De studerende i religionsvidenskab på Aarhus Universitet skal bare gå på biblioteket eller i fredagsbaren for at finde objektet for deres studier - de religiøse. Afdeling for religionsvidenskab i Århus hører nemlig hjemme på Det Teologiske Fakultet, hvor også fremtidens folkekirkelige forkyndere af det kristne budskab får deres uddannelse.
"Jeg ved ikke, om det er et problem, men det er da interessant at læse sammen med objektet," siger Rikke Johansen, religionsstuderende i Århus og erklæret ateist.
Hun tilføjer med et smil:
"Her er bare ikke så mange muslimer."
Rikke Johansens fagfæller ved afdeling for religionshistorie på Københavns Universitet møder ingen teologer til hverdag. Her har religionsfaget altid haft hjemme på Det Humanistiske Fakultet. Og sådan bør det også være, mener studieleder ved religion i København, Morten Warmind.
"Det er min faglige holdning, at teologi og religionsfaget ligger så langt fra hinanden, at de ikke bør være knyttet sammen. Man risikerer en sammenblanding af forskning og objekt. Vi studerer teologer, vi synes, de er et spændende studieobjekt. Lige som en guru eller en offerpræst fra det gamle Rom ville være det."
Kernen i religionsfaget er som han ser det, at alle religioner - fra kristendom, buddhisme og islam til eskimoisk og gammel nordisk religion - er lige gyldige og skal ses i samme videnskabelige skær.
En fejludvikling
Den holdning lader til at gennemsyre afdelingen for religionshistorie i København. I hvert fald for både undervisere og studerende til tastaturet, da dekanen for Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, Steffen Kjeldgaard-Pedersen, for nylig gav udtryk for, at teologien som fag bl.a. har til formål at forholde sig til spørgsmålet om kristendommens mulige sandhed, og at hans indtryk var, "at de på religionsvidenskab nærmest opfatter religion som en fejludvikling".
Århus vs. København
* Afdeling for religionsvidenskab ved Århus Universitet:
22 videnskabelige medarbejdere og 10 ph.d.-studerende
Cirka 500 studerende
* Afdeling for religionshistorie ved Københavns Universitet:
Har 25 videnskabelige medarbejdere og
seks ph.d.-studerende
Knap 500 studerende
"Jeg følte, han kritiserede os, fordi vi ikke opfatter religion som sandhed, men ser på det som en menneskelig konstruktion og et kulturelt produkt," siger Linda Langemark, der sammen med nogle medstuderende gik i rette med Steffen Kjeldgaard-Pedersen i et debatindlæg i Universitetsavisen.
Det samme gjorde Mikael Rothstein, lektor ved afdeling for religionshistorie ved Københavns Universitet.
"Jeg mener, den teologi, som er forpligtet i forhold til kirken, har en stærk religiøs dimension, som er uforenelig med videnskab om religion," forklarer han og tilføjer, at store dele af teologifaget efter hans opfattelse slet ikke hører hjemme på et moderne universitet.
Afdramatisering
På Teologisk Fakultet ved Århus Universitet kan dekan Carsten Riis - der ikke er teolog - og studieleder på religionsvidenskab Hans Jørgen Lundager Jensen kun ryste lidt på hovedet af den ophedede debat mellem de københavnske teologer og religionsfolkene.
"Det vidner ikke om stor indsigt i teologiens væsen. Her på stedet er det bestemt ikke en debat, der er aktuel," siger Carsten Riis.
Hans Jørgen Lundager Jensen supplerer:
"Den modsætning, man kunne tro, var den stærkeste, altså den proteologiske eller antiteologiske, er i vores dagligdag nærmest fraværende. Vi har fin symbiose, og de faglige stridigheder, der måtte være, går på tværs af faggrænserne."
Hans betoner de fordele, han ser ved bofællesskabet mellem religionsvidenskab og teologi.
"Det afdramatiserer forholdet fagene imellem og giver os en forståelse af, at teologisk videnskabelig dagligdag er almindelig videnskabelig dagligdag. Det er også derfor, vi flyder frem og tilbage over grænserne, og teologer underviser religionsstuderende og omvendt," siger Hans Jørgen Lundager Jensen.
Pip fra en anden verden
Mens de ansatte ikke oplever de store indbyrdes modsætninger, forholder det sig anderledes de studerende imellem på fakultetet i Århus.
"Forskellen er nok større i de studerendes hoveder. For dem er det faglige tilhørsforhold med til at give identitet," vurderer Hans Jørgen Lundager Jensen.
Som Rikke Adolf, der læser religion i Århus, udtrykker det:
"Jeg har indtryk af, at teologerne opfatter de religionsstuderende som nogle flippere, der ikke kan bestemme sig for, hvad de vil. Og religionsstuderende ser teologerne som nogle, der går rundt i turtlenecks med et lille kors ud over."
Selv om fakultetet i Århus forsøger at bygge bro mellem fagenes studerende, både fagligt ved at udbyde fag på tværs af faggrænser og socialt ved at have fælles bibliotek og fredagsbar, er samkvemmet mellem de religionsstuderende og de teologistuderende begrænset.
Ved bordene i fredagsbaren 'Theos Bar' sidder de studerende da også i grupper. Religionsstuderende for sig og teologer for sig.
"Nej, jeg har ikke meget med teologerne at gøre," erkender Rikke Johansen fra religion, som er i baren sammen med tre medstuderende fra religion.
De har både haft teologer som undervisere og haft videnskabsteori sammen med teologistuderende, uden at de har oplevet det som problematisk.
"Men der kom da af og til et pip fra en anden verden, når underviseren gennemgik religionskritikken, og der var en teolog, der havde svært ved at acceptere, at gud kunne opfattes som en projektion," fortæller Maren Birk.
Ingen misundelse
De religionsstuderende i København spejler sig ikke i de teologistuderende på samme måde, som i Århus.
"Vi definerer os nok i højere grad i forhold til andre humanister som for eksempel historikere," siger Laura Maria Schütze.
Hverken hun eller de andre kvinder i specialerummet, hvor hun har sin daglige gang, misunder århusianerne bofællesskabet med teologerne.
"Jeg kunne ikke tænke mig den nærhed til teologi. Jeg forestiller mig, at det så må være sværere at løsrive sig fra det lutheransk-kristne verdensbillede, der i forvejen gennemsyrer det danske samfund," siger Linda Langemark.
