I næste uge samles statsoverhoveder, ministre og delegerede fra hele verden i FN's hovedkvarter i New York for at diskutere resultaterne af aids-bekæmpelse siden det første aids-topmøde i 2001. Fra 31. maj til 2. juni skal de diskutere, hvordan sundhedspolitikkerne har virket - hvad har haft succes, og hvad er slået fejl.
For de 800 millioner teenagere og milliarder af voksne i udviklingslandene, som er i fare for at blive smittet med hiv, må vi håbe, at snakken på de bonede gulve falder på Uganda. Eller som præsident Bush kunne have sagt: Lad os bede til Gud om, at de delegerede ser endda meget nøje på Uganda. Bush-regeringen har nemlig brugt ca. en milliard dollar på et nyt eksperiment i kampen mod hiv/aids i Uganda: Seksuel afholdenhed.
En succeshistorie
Uganda var i 10 år skoleeksemplet på, hvordan udviklingslande effektivt og billigt kan bekæmpe hiv-smitten. Landet startede i 1990 med massive kampagner, som dels opfordrede unge til at vente med deres seksuelle debut, dels bad alle andre om at have færre partnere og fremfor alt: bruge kondomer og de nye tilbud om bedre sundhedspleje og -information, betalt af udviklingsdollar fra Vesten.
Derfor var det også en essentiel del af kampagnerne, at regeringen distribuerede store mængder kondomer. De var gratis og til at få fat i alle vegne. Initiativerne virkede: Antallet af hiv-smittede faldt fra 15 pct. af befolkningen i 1990 til kun fem pct. i 2001.
Men i 2002 fik den evangelisk-kristne præsident Bush overbevist den evangelisk-kristne præsident Museveni i Uganda om, at det var tid til en ny indfaldsvinkel på hiv/aids-problemet. En del af argumentet var en milliard dollar.
Fra 2002 og frem opgav Uganda kondomernes rolle i kampagnen. Og konservative kristne i USA, bl.a. James Dobsons lobby-organisation, Focus on the Family, hjalp amerikanske medier med at glemme årsagen til succesen: oplysning og adgang til sundshedpleje og kondomer. Næh, det var budskabet om afholdenhed, der havde drevet hiv-smitten bort.
I sidste uge kunne Ugandas sundhedsminister, Kihumuro Apuuli, opgøre resultatet af de seneste års skift i metode: Antallet af nye smittede er fordoblet på to år, fra 70.000 i 2003 til 130.000 i 2005.
Så hvem er det, vi kan forvente at se blandt USA's delegerede ved næste uges topmøde i New York? En ren blå bog af Amerikas konservative kristne, fra Anita Smith (Children's AIDS Fund) til Franklin Graham (Samaritan's Purse), som har scoret millioner af dollar til deres seksuel afholdenheds-initiativer i Uganda og andre udviklingslande. Regn også med et højlydt vatikansk heppekor.
Hvad siger Danmark?
Man må håbe, at Danmarks delegation har fornødent mod i dokumentmappen til at kalde initiativet ved rette navn: Udueligt, moraliserende bræk, der sætter andres liv på spil, så de stenrige donorer kan have det bedre med sig selv i kirken på søndag.
At ville stoppe en aggressiv epidemi som hiv/aids med seksuel afholdenhed svarer til at behandle lungebetændelse med kolde brusebade: åbenlyst vanvittigt, uansvarligt og selvfølgelig dødsensfarligt. (Men lad være at kalde dem dobbeltmoralske: Bushs hjemstat, Texas, har USA's højeste antal smittede med hiv og andre kønssygdomme samt det højeste antal teenage-graviditeter per capita.)
Alle videnskabelige undersøgelser viser, uanset hvor i verden de er foretaget, at tidlig seksualoplysning og billig adgang til kondomer og sundhedspleje er præcis det, der skal til for at vinde kampen imod aids - og kønssygdomme og uønskede graviditeter.
Samtidig findes der ikke en eneste videnskabelig undersøgelse, der understøtter ideen om, at afholdenhed alene kan komme bare i nærheden af at vinde kampen mod seksuelt overførte sygdomme.
Det håber jeg, de danske drenge og piger siger rigtig rigtig højt i næste uge i New York. Millioner vil takke jer for det - hvis de overlever afholdenheds-pusherne.
