For en måneds tid siden fik en pressefotograf for Reuters i Libanon ørene alvorligt i maskinen, eller måske snarere sin computer og photoshop i konspirationsteoretikernes blækhus, da han med udygtig hånd tilføjede ekstra røgsøjler på et billede af Beirut i brand. Det var således åbenlyst for enhver, der arbejder med digital retouchering af fotos, at fotografen havde 'klonet' røgen fra et sted på billedet og tilføjet den et andet sted. Blandt andet fordi bygninger i baggrunden gik igen sammen med røgen-
"En arabisk fotograf, som var ude på at svine Israel yderligere til for bombeangrebene mod Libanon. Meningen var, at det skulle se værre ud, end det rent faktisk var," svovlede højreorienterede blogs og websites.
Efter en gennemgang af fotografens øvrige arbejde fra Libanon, gav Reuters ham sparket: Det ikke var første gang, at han havde tilføjet røg.
Et knap så konspiratorisk web-site foreslog imidlertid, efter en lignende gennemgang, at fotografen formentlig havde en psykisk brist og "var besat af røg": Alle hans fotos, uanset hvor de kom fra, havde alt for meget røg, som var amatøragtigt tilføjet med en computer.
Efter den sag kunne man rimeligvis udlede, at selv den nuværende, minimale mediedækning af kamphandlingerne i Libanon, Irak og Afghanistan er overdrevet: For meget røg, for meget fokus på død og ødelæggelse, for meget blod etc. etc.
Og hvis de amerikanske aftennyheder ikke viser tv-billeder af oprørernes angreb på konvojer og soldater i Irak, så er det nok fordi, der ikke er ret meget at vise.
Explosions R' Us
Men måske skal man være forsigtig med at bebrejde andre journalister, at de ikke står i kø for at opleve oprørernes improviserede vejside-bomber sådan helt tæt på. Og i dag er det faktisk heller ikke nødvendigt takket være web-sites som ogrish.com, ownagevideos.com, youtube.com og brickfist.com, der trækker på den dokumentariske iver blandt almindelige mennesker, terrorister og soldater. Resultatet vil formentlig - nogle vil sige forhåbentlig - aldrig nå frem til din tv-skærm.
På ogrish.com er der således et stort antal 'hjemmefilmede' videoer, der kan beskrives som følger:
Til tonerne af klagende arabisk musik bevæger en amerikansk konvoj bestående af lastbiler, Stryker-kampvogne og Humvees sig i høj fart gennem Iraks støvgrå ørkenlandskab af lave huse, filmet med urolig og uøvet hånd fra en bygning med udsigt over vejen. Pludselig rejser en enorm støvsky sig omkring køretøjerne og henover kameramandens vilde hyl 'Alahu Akbar, Alahu Akbar', som får amatørmikrofonen til fuldstændig at overstyre, kan man høre det øresønderrivende drøn af eksploderende tankminer. For god ordens skyld har oprørerne fundet tid til, i bedste CNN-stil, at tilføje en slow-motion af angrebet, hvor de med en ring om Stryker-kampvognen viser, hvordan den slynges op i luften og falder ned på taget. Den øvrige arabiske kommentar kan jeg ikke oversætte, men jeg gætter på, at der siges noget i retning af "and the quarterback is toast"-
Youtube.com tilbyder i samme dokumentariske stil videoer optaget af amerikanske soldater i kamp. Sitet tilbød også, til Pentagons store fortrydelse, en sang skrevet af den 23-årige korporal Joshua Belile. På videoen synger Joshua sin egen komposition Haji Girl, der handler om en amerikansk soldat, der forelsker sig i en irakisk pige, men overfaldes af hendes familie, da han dukker op i hjemmet. Soldaten reagerer ved at skyde dem ned, "As the bullets began to fly, the blood sprayed from between her eyes, and I began to laugh maniacally."
Den lille film skal vi nok heller ikke regne med i den bedste sendetid - det amerikanske militær tvang også Joshua Belile til at sige undskyld - men du kan nyde den og mange andre helt utroligt bestialske klip på internettet fra en behagelig stol under dit eget tag.
Men du er advaret, der er ingen vej tilbage til Jes Dorph og Reimer Bo, når du først har set et gidsel få skåret halsen over og hovedet af med en halvdøv spejderdolk på mere en 12 centimeter.
