“Ja, mit køleskab brød sammen for et par dage siden, så desværre kan jeg ikke vise dig så meget.”

Nicholas Parking åbner køleskabet og viser et par liter økologisk mælk frem. I skabet ved siden af ligger en pakke økologiske havregryn og en pose økologisk mel.

Ud over de få økologiske varer, bærer den lille toværelses i Nordvest ikke umiddelbart præg af, at Nicholas Parking er aktiv forbruger med øje for bæredygtighed og tanke for klodens overlevelse.

Men det er han, erklærer den unge journalist over en ikke-økologisk ananas-vand fra Netto. Siden 1998 har han været medlem af Danmarks Aktive Forbrugere, først som passivt medlem, senere som aktivist.

“Jeg synes, det var en fed sag, og der i midten af 1990’erne var der en bølge omkring bevidst forbrug. Jeg havde lyst til at engagere mig i et eller andet og ville gerne være med i et fællesskab,” siger Nicholas Parking.

At gøre noget

Siden har han været med til at sætte sit præg på flere kampagner, blandt andet mod gensplejsning, stråforkortere i Ota Solgryn og hormonforstyrrende stoffer i hygiejneserien Natusan til børn. Den sag, han husker bedst, er kampagnen mod slikproducenten Haribo, der anvendte såkaldte Azo-farvestoffer i slikket.

“Da vi fik Haribo til at droppe Azo-farvestoffer, blev der virkeligt lyttet til os. Det var meget tilfredsstillende, der kunne vi mærke, at vi havde gjort noget,” siger Nicholas Parking.

Og det er det, det handler om for Nicholas: At handle, sætte et aftryk og gøre jorden til et bedre sted, fortæller han.

“Det lyder måske banalt, men det er rart at kunne gøre en lille forskel.”

Udover kampagnerne mod tilsætningsstoffer og andre problemer med produkter, afholder Danmarks Aktive Forbrugere hvert år en ‘Buy Nothing Day’, hvor de opfordrer alle danskere til at afholde sig fra forbruge en dag.

Men reelt ved medlemmerne godt, at det ikke er realistisk at være mod forbrug i dagens ForbrugerDanmark.

“Buy Nothing Day er et af de mere demonstrative initiativer, der handler om at ruske op i forbrugerne, få dem til at standse op og overveje, om ikke deres forbrug kan blive anderledes og bedre. Vores samfund er baseret på at forbruge, så det nytter ikke noget at ville afskaffe forbruget. Målet er at forbruge på en måde, så naturen kan bære det.”

- Hvad er et bæredygtigt forbrug?

“Et forbrug, hvor man i supermarkedet og hos grønthandleren lige tænker over, hvor og hvordan produktet er produceret, inden man køber det. Hvor de produkter, man køber, er produceret på en måde, som ikke er til skade for miljøet, dyr og mennesker. Nogen gange kan det være uigennemskueligt, men som regel kan man fornemme, om det er kvalitet eller skod. Man kan godt lægge to og to sammen, når man ser en pakke med tre frostpizzaer til 25 kroner. Kødet på den pizza er jo nok ikke helt i top.”

$SUBT_ON$Ekstremisternes effekt

Poul Erik Jacobsen, der er direktør for Pej-gruppen, der forsker i forbrug, har ikke megen tiltro til, at Danmarks Aktive Forbrugere kan ændre på danskernes forbrugsvaner.

“Det er en lille gruppe for ekstremister. De vil aldrig nå ud til den brede befolkning, overforbruget vil altid være der,” siger han.

Men Nicholas Parking er nu alligevel overbevist om, at befolkningen lytter.

“Mange børnefamilier synes, det er fedt. Befolkningen som sådan er godt repræsenteret blandt vores medlemmer, og både industri og politikere lytter til os. Jeg har da personligt været med til møde hos Ritt Bjerregaard, da hun var fødevareminister,” siger han.

Han mener, at organisationens styrke er, at man fokuserer på enkeltsager og i medierne forsøger at gøre det håndgribeligt, så alle kan se problemet.

“Hvis vi bare sagde, at vi ville fjerne AZO-farvestoffer i slik, ville folk ikke kunne forholde sig til det. Når vi siger, at der er giftige farvestoffer i det, deres børn propper i munden, er det selvfølgelig noget andet.”

- Hvem er det, I forsøger at opdrage på - industri eller befolkning?

“Det er jo en proces, der går begge veje. Vi skal ændre virksomhedernes syn på og adfærd over for forbrugerne. Men forbrugerne skal jo også oplyses om, hvad der er det rigtige.”

- Men hvis det ikke handler om at sætte overforbruget ned, hvad handler det så om?

“Forbruget kan sættes ned på mange områder, men man kan jo ikke basere et samfund på, at vi ikke forbruger noget. Det handler mere om, hvordan produkterne er produceret, end mængden af det, der produceres. Men selvfølgelig skal man ikke smide tingene ud, hvis de virker.”

$SUBT_ON$Økologi kræver penge

- Er det ikke en anelse dobbeltmoralsk, at du er så bevidst om bæredygtigt forbrug på andres vegne og ikke selv praktiserer det mere end lidt økologi i køleskabet?

“Det er det nok, men jeg vil gerne dyrke det mere i takt med, at jeg får et job og flere penge. Som studerende er økonomien ikke lige til at købe en økologisk kylling til 90 kroner. Men flere grøntsager og mere økologi er planen - især når jeg får børn,” siger Nicholas.

Han har dog ingen planer om at flytte på landet med solceller på taget og økologiske æbler i baghaven.

“Hvis jeg havde kassen, ville jeg jo gå rigtigt meget op i det. Så kunne jeg jo flytte i bæredygtig landsby. I øjeblikket er det mest fødevarerne, jeg tænker på.”