Langt flere indvandrere end danskere modtager en eller anden form for overførselsindkomst.

Det drejer sig om 25 procent af danskerne, mens det for eksempelvis irakere og somaliere er over 70 procent, der forsørges af det offentlige. For indvandrere fra ikke-vestlige lande drejer det sig om 42 procent.

Det viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet, som offentliggøres i Dansk Arbejdsgiverforenings blad Arbejdsmarkedspolitisk Agenda.

Med i antallet tæller også de unge under uddannelse, der modtager uddannelsesstøtte (SU). Her er unge indvandrere imidlertid underrepræsenteret i forhold til unge danskere. Mens lidt under hver anden unge dansker således får SU, gælder det kun for hver fjerde unge indvandrer fra ikke-vestlige lande.

Det får beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at ville gøre op med den danske forsørgermentalitet. Regeringen vil fremover belønne kommuner, som gør en aktiv indsats for at få ledige tilbage i arbejde - og samtidig økonomisk straffe de kommuner, der ikke gør en ordentlig indsats.

“Flygtninge og indvandrere er blevet omklamret af socialrådgivere, gjort til klienter og berøvet ethvert initiativ og troen på, at det nytter at gøre en indsats, siger beskæftigelsesministeren til bladet.

Claus Hjort Frederiksen kalder det uholdbart, at så mange indvandrere og efterkommere fortsat lever i parallelle samfund med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og et markant lavere uddannelsesniveau end den øvrige befolkning.

“Omdrejningspunktet for denne regerings politik er, at integration går via et arbejde. Kontakten med kollegerne giver indsigt i danske normer og sædvaner, og det er også den mest effektive måde at lære dansk på,” siger Claus Hjort Frederiksen.