VERDEN ER urimelig, og vælgerne er det også. Kristeligt Folkeparti er røget ud af Folketinget, og der, ude i mørket og kulden, vil de forblive.
Langsomt vil medlemmerne skride, og en dag vil de kristelige dele skæbne med Retsforbundet, Liberalt centrum og utallige venstrefløjspartier. De vil drive politik for stadig færre af de frelste, fra støvede forretningslokaler i forstæderne.
De vil udgive dårligt lay-outede tæt-trykte pjecer, der ikke bliver læst. De vil samle underskrifter uden at blive opstillingsberettigede. Og de vil i ny og næ blive nævnt, når DR forbarmer sig og producerer en landsmødereportage.
Det er i hvert fald fremtiden, hvis næste folketingsvalg ikke giver de kristelige en national platform.
Og det er blodigt uretfærdigt. Gårsdagens heftige debat om ægsortering satte alle politiske partier på Christiansborg skakmat. Alle medlemmer blev fritstillet, og ikke et eneste parti fremlagde partiets holdning.
Det var ikke sket for de kristelige, der rent og klart kalder ægsortering for sofistikeret racehygiejne, og som derfor er imod. Samme sikkerhed har de kristelige, når de forholder sig til andre, blødere værdier. De er for u-landsbistand. De er flygtningevenlige. De er abortmodstandere. Og de forsøger at lave noget tænkearbejde i forbindelse med en familiepolitik.
Det er altsammen politik-områder, der ligger milevidt fra de fleste partiers evige trampen rundt i makroøkonomi, finanslove og detailreguleringer.

DE KRISTELIGE har med andre ord et bud på en politik, der burde være plads til i det politiske billede. Et bud, der er mere interessant end det, flere andre partier, der er repræsenteret på Christiansborg, har at byde på. Også selvom den hårde linie - med modstand mod registreret partnerskab og en hård linie mod abort - måske lugter lovligt indremissionsk for de fleste unge.
Men i dag er partiet reduceret til et kuriosum. Der er langt imellem, at de kristelige bliver taget frem og luftet. I relativ glemsel har de netop haft landsmøde i Kolding, og dét gav det lille tros-parti lidt omtale. Men i den daglige polemik - der er det ikke de kristelige, der står øverst på journalisternes ønskesedler.
Det er en proces, der blev hjulpet på vej, da Jann Sjursen ved sidste valg ikke kunne pege på en statsministerkandidat. Og selv i dag kvier den kristelige leder sig ved at vælge side.
“Vi vil pege på en borgerlig statsministerkandidat næste gang, vel vidende at de vil afskaffe orlovsordningerne, reducere U-landsbistanden og højst er lysegrønne i deres miljøpolitik. Men VK må notere sig, at vi ikke accepterer forringelser hér”, siger Jann Sjursen.
“På lov-og-orden-siden, den økonomiske politik og velfærdsreformen, samt familiepolitikken og muligheden for at folk kan få lov at passe deres børn selv, dér går det mere gnidningsfrit sammen med de borgerlige”, siger den 33-årige eks-energiminister.
Når ikke partiet er på Christiansborg og kan præsentere de nuancerede standpunkter i forbindelse med den daglige lovgivning, er det ikke nogen hjælp, at partiet debatterer livligt internt. Det hjælper heller ikke, at de imponerende mange medlemmer holder fane og engagement højt. I en lynhurtig medieverden er der ikke megen plads til meninger, der kommer fra en partiorganisation. Og da slet ikke en partiorganisation, der altovervejende ligger i Jylland. For de store mediers politiske dækning foregår fra hovedstaden.
Kristeligt Folkeparti har fem amtsrådsmedlemmer. To i Ringkøbing Amt. En i hver af Viborg og Nordjyllands Amt. Og en på Bornholm. Billedet er det samme i fordelingen af de 32 byrådsmedlemmer. Og det billede er ikke blevet mindre klart efter, at den mest progressive og unge fløj af den kristelige ungdom forlod partiet.
“Vi var en gruppe som måtte konstatere, at der ikke var vilje til nuanceret debat på politisk ideologisk niveau. Loftet faldt ned i hovedet på os. Man havde fundet sandheden. Og når det sker, mister demokratiet og den politiske debat sin betydning. I stedet får man intolerancen”, skrev den tidligere KFU’er, Kristian Sloth, i gårsdagens Information.

DER GÅR STADIG en frontlinie ned igennem KFU. Der er folk ombord, der ganske enkelt ikke vil være sammen med moderpartiet, når moderpartiet har lagt sig fast på, at den næste regering skal være borgerlig.
Det er folk, der blev tiltrukket af Jann Sjursens midtsøgende linie, og som er kampivrige, når diskussionen falder på de menneskelige værdier. Og som sagtens kunne se et samarbejde med venstre side af folketingssalen for sig.
Denne fløj gav Kristeligt Folkeparti en talentmasse og en indbygget debat, der kunne have været redningen i fremtiden. Og denne deling i partiet kunne have givet Kristeligt Folkeparti et fodfæste udenfor Jylland. Der kunne have været skabt en appel til unge, der søger efter svar på de af livets spørgsmål, der ikke har med BNP og betalingsbalance at gøre.
Men nu er det selvfølgelig en strid om kejserens skæg, for de kristelige er ikke på tinge, og de kommer det heller ikke næste gang.
Ugebrevet Mandag Morgen har regnet på de kristeliges meningsmålinger lige siden valget. Og selvom de i ny og næ har haft hovedet over spærregrænsen, så er gennemsnittet af alle meningsmålinger indenfor det sidste år 1,6 procent af stemmerne til de kristelige. Med en mobilisering af folk på vippen kan partiet komme op på 1,8, vurderer Mandag Morgen.
Med de tal er der lang vej til en platform for de kristelige på Christiansborg. Og dermed er de første skridt på vejen til glemslen sammen med Retsforbundet betrådt.

ras (Rasmus Helveg Petersen)