Bestyrelsen for Danmarks Vej- og Bromuseum har udpeget Helle Schummel som museumsleder for Danmarks Vej- og Bromuseum fra den 1. oktober 2005.
Helle Schummel, 51 år, er uddannet som cand.mag. i historie og europæisk etnologi og har siden 1994 været ansat som museumsleder for Østsjællands Museum. Tidligere var hun ansat på Odsherred Museum og Kalundborg og Omegns Museum.
Danmarks Vej- og Bromuseum er et nyt museum under Transport- og Energiministeriet og skal bl.a. belyse udviklingen i vej- og brobygningsteknik samt vejenes og broernes kulturhistoriske og samfundsmæssige betydning. Museet etableres i tilknytning til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.








Kommentarer