelighed, hvormed det nye forbund blev proklameret, og de forholdsvis beskedne resultater i retning af forøget samarbejde mellem de seks vesteuropæiske lande, der er opnaaet. Den mere stemningsbetonede iagttager vil falde ind i talernes hymneagtige melodi og se et forenet Europa i sine syner.”
“Vi skal lytte til begge iagttagere, baade den skeptisk nøgterne og den begejstrede drømmer. De har nemlig ret hver paa sin vis.”
Enhver, der læser disse linier, ser straks ligheden med dagens EU-diskussion. Forskellen er, at fronterne i dagens EU-debat er trukket væsentligt hårdere op end tidligere. Hvert eneste EU-udspil er det seneste årti mødt med EU-modstandernes bemærkning om, at dette er den definitive dannelse af en europæisk stat. Omvendt har EU-tilhængernes kontra-melding været, at hvert eneste skridt mod yderligere europæisk integration kun er en mindre praktisk justering af det eksisterende samarbejde.

Informations leder i 1957 peger også på et andet emne, der stadig er relevant i dagens diskussioner: “For at bedømme omfanget af det, der er opnaaet kan man blot betragte resultaterne af det nordiske samarbejde i den samme periode. Vi staar endnu langt fra et nordisk fællesmarked, og det nordiske atomsamarbejde er knapt nok begyndt. Og de nordiske lande skulle dog have større betingelser for at gennemføre et fællesskab end de seks lande, hvoraf især to, nemlig Frankrig og Tyskland, har generationers fjendskab og deltagelse paa hver siin side i to verdenskrige bag sig. Maaske er overvindelse af mistroen mellem de traditionelle fjender, der er samlet i Vestunionen, det største af de opnaaede resultater.”
“Vi kunne altså ikke naa saa langt her i Norden, hvor samarbejdet har lige saa lang tradition bag sig som fjendskabet mellem de europæiske stater, som nu samarbejder. De kredse i Norden, der stiller sig mest skeptisk til det nordiske samarbejde, hævder ofte, at det er nødvendigt for de nordiske lande at deltage i et mere omfattende internationalt samarbejde.”
Igen er lighederne slående. Norden diskuteres stadig i dag som et alternativ til EU og tilhængerne argumenterer stadig med, at et bredere internationalt samarbejde er vigtigere.

Endelig berører Informations lederskribent i 1957 et tredie dagsaktuelt tema:
“Danmark står saaledes over for vanskelige og vidtrækkende afgørelser. Ifølge de sparsomme meddelelser, der er givet offentligheden, synes der at være mulighed saavel for en dansk tilslutning til selve Vestunionen som optagelse i frihandelsomraadet.”
I dag er Vestunionen stadig til debat i Danmark. Vi er med i EU’s handelssamarbejde, men er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal deltage i en fælles udlændingepolitik og et udbygget europæisk forsvarssamarbejde. Mens EU’s udenrigsministre i dag i Rom bruger et par timer på at diskutere, hvordan den næste EU-traktat skal se ud, kunne det være befriende, hvis andre i Danmark brugte tiden til at tænke over, hvorfor den danske debat om Europa åbenbart ikke har ændret sig efter 40 år. Tillykke.

ryb (Ole Vigant Ryborg)