De vise mænd har advaret om det i månedsvis; den britiske økonomi er gået i stå - eller hvis detaljerne bag overskrifterne skal frem: økonomien vokser kun et par procentpoint om året og dermed ikke så meget, som den har gjort.

Dét mærkes også på gadeplan. De handlende klager over faldende omsætning, sukker over sommerudsalget, og har såmænd allerede forudsagt, at julehandlen i år bliver en katastrofe.

Måske er det derfor, julen starter tidligere og tidligere. Stormagasinet Harrods har åbent i deres julestue allerede i sommerferien. Men dét er ligesom til at forstå; japanerne og amerikanerne er efter sigende fuldstændig fjollede med god gammeldags britisk jul - og hvem ved, om de kommer tilbage i slutningen af november. Så selvfølgelig skal de ha’ chancen for at købe engle i august. Og vi andre kan bare gå udenom julestuen - eller Harrods for dén sags skyld.

Men når almindelige nærbutikker og supermarkeder allerede har ruller af indpakningspapir med snemænd og rensdyr side om side med sæsonens sidste bakker af britiske hindbær, så føles det, som om julen snigløber sommeren og alle os andre.

Når butikkerne stabler julekort, julekager og juledit-og-dat frem på hylderne, så snart kalenderbladet er vendt, og september - der faktisk officielt er en sommermåned i Storbritannien - er blevet til oktober, så giver det en helt ny mening til begrebet vinterforråd, fordi man får lyst til at købe så stort ind, at man ikke skal i supermarkedet igen, før det er blevet december.

I et forsøg på at virke mindre påtrængende, end de jo er med al deres julestads, er butikkerne startet diskret med bånd og papir, kort og kager.

Det er til gengæld også nødvendigt, hvis der skal være plads til en optrapning af juleriet - og dermed købelysten - jo nærmere vi kommer julen. Den nærliggende risiko er jo, at vi allesammen bliver stopfodret så intenst med julehalløj og jingle bells, at vi har fået mere end nok, når det endelig bliver jul.

Når butikkerne introducerer julen så tidligt, er det selvfølgelig i et lønligt håb om, at den smule feber, der måtte være under sommerudsalget skal fortsætte lige ind i julesalget - og dermed give deres omsætning det boost, de længes sådan efter. Dét er også baggrunden for, at halvdelen af de britiske butikker ifølge en ny opgørelse har planer om at fremskynde nytårsudsalget.

Det betyder, at julegaverne kan købes på tilbud allerede i december - og endnu vigtigere, at man slipper for at bytte dem midt i januarudsalget. Men meningen savner logik, især i en by som London, der er næsten vulgært indrettet på shopping.

Tallene taler selvfølgelig deres tydlige sprog. Set i forhold til samme seks måneder sidste år, er salget det seneste halvår faldet mærkbart. Alligevel er det svært at forholde sig til, at branchen skulle have problemer. Sidste år blev der handlet for 246,9 milliarder pund - det svarer til mere end hele den samlede økonomi i Schweiz og Irland lagt sammen. Intet samfund er så fokuseret på shopping i stor stil som det britiske. Brug og smid væk-kulturen er slet ikke bandlyst hér endnu, og det er helt legitimt at kræve 3.500 kr. for en Polo Ralph Lauren paraply, at købe Burberry-dækken til sin hund eller at sætte sit affald ud på gaden i en Gucci-papirspose i kuffert-størrelse. Shopaholic er blevet en anerkendt lidelse, mens andre ser shopping som en effektiv kur mod depression. Og skulle selv kedsomheds-shopping blive for trivielt, er der så julen til at give kulør og krydderi. Dét er forhåbentligt derfor, de ansatte i stormagasinet John Lewis allerede er begyndt at hilse deres kunder farvel med et “Merry Christmas”.

Nu venter vi bare på at se juletræssælgerne på byens gader. Lur mig, om de ikke er lige om hjørnet med gammeldags hygge komplet med ristede kastanjer over bål til at holde varmen ved. Og det er faktisk ikke bare et billigt trick til at få os i julestemning. Det er nødvendigt, for de står nok stadig i T-shirts og sælger deres ædelgran.