Dannebrogsflagene, billederne af Anders Fogh Rasmussen og de brændende danske ambassadebygninger i de muslimske lande. Rasende demonstranter angriber EU-kontorer, kristne kirker og amerikanske baser. Overalt i den muslimske verden råbes der slagord og udstedes trusler mod Jyllands-Posten, Danmark, EU og Vesten. Det ligner en verdensomspændende muslimsk intifada - statsministeren kalder det “en global krise”.

Men hvor fører det hen? Når kædereaktionen af flagbrændinger og ambassadestormløb er klinget af, hvad er så perspektivet?

Når det gælder Mellemøsten og de muslimske lande muligvis ikke noget, siger Frederic Volpi. Volpi er ekspert i politisk islam og demokratisering i den muslimske verden ved University of St. Andrews i Skotland. Han forventer, at det er i Europa, at konflikten udsprunget af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger får langsigtede konsekvenser.

Thomas Hoffmann, religionshistoriker og islamforsker ved Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet, mener, at det fortsat står åbent, hvor den vildtvoksende konflikt fører hen. Sandsynligt er det, at de konservative kræfter vinder terræn i den muslimske verden, mens det er mere tvetydigt, hvad der vil ske i Europa, siger Hoffmann.

“Hvad denne sag demonstrerer er, hvad folk som Pierre Bourdieu, Antonio Gramsci og Michel Foucault sagde: Den magtesløse kan mobilisere en meget stærk magt ved at påkalde sig sin egen magtesløshed. Nogle muslimer i Danmark, som i en vis henseende tilhører proletariatet, har faktisk været i stand til at mobilisere en enorm international kraft,” siger Thomas Hoffmann.

Offeridentiteten er vidt udbredt blandt Mellemøstens muslimer - den opfattelse, at hele misèren i den arabiske verden og samtlige muslimernes trængsler skyldes andre.

“Det er et vidt udbredt tankeparadigme og ikke kun hos det laveste proletariat i Mellemøsten. Du møder det hos selv den rigeste saudiaraber: Ideen om, at det er israelerne og amerikanerne, der står bag alle arabernes problemer. Det siger folk jo også nu om profet-tegningerne. Mange arabiske intellektuelle har for længst stillet diagnosen og kritiseret offeridentiteten, som jo er en vanvittig ukonstruktiv måde at forholde sig til tilværelsen på, men det er ikke noget, der er blevet almen indsigt hos landenes regimer, endsige hos den brede befolkning.”

Med Jyllands-Postens forhånende tegninger har de magtesløse pludselig fået en symbolladet sag, hvor offerrollen er så åbenlys, at al opsparet vrede og frustration kan få afløb. Og det med en sådan grænseoverskridende kraft, at de magtesløse med ét bliver en magt, der ryster den vestlige verden.

“Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det må føles som et enormt løft for i hvert fald de radikale religiøse kræfter. Forinden havde man oplevet, at Det Muslimske Broderskab fik et vældig godt valg i Egypten, og at Hamas vandt i Palæstina, og med afbrændingen af den danske ambassade kom så islamisterne pludselig på banen i Syrien, hvad der tidligere var utænkeligt.”

- Kan det betyde, at den magtesløse nu træder ud af sin offerrolle og som noget nyt bliver bevidst om en magt til at gøre sig mere gældende, på godt eller ondt?

“Det er nærliggende at forestille sig, at det fører til fornyet selvbevidsthed blandt de brede masser, men det er svært at vide. Jeg stiller mig nok tvivlende over for, hvor meget det ændrer i den store sammenhæng i Mellemøsten,” siger Thomas Hoffmann.

Det samme gør Frederic Volpi fra University of St. Andrews.

Modefænomen

“Måske kan de grænseoverskridende radikale organisationer i den islamiske verden drage fordel af, hvad der i øjeblikket fremtræder som en overbevisende dokumentation af det, de har sagt i årtier: At Vesten er imod Islam.

Men internt i den muslimske verden vil sagen om profet-tegningerne formentlig ikke blive andet end et tidsbegrænset ‘modefænomen’. De muslimske bevægelser i de enkelte lande har meget mere alvorlige problemer at tage sig af, ikke mindst med deres egne regimer, og der er ikke noget i sagen med tegningerne, der giver dem egentlig nye argumenter, eller transformerer deres forståelse af situationen og af sig selv. Denne sag føjes blot midlertidigt ind i den fortælling, de har i forvejen, idet de vil påpege, at deres egne landes overvejende sekulære regimer støttes af og inspireres af det Vesten, der er så tydeligt imod Islam,” siger Frederic Volpi.

Det, der på sigt kan ændre noget globalt, er ifølge Volpi hvad der sker i Europa i kølvandet på profet-konflikten.

“Det, der ender med at blive konklusionerne på denne konflikt i de muslimske minoritetssamfund i Vesten, vil i det lange løb blive taget i betragtning af bevægelserne i den muslimske verden. De vil tage signal af, hvad muslimer i Europa ender med at gøre og mene,” siger Volpi.

Den hollandske parlamentariker Ayaan Hirsi Ali, der skrev manuskriptet til den islamkritiske film Submission I, sagde tirsdag i Jyllands-Posten, at konflikten om Muhammed-tegningerne fremtvinger et savnet opgør mellem islamiske og vestlige ideer.

“Nu vil alle muslimer i Danmark og i andre europæiske lande være nødt til at tænke over, hvordan de skal forholde sig til muslimske tabuer, der ikke stemmer overens med tilværelsen i et moderne demokratisk samfund,” sagde Ayaan Hirsi Ali.

“Det vigtige er, hvordan multikulturalismen efter dette gentænkes i de europæiske samfund,” siger Volpi, der er enig med Hirsi Ali så langt, at han synes, de vestlige samfund hidtil kun halvhjertet har forsøgt at håndtere spørgsmålet om Islam i en multikulturel sammenhæng.

“Dette handler ikke bare om nu at finde en balance mellem ytringsfrihed og respekt for religiøs overbevisning. Det handler bl.a. om at skabe nogle institutionelle rammer på europæisk niveau, hvor også regeringer og muslimske organisationer kan arbejde med hinanden om disse spørgsmål uden mediehysteri. Vi har set, hvor forskelligt - og derfor forvirrende - europæiske lande håndterer forholdet til muslimer, så derfor bør det gentænkes på europæisk niveau.”

“Men om det betyder, at de radikale muslimers eller de moderates holdninger vinder dominans, er ikke til at se i dag. Det afhænger i høj grad af, hvordan regeringer som den danske vælger at agere nu,” siger Frederic Volpi.

Delt samfund

Thomas Hoffmann påpeger som en løfterig udvikling, hvordan de moderate kræfter blandt muslimerne nu går på banen og bliver mobiliseret i forsøget på at bringe konflikten under kontrol.

“Jeg kan godt forestille mig, at debatten i medierne om multikulturalisme, Islam og integration nu kan bevæge sig et trin op til et højere niveau, hvor man bl.a. forstår, at folks religiøse følelser ikke bare er noget, der er afledt af sociale, politiske og økonomiske forhold. Religionen er for mange almindelige muslimer en dybt forankret, ligeværdig kraft og ikke bare en overbygning på en materiel base.”

“Måske bliver det nu forstået, men omvendt kan der også komme et kulturelt tilbageslag, hvor mange konkluderer, at vi bare er så forskellige, at vi ikke kan forstå hinanden,” siger Thomas Hoffmann.

Han finder det ikke usandsynligt, at konflikten om profet-tegningerne i virkeligheden fører til begge dele på en gang: I visse lag af offentligheden en forbedret fælles diskussion om Islam i en europæisk kontekst, i andre lag en polarisering mellem etniske danskere, der ser endnu mere skævt til muslimerne, og muslimske indvandrere, der bliver endnu mere utrygge i det samfund, der synes endnu mere på nakken af dem.