Det handler om tis

De har ligget i telt, brugt plastiktoiletter uden papir, levet midt i en bunke af skrald, undværet bad og varmt vand i en uge og alle deres ting lugter lidt af tis. Alligevel er der altid en sørgmodig stemning søndag aften, når Roskilde Festivalen slutter

Lørdag eftermiddag var der en historie, der lå på alles læber på i Roskilde, og det var ikke de sædvanlige myter, som den om dengang man fandt en død svensker under mudderet på dyrskuepladsen. Nej, historien var hentet fra avisen Festival Globe, der udkommer hver dag under festivalen med anmeldelser og artikler. Historien handlede om tis. Festival Globe havde erfaret gennem en opringning til en række eksperter, at der er noget specielt i luften i Roskilde: tis. Det er svært at forklare den lugt, der hænger over campingpladsen, når det ikke har regnet i tre dage. Der er meget kortere vej op til det hegn, der omkredser hele området, end op til toiletboksene, og der er alligevel ikke noget papir, så man kan lige så godt lade vandet op af metalgitteret. Lugten er uudholdelig. Men så trækker man bare vejret gennem munden. Man tilpasser sig. Men i Festival Globe kunne man så læse, at kombinationen af det støvede underlag og den hyppige brug af hegnet gør at luften er fyldt med urinstøv. Tænk lidt over det engang: Du skal sove i det, spise i det og drikke i det. Efter at have læst artiklen i Festival Globe var det umuligt at tænke på andet hele dagen. Tis.

Alle hæmninger forsvinder, når man bor i teltlejr på en festival. Som Benjamin Gibbard fra det amerikanske indieband Death Cab For Cutie, der ikke er vant til at spille på europæiske festivaller, bemærkede:

"Jeg tror, jeg har set flere mennesker brække sig og tisse i dag, end jeg har set hele mit liv. Jeg beundrer virkelig jeres exsibitionisme. I tisser bare, hvor I vil, når I vil. Vi amerikanere er lidt for konservative til det."

Affald for millioner

Man kan undre sig over, hvad der får 79.000 voksne mennesker til at vælge at leve sådan i en uge. Men så kan man jo bare gå op til Orange Scene og lytte til Tools symfoniske metal og se medfølgende animerede billeder på storskærm eller se Kresten Osgood og andre ikoner spille en funk/jazz-fusion på verdensmusikscenen i Ballroom-teltet, eller gå i trance til de dystre beats hos synthrockerne i Spleen United. Og så giver det hele mening igen.

Men man skal selvfølgelig altid tilbage til teltet, så der er ingen vej udenom. I år har festivalen forsøgt at gøre noget ved det svineri, der er uundgåeligt, når tusindvis af fulde mennesker indtager en plads i en uge. Affaldet ligger overalt. Ikke i små bunker eller i poser. Det ligger overalt. Så festivalledelsen besluttede at oprette en konkurrence og uddele en præmie til den teltlejr, der indsamlede mest affald i løbet af ugen. Præmien var backstageadgang lørdag aften. Allerede fredag aften havde festivalgæsterne indsamlet ni tons affald. Frivilligt.

Udover de sædvanlige flaskesamlere, der køber billet alene for at finde det grønne guld, så var Folkekirkens Nødhjælp for femte år i træk på arbejde for at samle dåser og flasker til et humanitært formål. I år drejede det sig om kampen mod slaveri i Cambodja.

En halv million i pant

Don't trash charity, give trash to charity og Act againt slavery står der på de små vågne som Folkekirkens Nødhjælps frivillige trækker rundt med mellem teltene, og de kasser, der står foran alle indgangene til festivalpladsen. Man må ikke tage flasker med ind på pladsen, og så kan man lige tømme den og smide den i kassen for Cambodja.

Allerede inden musikken gik i gang, havde Folkekirkens Nødhjælp indsamlet pant til en værdi af 150.000 kr. og organisationen regner med, at det tal når 500.000, når engang de er helt færdige med at tælle op i dag.

Gennemsnitsalderen på Roskilde ligger omkring de 25, så det er ikke fortrinsvis fattige gymnasieelever, der selv overvejer at samle flasker for at få råd til det næste måltid. Det er folk, der gerne bruger tusindvis af kroner den ene uge om året, hvor der er festival i Roskilde. Og så skulle man da være et skarn, hvis man ikke kunne give panten til velgørenhed.

Mange af de forholdsvis ældre festivalgængere får oparbejdet sære vaner i løbet af de mange år på Roskilde.

Én lejr holder for eksempel sildebord hver morgen med mindst fem forskellige slags sild. I en anden trækker en gruppe venner i skriggrønne og lyserøde dragter og går i parade rundt på pladsen og uddeler kram til alle. En tredje klæder sig ud som superhelte og spørger alle om der er noget, de kan hjælpe med. Stemningen på Roskilde Festival er helt speciel. Især et år, hvor vejret er så godt, som det har været i år. Derfor er det med vemod, at man siger farvel til en uges ophold midt i en urinstøvsky. Og sukker: Tænk, at man skal vente et helt år på at komme herud igen.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu