Med 150 nye ph.d.-stipendiater agter Aarhus Universitet at sætte fart på uddannelsen af nye forskere. Stipendiaterne adskiller sig fra de traditionelle ph.d.-uddannelser ved, at de studerende optages på en fire-årig forskeruddannelse allerede efter fire års studier - den såkaldte 4+4-ordning - i stedet for som hidtil efter endt kandidateksamen, det der kaldes 5+3-ordningen.
Men det er ikke nødvendigvis en god ide, mener flere nuværende ph.d.-studerende ved Det Humanistiske Fakultet i Århus.
"4+4-ordningen rummer en eklatant fare for, at man undergraver den selvstændighed, der i dag forudsættes i en ph.d.-studerendes arbejde. Når de studerende optages efter fire år, altså før de har skrevet speciale, sker det udelukkende på baggrund af, hvor hurtigt man er kommet igennem, og hvor høje karakterer man har fået, og det er ikke altid tegn på selvstændighed eller forskningsegnethed," mener Bertel Nygaard, ph.d.-studerende i historie og talsmand og bestyrelsesmedlem for Ph.d.-foreningen for Humaniora og Teologi ved Aarhus Universitet.
Han frygter, at 4+4-ordningen vil føre til en skolegørelse af forskeruddannelse på bekostning af den individuelle fordybelse, som ph.d.-uddannelsen på humaniora hidtil har indeholdt.
"Jeg er næsten sikker på, det vil betyde et voldsomt tilbageslag for den agtelse, der i dag er for ph.d.-studerende. Og man risikerer et fagligt niveaufald," siger han.
Stine Liv Johansen, ph.d.-studerende på medievidenskab og næstformand for Ph.d.-studienævnet ved Det Humanistisk Fakultet er enig i, at den nye ph.d.-ordning er udtryk for "en skolegørende trend".
"Som udgangspunkt, er det selvfølgelig fint, at man opgraderer forskningsmidlerne. Men en stor fordel ved den humanistiske ph.d.-uddannelse har været, at det ofte er nyskabende og meget selvstændige forskningsprojekter, der bliver lavet. Nu vurderes de studerende på deres karaktergennemsnit, og det skal blive interessant at se, hvad det bliver for en type projekter og for en type ph.d.-studerende, man vil få med den nye ordning," siger Stine Liv Johansen.
Ph.d.-uddannelse efter 4+4-ordningen
*En fireårig forskeruddannelse på naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora eller teologi, bestående af en A-del på to år, der fører til en kandidatgrad, og en B-del på to år, der afsluttes med en ph.d.-afhandling.
*Studerende optages på ph.d.-uddannelsen efter fire års studier.
*4+4-ordningen er i flere år blevet tilbudt på Naturvidenskabeligt Fakultet på Aarhus Universitet og kendes også fra bl.a. økonomi ved Københavns Universitet
*De 150 forskningsstipendier finansieres af Aarhus Universitets Forskningsfond
Dekan ved Det Humanistiske Fakultet, Bodil Due, medgiver, at der kan ske en vis skolegørelse af ph.d.-uddannelsen med 4+4-ordningen.
"Men det er jo en uddannelse," som hun siger.
"Og jeg ser det egentlig som en fordel, at den ph.d.-studerende i højere grad får lov til at indgå i et team. Det kan man lære meget af. Flere undersøgelser af ph.d.-uddannelsen viser, at nogle studerende desværre føler sig meget ensomme, fordi de sidder alene med et stort projekt, og det medfører i nogle tilfælde, at de ikke gennemfører. Med den nye ordning forsøger vi at få de ph.d.-studerende til i højere grad at føle sig som en del af miljøet," siger Bodil Due.
Kort ansøgningsfrist
4+4-ordningen lanceres på alle fakulteter på Aarhus Universitet, efter at ordningen i flere år har været anvendt på Det Naturvidenskabelige Fakultet til de ph.d.-studerendes tilfredshed.
"Det virker rigtig fint, at man efter fire år kan vælge at gå forskervejen fremfor først at skulle tage en tage en kandidatgrad. Uddannelsen er målrettet, så de, der gerne vil gå forskervejen, hurtigt kommer i gang med det," siger Bent Guldbjerg Christensen, der er formand for Ph.d.-foreningen ved Naturvidenskabeligt Fakultet på Aarhus Universitet.
Hans eneste anke mod de 150 nye stipendiater er, at det måske er gået lovlig hurtigt med at få dem slået op, og han sætter spørgsmålstegn ved, om Aarhus Universitet er gearet til allerede nu at tage imod så mange nye studerende.
At universitetet har haft travlt med at oprette de 150 stipendiater, vidner ansøgningsfristen på bare 14 dage om.
"Umiddelbart er det gået meget hurtigt, og på en måde er det nok også gået for hurtigt, fordi den informationen til de studerende om, hvem og hvordan man kan søge de nye stipendiater, har været meget sparsom," mener Simon Krøyer, formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, der overvejende er positivt stemt over for den nye ordning.
Også Bertel Nygaard fra Ph.d.-foreningen for Humaniora og Teologi kritiserer måden, hvorpå de nye stipendiater er blevet lanceret.
"Jeg mener, beslutningen er blevet hastet igennem fra oven med et minimum af mulighed for debat i fagudvalg, studenterråd, studienævn, og ph.d.-foreninger. I praksis er det hele tilrettelagt af et lille taskforce-udvalg. Vi kan som ph.d.-studerende undre os over, at man ikke har villet inddrage vores erfaringer fra den direkte praksis," siger Bertel Nygaard.
Den udlægning kan dekan Bodil Due ikke genkende. Hun mener i høj grad, de relevante parter er blevet taget med på råd i udformningen af den nye ph.d.-uddannelse. Men hun medgiver, at ansøgningsfristen har været for kort.
