Parken foran New Yorks rådhus sydede mandag af tusindvis af vrede immigranter, lovlige og ulovlige, som forlangte, at deres ophold i USA lovliggøres, og at de får adgang til at blive amerikanske statsborgere. Samme scene - høj salsa- og merengue-musik i gaderne, stort set samtlige sydamerikanske flag vajende over vrede demonstranter, som knyttede næverne i vejret og råbte "Vi er Amerika" - udspillede sig i storbyer over hele lan-det.
Demonstrationerne er en reaktion på en ny lov, som klassificerer ulovlig indvandring og arbejde som en 'felony', en forbrydelse på linje med mord, kidnapning, voldtægt og narkosmugling. Særligt den ulovlige immigration sydfra er faldet politikerne for brystet, fordi de frygter, at det ikke bare er fattige mexikanere, som smutter over ørkengrænsen, men muligvis også terrorister.
Derudover siger anti-immigrations-politikerne, at det ikke går an at lade hånt om loven, blot fordi så mange overtræder den.
For de illegale immigranter betyder deres mangel på papirer, at de er nemme at udnytte og sjældent har mulighed for at se deres familie i hjemlandet.
Og de passer deres arbejde til punkt og prikke. De bor ofte under elendige forhold og finder sig i ting, ingen amerikaner ville stå model til. Arbejdsgiverne er således glade for dem, fordi de er billig og pålidelig arbejdskraft - "hvis de passer deres arbejde, og jeg ikke kan få andre til det, hvorfor skulle jeg så fyre dem?," sagde en arbejdsgiver fornylig i en tv-dokumentar.
Debatten har raset i snart to årtier, men mandagens demonstrationer var noget særligt, fordi de antyder, at gruppen er ved at udvikle betydelige politiske muskler og bakkes op af velorganiserede interesseorganisationer.
Mange af demonstranterne blæste således på, at de mandag løb en risiko for at blive identificeret som illegale og retsforfulgt. Adspurgt om riskoen, svarede langt de fleste: "Vi er ikke kriminelle, og vi vil ikke finde os i at blive behandlet som kriminelle."
De illegale arbejdere, siger deres organisationer, er en fasttømret del af det amerikanske arbejdsmarked og økonomi, og de fortjener ikke bare den samme beskyttelse som amerikanere, de fortjener at blive lovliggjort og få adgang til statsborgerskab.
Men hvis immigranterne rent faktisk får held til at stoppe de nye skrappe love, er det lidt af et mirakel og ikke set i amerikansk lovgivning og retspraksis siden 60'erne og 70'erne. Siden dengang har amerikas konservative, belært af borgerrettighedsbevægelsens succes, gjort deres yderste for at forhindre, at man i en retssal overhovedet kan argumentere, at man "brød loven, fordi den er uetisk, umoralsk eller menneskefjendsk".
Det er netop immigranternes pointe. De mener at deres bidrag i Amerika ignoreres, og loven efterlader dem og deres familier retsløse. Skulle det lykkes for dem at forhindre de nye love og måske endda få amnesti til millioner af illegale, er det en kæmpesejr for det Amerika, som mange har haft så svært ved at skimte efter 11. september og Bush-regeringen.
Derfor har jeg svært ved at være andet end enig med immigranterne. Og så alligevel: Forstil dig, at du søndag morgen står i kø hos bageren for at købe rundstykker og køen er lang, f.eks. 250 km. Forestil dig så, at mens du venter, begynder folk at suse om bag disken og selv forsyne sig med rundstykker. Og når du påpeger, at du altså har ventet i fire år, så svarer de, at de også har ret til rundstykker, deres familier er sultne, og de har i øvrigt ikke noget valg.
Sådan er det nemlig også i Amerika.
Hvis du som dansker i en amerikansk lufthavn er dum nok til at indrømme, at du har overskredet et visum med så meget som fem minutter, så bryder helvede løs. Forhør i timevis, muligvis en returbillet aldeles pronto og besked om ikke at vende tilbage foreløbig.
Hvis du lovlydigt ansøger om en arbejdstilladelse, så kan du - som min egen familie - få lov at vente i fire år, selvom loven forskriver, at proceduren fra start til slut højst må tage seks måneder.
Så hvis de illegale får held til at presse et amnesti igennem, så kan det næsten kun forstås sådan, at resten af os, som adlyder landets love, overtager deres retsløshed.
