Det er onsdag aften, og familien slår sig ned i sofaen for rigtig at have noget kvalitetstid sammen. Fatter begiver sig mod slikskabet og vender tilbage med en skål Haribo. Både børn og forældre kigger forventningsfuldt på skålen, som den rammer bordet. De søde sager er serveret - og hyggen skudt i gang.

Mange læsere kan nok godt genkende ovenstående billede, og det er der en god grund til.

I Danmark har vi nemlig et overdrevent naturligt forhold til at gumle slik i biografen, idrætsklubben og snart sagt alle vegne, lyder det fra en række ernæringseksperter, der advarer imod et unaturligt og overdrevent forhold til slik herhjemme.

“I Frankrig og mange andre europæiske lande ryster man på hovedet af voksne, der spiser slik. Men herhjemme er det noget alle glubsk spiser snart sagt hele tiden, og det unaturlige forhold til blandingen af sukker og farvestof koster samfundet milliarder,” siger ernæringskonsulent Frede Bräuner, der blandt andet har skrevet bogen Kost - adfærd - indlæringsevne.

Faktisk har Danmark europarekord i at tage for os af slikhylderne. Den gennemsnitlige danske husstand indoptager for 3.400 kroner karameller, lakrids, chokolade og alskens andre søde sager om året, viser tal fra Danmarks Statistik. En husstand beregnes til 2,1 personer, og omregnet svarer det til, at den gennemsnitlige dansker køber for fem kroner slik om dagen.

“Det hænger jo i høj grad sammen med en fuldstændig forfejlet holdning i befolkningen om, at blandingen af sukker og farvestoffer ikke rigtig er usundt, og at slik ikke feder. Det er så integreret en del af vores orale kultur altid at have en skål slik stående, som man kan nippe til i løbet af dagen, at det er svært at vende det eskalerende forbrug,” siger Frede Bräuner.

Kæmpemæssigt samfundsproblem

Og alt tyder da også på, at danskernes ikke vil neddrosle deres slikforbrug foreløbig - snarere tværtimod. En undersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning viser, at vores forbrug af slik er steget med 40 procent siden 1995, og at 30 procent af alle børn nu spiser slik hver dag. Det betyder, at andelen af energi fra sukker i børns kost er øget så meget, at det ligger 40 procent over det anbefalede forbrug. Og blandt voksne er kostens indhold af sukker fordoblet, viser tallene fra Danmarks Fødevareforskning.

Posen med søde sager er for så mange danskere en integreret del af håndtasken, at det udgør et kæmpemæssigt samfundsproblem, forklarer forsker i Danmarks Fødevareforskning Jeppe Matthiessen. Langt de flest vender imidlertid det blinde øje til problemet.

“Det er jo alle steder i samfundet, og det er jo grotesk, at slik er så integreret en del af institutioner som for eksempel sportsklubber og sygehuse, hvor man jo skulle tro, at vi skabte sundere mennesker. Vores lemfældige forhold til slik er jo en katastrofe for folkesundheden,” siger Jeppe Matthiessen.

Han forklarer, at man i Sverige og Norge har et helt andet forhold til slik i det offentlige rum. I vore nabolande må man for eksempel typisk kigge langt efter sukkerprodukterne i ungdoms- og idrætsklubben.

“Det er jo paradoksalt, at vi sender vores børn i den lokale sportshal, hvor de så propper sig med slik, sodavand og pommes friter efter træningen. Vi sætter slet ikke kritisk fokus på det, fordi vi voksne selv propper os med de usunde sager,” siger han.

Jeppe Matthiesen forklarer, at en stor del af forklaringen på vores store forbrug af søde sager i Danmark skyldes, at vi modsat mange andre lande ikke blot betragter slik som ‘børnespise’.

“Tit og ofte er det jo forældrene, der introducerer slikket til børnene i en alder, hvor de ikke engang er begyndt at efterspørge de søde sager. Det skyldes i høj grad, at begrebet ‘hygge’ i Danmark i høj grad er forbundet med at putte ting i munden - og der spiller slik en stor rolle rundt om stuebordet” siger Jeppe Matthiessen.

Han fortæller, at vores forbrug af de søde sager sandsynligvis er en del højere end fem kroner om dagen per dansker. Tallene fra Danmarks statistik er nemlig beregnet ud fra skattevæsenets opgivelse af, hvor meget der er betalt i afgifter på det slik, vi spiser. Illegalt importerede Haribo-poser købt i hos den lokale købmand eller grønthandler tæller derfor ikke med i statistikken. Det samme gælder de kæmpe poser og bøtter med slik, som folk har købt syd for grænsen. En stor del af de berygtede jyske slikskabe er derfor heller ikke talt med i de officielle tal for vores slikforbrug.

“Det her problem er en supertanker, der er svær at vende. Børnene adopterer i den grad vores slikkultur, og vi bør derfor vende kritikken indad i den offentlige debat om børns overforbrug af slik,” siger Jeppe Matthiesen.

Passivt ritual

Og det er en holdning som trend- og livsstilsforsker Jakob Søndergaard i den grad kan nikke genkendende til.

“Når vi i Danmark hælder noget slik fra bøtten i en skål, når vi skal hygge os, er det nærmest som at byde på kaffe for vores gæster. Det her drejer sig ikke bare om at få et hurtigt skud sukker, men i høj grad også om at selviscenesætte sit liv, og der er hyggen nærmest synonym med slik og sukkerstoffer,” siger Jakob Søndergaard, der arbejder i firmaet PEJ Gruppen, som i 30 år har forsket i danskernes livsværdier og samfundstrends.

Han forklarer, at mange børn forbinder slik med tryghed, fordi forældrene siden børnene var helt små har taget vingummibamser og Piratos i brug, når familien “rigtig skulle hygge sig”.

“En af grundene til, at den her slikkultur er så udbredt er jo også, at det er så let at skabe tryghed og hygge ved bare at hive to poser slik frem. Men det er klart, at en hygge baseret på et ritual, hvor man sidder og glor i en tv-skærm med en skål Haribo på bordet måske ikke altid stikker så dybt,” siger Jakob Søndergaard og uddyber:

“Nogle gange kan det måske være en god idé at skabe såkaldt kvalitetstid ved rent faktisk at lave noget aktivt sammen, hvor man får talt mere med hinanden i familien. Men andre gange er det jo også meget rart bare at flade ud foran fjernsynet.”

Ernæringskonsulent Frede Bräuner advarer imod et samfund, hvor man ikke kommer hinanden ved uden sutte på en cola-flaske eller tygge på sukker og farvestoffer.

“Vi har udviklet os til en nation af pattebørn. En kæmpe nation af pattebørn, der er så oralfikserede, at vi tror, man ikke kan hygge sig uden at proppe slik i munden. Og det giver vi videre til vores børn, som jo ser mor og far som forbilleder - det er dybt uheldigt,” siger Frede Bräuner.

Jakob Søndergaard mener også, at vores samfund har et næsten sygeligt forhold til de søde sager.

“Danmark er verdensmestre i hygge, fordi vi i den grad er en nation af tryghedsnarkomaner. Og det betyder, at vi skaber et afhængighedsforhold til en ting som slik, fordi vi i så høj grad forbinder de søde sager med hygge,” siger Jakob Søndergaard.