LÆSERBREVE

Langballes ad hoc-forskning

Står det til Jesper Langballe mfl., er de danske islamforskere henvist til kun at levere regeringsautoriserede resultater. Ellers er forskerne politisk korrekte(!). Sjovt nok tænker Ahmadinedjad i næsten samme baner: Enten er man rettroende og -tænkende, eller også er man vantro.

Langballe og co.’s ad hoc-forskning bærer i øvrigt mindelser om det, som salig senator Joe McCarthy blev herostratisk berømt for i 1950’ernes USA. Dengang blev kampen mod den totalitære kommunisme misbrugt i et prætotalitært ærinde, i dagens Danmark er det den totalitære islamisme, der bruges som påskud til at undergrave forskernes forsknings-og ytringsfrihed.

Pietro Cini
eksam. art. i arabisk sprog og islams kultur, Bælum

Arabiske kvinder

UNDP’s fjerde rapport om manglende udvikling i de arabiske lande er netop præsenteret sammenfaldende med den Internationale Menneskerettighedsdag.

Kvinderne er i høj grad underprioriterede og udgrænsede i de arabiske samfund. Læge Amneh Hawwa berettede for nylig, at i Palæstina mister individerne deres familiemedlemmer, venner og naboer så hurtigt efter hinanden til voldelig traumatisk død, at man aldrig når at komme sig, før den næste er dræbt.

Megen sorg og mange tab tærer på kræfterne og kan derved hæmme et samfundets udvikling. De palæstinensiske kvinder lider under den israelske besættelse, siger arabiske intellektuelle i UNDP-rapporten. 27 kvinder har mistet livet i såkaldte æresmord. Indtil nu er 332 personer dræbt i år i selvstyreområderne, heraf er de 312 er dræbt i interne opgør fortrinsvis mellem religiøse militse, og af dem er altså otte procent kvindelikvideringer med henvisning til ære. Patriarkalsk voldskultur er en modsætning til begrebet udvikling, også i danske ghettoer.

Kirsten Damgaard
kulturpsykolog, København V

Ud med kæledækkerne

Der er mindst én lighed mellem Information og Politiken: Begge har deres særlige kæledække.

I Politiken er det Bjørn Lomborg, der har ubegrænsede spaltemillimeter til rådighed. Med opbakning fra Thøger Seidenfaden er der ikke grænser for, hvor stort opsatte artikler han kan få i Politiken. Det er ganske vist det samme utrolige sludder, han fremfører gang på gang. Indsigtsfulde folk kommer i tredje række. Lomborg blev (bliver?) promoveret af Seidenfaden, bakket op af folk som Martin Ågerup fra ‘tænke’tanken Cepos og Fogh Rasmussen, mens Thor Petersen bjæffer det samme vrøvl fra sit ministerium.

I Information er det Søren Krarup, der er kæledækken. Også han har ubegrænset plads i bladets spalter, og heller ikke han har noget indsigtsfuldt at sige, men fremturer med de samme fristile gang på gang. Jeg er ikke klar over hvem på Information, der er Krarups promotor og om et Tidehvervsk netværk har infiltreret bladet. Men det er påfaldende, at han ikke for længst er henvist til at fremføre sit reaktionære sludder på en egen hjemmeside. Min opfordring til Information er nu langt om længe at droppe kæledække Krarup og lade Politiken sidde alene tilbage med skammen for elendig journalistisk redigering.

Pelle Andersen-Harild
Skibby

Desertøren

Hr. statsminister, jeg håber du lytter

Kald mig bare naiv, men jeg’ nødt til at

tro på, det nytter

For uanset hvor jeg zapper hen, ser jeg vores

tapre mænd

Og kvinder bekæmpe en fjende, der aldrig

forsvinder

Hr. statsminister,

Svinder smerten i verden i takt med hver

soldat vi mister?

Jeg tænkte ved mig selv

Jeg’ ikk’ født til at slå mennesker ihjel, så din

krig må du kæmpe selv!

Men bliv nu ikk’ vred, jeg har da lov at mene

At krige er gemene, og at verden vil ha’ fred

Så bliv nu ikk’ vred

Jeg har da lov at mene, at verden vil ha’ fred

Bag fangelejrens hegn

Er mænd, hvis kære lider savn, gemt af vejen i

demokratiets navn

Deres bedste år bliver taget fra dem

De ryger ned med nakken, hr. statsminister,

betyder snakken

Om overgreb og sorg og tab ingenting?

Hvad skal der til før du ser at vejen ender

blindt?

Det’ over min forstand

At vi skal udrydde hinanden og kæmpe til

sidste mand

Jeg ønsker blot

At ta’ ud i verden og prøve at lære den, at vi ku’

ha’ det godt

lad os gøre forsøget, lad os bruge det liv, vi har,

på at forhindre død

og bekæmpe nød

Den der gør at bror slås mod søster

Den der gør mennesket til en barbar og en

kryster

Hr. statsminister, hvis du vil kræve heltemod

Ofre helteblod og sænke soldaterkister

Så må du gøre det selv! Jeg’ ikk’ født til at slå

mennesker ihjel

Og din krig er ikke min gæld

Kald mig pacifist, kald mig desertør

Hr. statsminister, jeg håber du spidser ører

Andreas Seebach / AndyOpmuskier
myspace.com/andyop

En gammel nyhed

At Holberg hentede stoffet til Jeppe paa Bierget fra jesuitten Bidermanns 1600-tals roman Utopia, er mildt sagt en gammel nyhed, som Holberg selv fortalte om gentagne gange. Så den sag, der er indgået i mange generationers danskundervisning, kan der ikke skives nogen disputats på (jvf. note i Information den 12. december).

Den norske forsker Gunnar Sivertsens disputats, som forsvares den 15. december, handler da også om noget ganske andet, nemlig at litteraturforskerne - med Billeskov-Jansen i spidsen - har omtalt denne sammenhæng uden nogensinde at have læst Bidermanns roman. Det er der kommet en serie komiske forskningsresultater ud af, hvad Sivertsen afslører med uafviselig klarhed. Information kunne da godt have gjort sig den smule umage at sætte sig selv og læserne ind i denne sammenhæng i stedet for at bringe en ældgammel og bundforkert nyhed til læsernes orientering

Erik A. Nielsen
professor i dansk litteratur, Københavns Universitet

Barfoeds djævelske plan

Den ellers så hyggelige familieminister Lars Barfoed har en djævelsk plan. Han vil med den ny forældremyndighedlov rive småbørn ud af favnen på enlige mødre, fra de er spæde til tvungent samvær- uagtet at Børns Vilkår og andre børnesagkyndige siger, at det kan ødelægge barnets tryghed. Man kunne tilføje, at det også kan skade moderes forhold til barnet, fordi man tramper på det sårbare mor-barn forhold.

Forslaget indeholder også en pervers bestemmelse om, at et barn af en enlig mor eller far kan påtvinges samvær af en nær pårørende, og at der kan udstedes tvangsbøder, hvis forælderen ikke bøjer sig. Dette kan berøre enhver enke eller enkemand. Dvs. mennesker, som aldrig i øvrigt har haft noget at gøre med skilsmisse og lignende.

Endelig skal en dommer også kunne påtvinge mennesker fælles forældremyndighed imod deres egen vilje. Det er statsautoriseret tvangsægteskab med det formål at tryne de enlige mødre. Der bliver nemlig ikke lavet om på, at mødrene i ni ud af 10 tilfælde har barnet boende og bærer det egentlige forældreansvar, mens faderen i de fleste tilfælde kun har samvær i den udstrækning, det passer ham.

Men selv om han altså reelt sjældent ønsker at bære byrderne fuldt ud, men overlader dette til kvinden, så vil han alligevel have hånd og halsret over hende. Pligter og rettigheder burde følges ad. I vores samfund bærer kvinderne overvejende byrderne vedrørende børn, men umyndiggøres, imens mændene uberettiget har langt mere magt, end de gør sig fortjent til. Det er en skandale for ligestillingen.

Nanna Gersov
Kastrup

Reaktionært vrøvl om BNP og Cuba

I en reportage fra Cuba skriver Tobias Havmand den 8. december, at “på trods af regeringens officielle udsagn om en årlig vækst i omegnen af 12,5 pct. i BNP (et abnormt tal, som regeringen når frem til ved blandt andet at tælle serviceydelser og sundhed med i beregningerne) er indtrykket (-) at den økonomiske situation er blevet forværret.”

Budskabet er, at Cuba behøver en kapitalistisk reform for at få økonomisk vækst. Vækst kan måles i, hvor mange arbejdere der vader rundt i syre til knæene for at afblege stof til verdensmarkedet, og hvor mange bønder der sprøjter gift ud over bananer, vi kan købe billigt i Netto. Den vækst er ikke så stor i Cuba, bl.a. fordi Cuba har bedre arbejdsbeskyttelseslove og kontrol med investorer i frihandelszonerne end de fleste andre lande i det Latinamerika, som landet skal sammenlignes med. Cuba har desuden et udtalt mål om at være i spidsen for at skabe en grøn og bæredygtig økonomi.

Det er medvirkende til, at Cuba har en høj gennemsnitslevealder og lavere børnedødelighed end USA. Det kan ikke aflæses i et BNP. Men vækst er også værdien af børnevaccinationer og undervisningstimer, så når Cuba tæller det med, selvom læger og lærere er lavt lønnede, er det ikke et snedigt trick. Det gør alle lande, når de opgør deres BNP.

John Bruun
København Ø

Sober Cuba-kritik, tak

Afbalancerede nyheder vedrørende Cuba er sjældne. Artiklerne “Frygtens kultur styrer Cuba” og “Der sker ikke revolutioner i Cuba mere” i Information den 8. december er ingen undtagelse. Tobias Havmand undertrykker her kompromitterende oplysninger om “systemkritiker” Oswaldo Paya.

Paya vil i modsætning til 99 pct. af klodens regeringer ikke tage afstand fra USA’s 44 årige økonomiske blokade af Cuba. Paya ville heller ikke fordømme militærkuppet mod Chavez i 2002. Paya modtager store beløb fra USAID og NED, stammende fra Bush-regeringen. At modtage økonomisk støtte fra en fremmed fjendtlig statsmagt, er kriminelt i alle lande.

Cubas økonomi omtales negativt uden kildeangivelse, bortset fra den tidligere fængslede økonom Osvar Espinosa Chepe. Mærkeligt er det så, at revisionsfirmaet Ernst & Young i februar 2006 i en 100 sider lang rapport kunne bekræfte væsentlig økonomisk fremgang i 2004 og 2005 og forudsige fortsat økonomisk fremgang i 2006.

Så måske er grunden til Cubas økonomiske og politiske stabilitet, at de hårdt prøvede cubanere ikke ønsker en neoliberalistisk model, men tværtimod at de tror på gradvise forbedringer uden sociale omkostninger.

Bjarke Madsen
København K

SVAR: Oswaldo Paya har adskillige gange taget afstand fra USA’s embargo mod Cuba. Mht. spørgsmålet om eventuel økonomisk støtte fra USA har Paya flere gange afvist, at han modtager penge fra USA. red.

Lige ret og lige pligt for alle

Det bliver jo interessant at se, hvor mange udenlandske gæstelektorer universiteterne kan skaffe, når/hvis integrationsministerens nye indvandringsprøve bliver en realitet - for der bliver vel ikke gjort forskel på, om en person kommer til landet for at prædike religion, politik, humaniora, økonomi eller andet?

Sven Karlsen
Brøndby

Indrømmelse

Vi hører nu statsministeren indrømme at han har undervurderet problemerne med at indføre demokrati i Irak. Måske skulle han tidligere have lyttet til de såkaldte eksperter og smagsdommere, altså mennesker der ved noget om det de udtaler sig om.

Preben Hammer Jensen Korsør