Alt på plads, plads til alt

Erindringsbogen 'Det uperfekte menneske' har givet Jørgen Leth mulighed for at få orden på et ofte kaotisk liv

Med udgivelsen af en erindringsbog, Det uperfekte menneske, og premieren på en dokumentarisk kortfilm om barndommens Århus, Aarhus, er der i den forløbne uge blevet stillet skarpt på Jørgen Leth. Der er blevet vist klip fra filmen og citeret vidt og bredt fra de saftige afsnit, som bogen rummer side om side med mere sobre, men aldrig kedelige scener fra Leths brogede liv som journalist, digter og filmskaber.

Et par dage inden anmeldernes dom faldt, mødtes Information med 68-årige æstetiker og forfører for at tale om den lystfyldte proces med at skrive erindringsbogen; hvorfor det var vigtigt for ham at være så ærlig som muligt; og hvordan bogen har givet ham mulighed for at få orden i kaos.

- Hvordan kom du i gang med at skrive erindringsbogen?

"Jeg havde en fornemmelse af, at jeg havde en masse historier fra mit liv at fortælle. Jeg isolerede mig på et hotel på nordkysten af Haiti og skrev de første syv kapitler på 10 dage. Det flød for mig, og jeg opdagede, at de pinagtige ting var dem, jeg havde lyst til at skrive først. Hash-historien f.eks. (Jørgen Leth supplerede på et tidspunkt sin indtægt ved at smugle hash, red.). Det var ligesom, at der var et tryk, der skulle lettes. Det følte jeg. Jeg havde sådan en, ikke masochisme, men jeg skulle virkelig vise fejlene i livet."

Ingen fortrydelser

- Havde du dårlig samvittighed?

"Nej, det vil jeg ikke sige. Lige præcis hash-historien er jeg ikke stolt over, men de andre ting har jeg ikke dårlig samvittighed over, jeg har ikke nogen fortrydelser. Jeg er sgu rimelig tilfreds med det, jeg har udrettet i mit liv."

- Det er en meget ærlig bog. Hvad gjorde du dig af overvejelser omkring det på forhånd?

"Jeg vidste, at jeg havde mange historier at fortælle, og jeg havde lyst til at køre den helt ud på kanten, slet ikke holde tilbage med noget. Hvis man gør det, holder tilbage, så er det ikke sjovt. Jeg er ikke interesseret i erindringer, som er selvforherligende eller udglattende, med for megen retouchering."

- Talte du på forhånd med de mennesker, du skriver om, f.eks. dine børn, ekskoner og elskerinder, eller skrev du bare og regnede med, at det var ok?

"Ja, det har jeg regnet med, og det har jeg gjort ud fra den tanke, at hele skriveriet er fyldt med ømhed og kærlighed over for de personer, der har været i mit liv. Jeg mener, at selv når jeg fortæller nogle private detaljer, som man måske synes er anstødelige, så synes jeg, at den tone, jeg har ramt, vil retfærdiggøre, at jeg skriver alting ud. Og det tror jeg også, at jeg har ret i. Hvis du tænker på mine ekskoner, så er det nogle meget intelligente kvinder, og det har jeg taget med i betragtning. Vi har været enige om at eksperimentere med livet, og bogen er på den måde et tidsbillede - hvis jeg skal nævne en ting, som giver den en anden slags relevans."

Et kunstnerisk projekt

- Når man som du har levet som æstetiker, fulgt sin drift, er man vel også nødt til at skrive sine erindringer så ærligt som muligt, ellers giver ens liv jo ikke nogen mening.

"Det har du ret i. Jeg er nødt til at leve den livsindstilling helt ud i skriveriet, og det er rigtigt, at jeg har orienteret mig efter mine sanser og ikke min fornuft. Og det er jeg meget bevidst om. Jeg opfatter på en måde mit liv som et eksperiment. Det lyder måske lidt flot og uansvarligt, men på en måde er det jo beslægtet med den måde, jeg laver kunst på. Jeg prøver mig frem og ved ikke, hvor det fører hen, jeg vil se, hvad der sker. Det har været mit credo som filmmand, at jeg ikke har kalkuleret det hele på forhånd. Jeg kan heller ikke kalkulere virkningerne af den bog, men jeg kan sige, at jeg selv er tilfreds med skriveriet. Det har været lystfyldt, erindringerne gløder på en eller anden måde. Jeg følte en ægte inspiration, da jeg skrev bogen, og det er nok til at gøre den mere end gyldig for mig selv. Og så må jeg håbe, at den forklarer så meget til dem, som er tæt på mig, at de også kan acceptere den måde at leve på."

- Er du ikke bange for, hvad folk vil tænke om dig?

"Du ved, jeg kan på en eller anden måde godt lide at gamble. Jeg forventer, at der er nogle, som vil forkaste bogen af forargelse og irritation over, at jeg er så hedonistisk i min indstilling, at jeg er egoistisk. Hele matchen i det er, at fortællingerne er så gode, at de er forførende i stedet for forargende. Jeg håber, at der er flere, der er forført end forarget. Det er et kunstnerisk projekt at forføre med det, jeg skriver om. Og så er det jo meget mere spændende, hvis det, jeg fortæller, er farligt og uacceptabelt, end hvis det er acceptabelt på forhånd. Det er mere spændende at forføre med et stof, som er politisk ukorrekt. Det er mit projekt, også at pirre folks lyst."

Orden i kaos

- Du har valgt en anden form end en traditionel selvbiografi, hvor man fortæller kronologisk fra fødsel og frem.

"Ja, det er mere skitser, historier. Bogen er skrevet ukronologisk, og den er først ordnet omtrent kronologisk senere. Da jeg først havde fået skrevet alle de vilde ting, hash, kvinderne i Haiti, de mest erotisk-vilde ting, begyndte jeg at få en strukturel tanke. Jeg begyndte at ordne de ting, der skulle ordnes, barndommen, min tid som journalist i København. Da begyndte jeg at bruge kilder og gå tilbage og se, hvad jeg rent faktisk havde skrevet."

"Jeg havde enorm lyst til og brug for at sætte visse ting på plads, min egen rolle i det journalistiske miljø dengang, rollen i forhold til mine kunstnerkammerater, for det er jo ikke beskrevet. Også for at forstå, hvordan jeg kom dertil, og hvem der var mine virkelige kammerater."

- Bogen er jo også en slags hyldest til de mennesker og kunstnere, der har betydet meget for dig, blandt andet Ebbe Traberg, Per Kirkeby, Ole Ritter.

"Når jeg f.eks. beskriver Traberg, så skriver jeg noget, som ingen andre har skrevet. Der er ingen, der kender de erotiske eventyr, vi var ude på, ingen. De fleste ville tro, at det var løgn, når de kender Traberg, fordi han var en diskret mand. Jeg kommer med noget, som gør billedet af ham mere facetteret og overraskende, tror jeg. Kirkeby ville jeg også have på plads, fordi han har spillet en stor rolle i mit liv, og han har været med til at hjælpe mig i de depressive faser."

- Har dit privatliv været kaotisk i forhold til de ting, du har skabt, filmene, digtene?

"Der er et vist kaos i mit liv, som jeg altid, synes jeg, er oppe imod, altid prøver at kontrollere. De steder, hvor jeg er produktiv, er der fuldstændighed klarhed. Jeg har ikke helt styr på analysen af de der energier, men det er indlysende, at det er en meget vigtig drivkraft for mig, at kaos hele tiden skyller ind over, og jeg prøver at få det på plads. Det er et kunstnerisk greb og et eksistentielt greb. Der skal være en orden i det. Som min far sagde, 'alt på plads, plads til alt'. Det er et meget godt slogan, synes jeg."

Det uperfekte menneske udkom i torsdags, og Aarhus kan for tiden ses i Vester VovVov i København

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu