På vagt over for Wikipedia

Hvis der i dit opslagsværk står, at David Beckham var en kinesisk målmand i det 18. århundrede, og at hertuginden af Cornwall bærer titlen ‘Hendes kongelige lavhed’, eller at Robbie Williams tjener til livets ophold ved at spise hamstere på pubber ‘i og omkring Stoke’, føler du måske et behov for at få dette be- eller afkræftet andre steder.

Sådanne spørgsmål om nøjagtighed har plaget on- line-encyklopædien Wikipedia, lige siden den startede for fem år siden, på trods af dens halsbrækkende rejse mod en status som globalt internetfænomen.

Og der er kommet flere problemer til, i forbindelse med spørgsmålet om hvor let det er at manipulere med opslagene i Wikipedia, senest da man fandt ud af, at amerikanske politikere havde æn-dret deres profiler til noget, der var mere positivt.

Alarmklokkerne ringede i sidste måned, da aviser i Massachusetts opdagede, at ansatte ved kongresmedlem Marty Meehans stab havde finpudset hans biografi. F.eks. havde de slettet hans løfte om kun at sidde i fire valgperioder og lovprist hans position som ‘ansvarlig i skattespørgsmål’.

Wikipedias ‘detektiver’ fandt ud af, at andre kontorer på Capitol Hill var involverede i svindelnumre - og ikke alle med positive resultater, bl.a. stødte man på en falsk henvisning til Tom Coburn fra Oklahoma som værende ‘den mest irriterende senator’.

Wikipedia forklarede, at man var i gang med at ændre på adskillige politikeres opslag, men herved fyrede man blot yderligere op under de kontroverser, der har været omkring troværdigheden.

En af de mest kendte stammer fra december, da den fremtrædende amerikanske journalist John Seigenthaler klagede over, at hans opslag i Wikipedia satte ham i forbindelse med mordet på præsident John F. Kennedy. En af sidens ‘almindelige’ brugere, Brian Chase, havde, for at narre en kollega, lagt oplysningerne ind på nettet ‘for sjov’, men sagen viste tydeligt Wikipedias ømmeste punkt - åbenheden.

Enhver kan redigere

I modsætning til en almindelig encyklopædi, med fuldtidsansatte redaktører, kan alle sende deres bidrag til Wikipedia og få det offentliggjort til millioner af brugere. Og enhver kan redigere allerede eksisterende opslag og derved gøre dem fejlagtige eller fornærmende.

Selv tror Wikipedia, at denne stadige redigering i sidste ende vil føre til det ultimative, perfekte opslagsværk. Andre ser det som en proces, der indbyder til misinformation, og de holder sig ikke tilbage, når det drejer sig om at nedgøre projektet.

Robert McHenry, tidligere chefredaktør for Encyclopedia Britannica, advarer:

“Min teori er, at i modsætning til Wikipedias ide om stadige forbedringer vil dårlige opslag med tiden blive bedre, gode vil blive dårligere, og hovedparten læne sig op ad det middelmådige.”

“Der findes ingen standarder for hverken det skrevne eller det efterforskede. På hvilket som helst tidspunkt kan man let finde opslag, der er så dårligt skrevet, at de er uforståelige, mens andre er ganske gode. Nogle fyldt med fejl, andre der virker troværdige.”

“Problemet for den almindelige bruger er, at det ofte ikke er muligt at skelne mellem det ene og det andet.”

I netop den åbenhedens ånd, der skaffer snigskytterne deres ammunition, erkender Wikipedia svaghederne ved systemet. I sit eget opslag skriver man i encyklopædien ærligt, at der har været ‘diskussion om troværdigheden’ og opsummerer problemerne som ‘systematik, vanskeligheder med fakta-tjek, brug af tvivlsomme kilder, misbrug, hensyn til private, kvalitetshensyn, fanatikere, særinteresser og censur.’

Nytteværdi

Men samtidig peger man også på projektets styrke, først og fremmest den helt overvældende mængde informationer - omkring 3,3 millioner opslag - tilgængelige for offentligheden, gratis.

Wikipedia fås nu på mere end 100 sprog, og man tilføjer tusindvis af nye opslag hver dag.

Wikipedia er et af de største eksperimenter i demokrati, offentlighed og nytteværdi og uden diskussion den mest succesrige eksponent for alle disse.

Klik ind på ‘slaget ved Waterloo’, her finder du en reel, detaljeret redegørelse for Napoleons fald, tjek brugen af krysantemum i kogekunst eller dyk ned i Pete Dohertys tidlige år, inden han blev forsanger i gruppen Baby- shambles. Og selv amatørfodboldklubben Burton Albion er her, med en 702 ords historie, omfattende navnet på den nuværende manager, hjemmebanens navn og hvor mange tilskuere, der er plads til, samt hjemme- og udebanekampe.

Denne globale dominans startede ikke særlig lovende. Wikipedia - wiki wiki betyder ‘hurtigt’ på hawaiiansk - blev grundlagt januar 2001 som et supplement til encyklopædien Numedia, skrevet af eksperter for et amerikansk selskab, Bomis, hvis hovedinteresse var pornografi på internettet. I 2003 forærede Bomis den hastigt voksende encyklopædi til en non-profit organisation, ledet af Jimmi Wales, en af medstifterne af Wikipedia.

The Wikipedia Foundation finansieres af frivillige bidrag og har kun tre ansatte, en softwareekspert, Wales’ assistent, samt en kontorelev. Men der findes også en hær af frivillige på mellem 600 og 1.000 ulønnede administratorer, udviklere, kontrollører og bureaukrater, der vedligeholder hjemmesiden. En endnu større gruppe på omkring 13.000 regelmæssige bidragydere redigerer hver mindst fem opslag om måneden.

Denne kontrol har udviklet sig til en daglig kamp på viden med de cybervandaler, der lægger fejlagtige, latterlige og/eller anstødelige oplysninger ind i opslagene.

Hvor ofte man ændrer på opslagene afhænger af, hvor sprængfarlige emnerne er. I de sidste par uger er opslaget ‘muslim’ blevet angrebet dusinvis af gange, i forlængelse af balladen om Muhammedtegningerne, med både vrede fordømmelser af selvmordsbomber og påstande om hykleri.

På trods af den stadige kamp for at holde opslagene om kontroversielle emner fri for angreb, bekræfter flere undersøgelser Wikipedias troværdighed. I december måned skrev det ansete videnskabsmagasin Nature, at Wikipedia stort set var lige så troværdigt, hvad angik videnskabelige emner som Encyclopedia Britannica. I gennemsnit, skrev Nature, havde Wikipedia fire unøjagtigheder, sammenlignet med tre hos den mere konventionelle konkurrent. Magasinet noterede også:

“Blot otte alvorlige fejl, som f.eks. misfortolkninger af afgørende begreber, blev fundet i de undersøgte artikler fra begge kilder, fire i hver af dem.”

Wikipedia har endnu ikke et helt troværdigt skær af respektabilitet hos akademikere, men det bruges i stigende grad af folk fra alle samfunds-lag.

Ikke perfekt

Jimmy Wales indrømmer, at encyklopædien ikke er perfekt.

“Vi ser det hele som et projekt under udarbejdelse og er tilfredse med den generelle kvalitet, men vi er godt klar over, at der stadig er masser af arbejde, der skal gøres, så vi prøver på ikke at blive alt for selvtilfredse.”

Men han tror, at Wikipedia er bedre end andre, mere traditionelle opslagsværker, i det mindste når det drejer sig om aktuelle begivenheder og teknologi - specialområder for mange af bidragyderne.

“Hvad angår teknologi og aktuelle begivenheder, er vi bedre, men inden for humaniora er f.eks. en biografi af en Nobelpristager fra 1943 typisk kortere end den vil være i en traditionel encyklopædi. Den er rimeligt nøjagtig, men vi mangler flere bidragydere med specialer inden for humaniora,” siger han, og fortsætter: “Vi er rigtig gode til globale nyhedshistorier, hvor vi laver sammendrag fra en mængde forskellige kilder.”

På trods af den uafviselige styrke - ideen om en encyklopædi skrevet af almindelige mennesker, uanset deres eventuelle ekspertiser - er både bibliotekarer og akademikere skeptiske.

Historikeren Antony Beevor siger:

“Hvad jeg har oplevet med Wikipedias opslag er, at der mangler en tilfredsstillelse, ikke så meget på grund af unøjagtigheder, men der er en masse vage udsagn, som du ikke rigtig kan tilbagevise, men som du heller ikke nødvendigvis finder nyttige.”

© The Independent og Information

Oversat af Ebbe Rossander