Mere bureaukrati - mindre forskning

Universitetslektorerne har mindre tid til at forske, fordi der er kommet så mange administrative opgaver. Den nye ledelsesstruktur medfører mere bureaukrati, og der bruges mange ressourcerpå at søge forskningspuljer

Tre ud af fire af de universitetslektorer, som Information i en ny undersøgelse har spurgt, mener, at den nye universitetslov har givet mere administration og mere bureaukrati på deres institut. Samtidig føler hver anden, at de selv har fået flere administrative opgaver som følge af loven fra 2003.

I alt har Information fået svar fra mere end 300 lektorer fra Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet, og resultatet er entydigt. Kun fire af de i alt 320 lektorer vurderer, at der i dag er mindre administration end før universitetsloven blev indført, mens den resterende gruppe ikke mener, at der er sket nogen ændring.

Resultatet kommer ikke bag på Jørgen Grønnegaard Christensen, som er professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet:

"Resultatet svarer fuldstændig til min forventning. Mit indtryk lokalt her på mit institut er det samme. Der bruges væsentligt mere tid i dag end for få år siden på administration," siger Jørgen Grønnegaard Christensen. Og konsekvensen er klar:

"Det betyder, at du trækker ressourcer væk fra undervisning og forskning. Så simpelt er det," siger han.

Grunden er blandt andet, at der er indført ny ledelsesstruktur på universitet:

"Den primære grund er professionaliseringen af hele ledelsesfunktionen. Den har medført en helt enorm bureaukratisering. Man har indført nogle procedurer, som er utroligt tidskrævende hele vejen op gennem systemet," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Udfylder skemaer

Flere af de lektorer, Information har talt med, vurderer også, at de bruger meget mere tid på at søge om forskningsmidler i dag end tidligere.

Blandt andre Lars Bodum fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet - han mærker tydeligt den øgede administrative byrde:

"Der er kommet meget forskningsadministration. Jeg skal holde øje med de forskellige forskningspuljer og bruge tid på at lave gode ansøgninger, så jeg kan få midler til mine projekter. Og når man har fået penge fra en pulje, er der et nyt stort administrativt arbejde. Lige nu er jeg ved at skrive en rapport for et projekt, som vi arbejdet på. Men rapporten har ikke noget med forskningen at gøre. Det er ikke et paper eller en videnskabelig artikel. Det er bare en rapport, der skal laves, fordi det er et krav," siger Lars Bodum. Han mener, at lektorerne er ved at blive til en slags mellemledere:

"Mange lektorer sidder i sådan nogle mellemstillinger, hvor de mest af alt styrer forskning. De søger penge, administrerer, udfylder skemaer og afrapporterer, mens de har ph.d.-studerende og forskningsassistenter til at lave selve forskningen. På den måde sidder de midt i edderkoppespindet, og det er meget sjældent, at de selv har hænderne nede i materien." Og det er ikke nødvendigvis en god idé:

"Der er da flere af os, der har mangler i den forbindelse. Vi er jo ikke uddannet til at være projektledere," siger han.

Og det, som de egentlig er uddannet til - nemlig at forske og undervise, er der blevet mindre tid til:

"Jeg tror, at mange på mit institut har dårlig samvittighed over, at der aldrig er tid til at komme i dybden. For det er der ikke. Forskning kræver tid - gerne sammenhængende tid, og det har man ikke meget af længere," siger Lars Bodum.

Ny ledelse og stress

Institutleder på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann, er enig med Jørgen Grønnegaard Christensen i, at den nye ledelsesstruktur er en væsentlig del af problemet:

"Som institutleder har jeg fået langt flere krav om evalueringer, benchmarking osv. Det gælder alle typer information, både udadtil i forhold til ministeriet, men også opad i vores eget system," siger Jan Holm Ingemann.

Problemet er blandt andet, at ledelsen ikke længere består af fagfolk:

"Ledelsen er udpeget oppefra, og det giver flere administrative opgaver for medarbejderne. Sådan er det, når ledelsen ikke længere er udsprunget af forskning og uddannelserne, men man i stedet har en bestyrelse med det eksternt flertal til at bestemme. Derfor er der et stort element i ledelsen, der ikke har føling med, hvad der sker i produktionen, og som derfor efterspørger viden om det. Det vil naturligt medfølge nogle administrative krav hos de ansatte," siger han.

Han mener, at udviklingen mod øget bureaukrati har stået på længe og blot er kulmineret med den nye universitetslov.

"Gennemsnitslektoren har fået en langt større administrativ byrde, det er der ingen tvivl om. Og det er da også noget, man kan mærke som institutleder. Når jeg har medarbejderudviklingssamtaler, er det tydeligt, at flere er påvirket af stress på grund af den type krav, der kommer udefra. Og som ikke er afledt af forskning eller undervisningsrelaterede ting," siger han.

"Enten går det ud over forskningen, eller også går det ud over folks fritid. De fleste vil gerne yde en god indsats og være på toppen, og så det er kun fritiden, det kan gå ud over - altså familielivet osv. Så er det, at de bliver stressede," siger Jan Holm Ingemann.

Den nye styreform kan få alvorlige konsekvenser for fremtidens universitet, mener Jørgen Grønnegaard Christensen:

"Det får også den betydning, at universitetet ændrer karakter som arbejdsplads, så det i højere grad ligner privat virksomhed end en offentlig myndighed. Den traditionelle opfattelse af arbejdet i universitetsverdenen er, at man som forsker og underviser har stor integritet - at man selv bestemmer og tilrettelægger. Nu er det hele programmeret og forudbestemt, som hvis du arbejdede i en styrelse."

Opposition

I oppositionen i Folketinget er man klar over problemstillingen:

"Regeringen og Socialdemokraterne vil gerne have, at man i højere grad skal søge om forskningsmidlerne fra projekt til projekt. Men det giver bare en hel masse administration og ekstra arbejde," siger SF's forskningsordfører, Morten Homann.

Han mener heller ikke, at den nye ledelsesstruktur er optimal:

"Man har fået større afstand. Man er gået fra, at ledelse og medarbejdere var to sider af samme sag, til at der i dag er en kløft, hvor man skal bruge en masse tid på at holde hinanden orienteret."

Enhedslistens Per Clausen formulerer det således:

"I dag skal man dokumentere det arbejde, man er ansat til at udføre, i stedet for rent faktisk at udføre det," siger Per Clausen.

Videnskabsminister Helge Sander medgiver, at der kan være kommet mere administration:

"I implementeringsfasen af reformen har der givetvis været tale om en ekstra administrativ indsats på mange niveauer på universiteterne," siger han. Han understreger, at den øgede registrering og adninistration ikke kun et onde:

"Universitetsreformen lægger afgørende vægt på at styrke kvaliteten af universiteternes forskning, undervisning og videnspredning. For at styrke kvaliteten, stilles der krav til skriftlighed og dokumentation, det ved alle, der har været igennem certificering af virksomheder eller organisationer. Så man kan ikke blot karakterisere administrativt arbejde som bureaukrati og bøvl. Det nødvendige administrative arbejde er en forudsætning for kvalitetssikring og prioritering. Men det er indlysende, at ledelse og medarbejdere løbende bør have en kritisk dialog, så de administrative opgaver har det nødvendige omfang, og absolut ikke mere," siger Helge Sander.

Fakta

Vores undersøgelse

*Information har spurgt alle lektorer på Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om, hvilke ændringer, de har bemærket i deres hverdag efter den nye universitetslov trådte i kraft i 2003.
––
*I alt har 360 AAU-ansatte og 260 DTU-ansatte fået tilsendt spørgeskemaet, og henholdsvis 190 og 130 har besvaret spørgsmålene.
––
*DTU er det universitet, der har fungeret længst under den nye universitetslov, eftersom loven fra 2003 blev modelleret efter DTU’s daværende selvejemodel. Mens Aalborg Universitet ofte bliver fremhævet af videnskabsminister Helge Sander som et foregangsuniversitet pga. dets samarbejde med erhvervslivet.

Research: Kristian Gry og Marie Varming

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu