Når lande så store som Kina og Indien for alvor går i gang med at vokse, bliver der efterspørgsel på træ, mineraler og olie. Og det har Afrikas økonomier nydt godt af, forklarer OECD’s eksperter i rapporten The Rise of China and India: What’s in it for Africa.

Men de gør også opmærksom på, at Kina og Indiens billige arbejdskraft udgør en stigende trussel for håbet om en gennemgribende afrikansk industrialisering. I mange år blev Afrikas handel med den øvrige verden langsomt, men sikkert en dårligere forretning. Priserne dalede på de råvarer, som fortsat udgør hovedparten af Afrikas eksport, og de skulle derfor producere mere og mere for at få den samme mængde industriprodukter i bytte.

Men det forhold har Indien og Kinas voldsomme vækstrater ændret på. Før eksporterede Afrika primært til Vesten, men nu kan kontinentet også sælge træ, metal og ikke mindst olie til Asien.

Det har fået priserne til at stige, og i dag får Afrika derfor mere for sine råvarer. Samtidig har den billige arbejdskraft i Asien sænket priserne på alt fra stegepander til radioer, og det har givet velfærdsforbedringer - også til afrikanske forbrugere.

Billig arbejdskraft

Men medaljen har en bagside. For netop den billige arbejdskraft i Indien og ikke mindst i Kina har lagt et hårdt pres på den industrialiseringsproces, som har været ved at tage form i det sydlige Afrika. Lande som Sydafrika, Mauritius, Lesotho og Madagascar har gennem de senere år opbygget en produktion af bl.a. tøj og sko til det globale marked. Men denne industri er nu truet, påpeger OECD’s rapport.

To effekter truer med at trække de spæde afrikanske industrier ned i hvirvelstrømmen fra Indien og Kinas vækst.

Den ene er den øgede konkurrence. Før i tiden var billig arbejdskraft det vigtigste konkurrenceparameter, når det handlede om at tiltrække industrielle arbejdspladser. Men i dag skal arbejderne også være disciplinerede og kompetente for at kunne konkurrere med asiaterne. OECD’s rapport konkluderer på den baggrund, at Indien og Kina vil fortrænge investeringer i Afrika inden for lavteknologiske aktiviteter som beklædning og skotøj.

Bivirkninger

Den anden effekt, som truer Afrikas industrialisering, er paradoksalt nok bivirkningerne af den øgede efterspørgsel på råvarer.

Behovet for olie, træ og mineraler aftegner sig umiddelbart positivt i handelsstatistikker og nationalregnskaber, men det har samtidig trukket landenes valutaer op og dermed forringet muligheden for at opbygge konkurrencedygtig eksport i andre sektorer. Spørgsmålet er derfor, om Afrika skal satse på noget andet end industrialisering.