Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne har en stor del af æren for, at interessen for at læse religion på universitetet er vokset eksplosivt de seneste år. Antallet af ansøgere til uddannelsen i religionsvidenskab på Aarhus Universitet steg således fra 151 ansøgere i 2005 til 252 i år - en stigning på knap 67 procent. Også på Københavns og Syddansk Universitet er interessen for faget steget voldsomt - antallet af ansøgere var henholdsvis 40 og 22 procent større i 2006 end i 2005.
"Det er banalt, men det passer formentlig, at Muhammedkrisen er årsag til den store stigning. Der er en permanent interesse for faget, men når antallet af ansøgere stiger så markant, er det fordi, religion er kommet til at fylde meget mere i medierne og i det offentlige rum," vurderer Hans Jørgen Lundager Jensen, studieleder ved Religionsvidenskab i Århus.
Han siger i samme åndedrag:
"Dermed er religion som fag også blevet vigtigere."
I den forstand at faget - ud over at uddanne dygtige kandidater - skal sikre kvalificeret, forskningsbaseret viden om religion som fænomen og gerne bistå medierne og offentligheden med viden og indsigt.
Hjernevask
Den holdning deler Morten Warmind, studieleder ved afdeling for religionshistorie ved Københavns Universitet. Han mener imidlertid ikke, religionsfaget nyder den anerkendelse i offentligheden, som det er berettiget til.
"Faget er enormt vigtigt i dag, men der er ikke nogen, der lytter til os, og når vi siger noget, får vi at vide, at vi er politisk korrekte og ikke ved, hvad vi taler om. Hvis du er til selskab og siger, du ved noget om religion, så får du at vide af din bordherre eller borddame, hvad du skal mene. Det sker ikke for læger og sagførere. De bliver i stedet konsulteret," siger Morten Warmind.
Flere vil læse religion
* Antallet af ansøgere til religionsuddannelserne ved Aarhus, Københavns og Syddansk Universitet er steget markant det seneste år:
Aarhus Universitet:
2006: 252 ansøgere
2005: 152 ansøgere
2004: 137 ansøgere
Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere i 2006: 8,6
* Københavns Universitet:
2006: 297 ansøgere
2005: 211 ansøgere
2004: 230 ansøgere
Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere i 2006: 8,8
* Syddansk Universitet:
2006: 99
2005: 81
2004: 71
Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere i 2006: Alle optaget
Som eksempel på, hvad det er religionsfaget kan bidrage med, nævner han den ophedede debat om de nye religiøse bevægelser, der rasede i Danmark for 10-15 år siden.
Nye religiøse bevægelser som Moon, Scientology og Hare Krishna blev dengang ofte beskyldt for at bedrive hjernevask af svage sjæle og nærmest holde folk i fangenskab.
"Det, der blev sagt og skrevet om de nye religiøse bevægelse var præget af rygtedannelser og forkert viden. Men når man indsamlede nøjagtig og præcis viden om dem, så viste de sig i virkeligheden at være meget lidt skræmmende," siger han med henvisning til bl.a. den forskning i de nye religiøse bevægelser, religionshistorikeren Mikael Rothstein har bedrevet.
Tryk avler modtryk
Morten Warmind påpeger, at når en religion er under anklage i den offentlige debat, har den tendens til at antage mere radikale former. Tolerance er det mest virksomme modtræk til ekstremisme, mener han.
"Takket være muslimerne har for eksempel Scientology i dag en langt bredere og mere venlig overflade, fordi man ikke hele tiden er ude efter dem."
Han mener, at islam-debatten i Danmark i dag er præget af den samme mytedannelse og mangel på nøjagtig og præcis viden, som tidligere gjorde sig gældende i forhold til de nye religiøse bevægelser.
"Og det skaber grobund for Hizb ut-Tahrir og andre besynderlige bevægelser," siger han.
