Gud findes – findes Thor?

En undersøgelse om den menneskelige hjerne finder vej til Informations forside den 20. december under overskriften ’Gud findes’. Overskriften, samt udtalelser fra en præst, lægger fra starten fuldstændig røgslør over undersøgelsens egentlige resultat, nemlig at komme nærmere en forklaring på, hvordan religiøsitet opstår i den menneskelige hjerne. Jeg synes, Information skulle gå ind i det spændende arbejde og lave en ny undersøgelse med f.eks. asatroende som testpersoner og bringe resultatet under overskriften ’Thor findes’. Så bliver vi alle klogere.

Thomas Jensen
Måle

Gud og julemanden

Den 20. december bekendtgør forsiden af herværende, i disse konfuse tider lettere desorienterede, dagblad at Gud findes. Og i undertitlen fortsættes der: »I modsætning til julemanden findes Gud.« (Bemærk at førstnævnte staves med småt.) »I hvert fald som samtalepartner i den menneskelige hjerne.«
Undskyld min måske barnlige naivitet, men hvorfor skulle Julemanden dog stå i modsætning til Gud med hensyn til det?
Er det ikke bare et spørgsmål om at hen-vende sig med den rette oprigtige tillidsfuldhed? Med glædelig julehilsen

Mark Thalmay
nisse og folkepensionist

Mærket i Omvendtslev

Mærkningen af vore fødevarer er vendt helt og aldeles på hovedet. Der hersker en såkaldt positivmærkning, hvor man kun sætter et skilt på de ting, der er gode. F.eks. Økomærket, Astma og allergi-forbundets mærke og det nordiske Svanemærket.
Madvarer med hormonstoffer, unaturligt højt sukkerindhold, for meget fedt, E-stoffer, parfume, farvestoffer og konserveringsmidler ligger derimod og knejser uskyldigt på hylden ved siden af. Helt og aldeles umærkede.
Men forestil dig, at andre brancher mærkede ligeså omvendt. Så skulle man fjerne alle stopskilte og røde lys i trafikken og erstatte dem med kør-trygt-videre-skilte på øde og snorlige landeveje. Inden for kemikalier skulle man fjerne de mærker, der fortæller om ætsende eller hudirriterende indhold. Salmiakspiritus skulle f.eks. være umærket!
Bizart, ikke?
Alle producenter bør derfor pålægges at mærke usunde produkter midt på forsiden. Og det efter regler, der er ligeså markante, som Rygning dræber-mærkerne på cigaretterne. Alle de negative sider af vores madvarer skal frem på forsiden, så forbrugerne får en reel mulighed for at styre udenom alt ’lortet’ (undskyld udtrykket, men det er jo tilfældet).
Det burde være en klar vindersag for EU. Men indtil det sker, må du tage dig i agt og finde dig i, at din mad er mærket i Omvendtslev.

Joachim Nielsen
Frederiksberg

Iraksynopsis

George W. Bush falder uventet i søvn midt i den daglige afsluttende samtale med Vorherre. Og vågner brat op med sin drøm eller, som han kalder det, åbenbaring i frisk erindring. Gud har sagt til ham, at nu gælder det om at pakke al stolthed væk og bare se at komme ud af Irak. Gud vil gerne hjælpe. Han lader telepromteren køre, og George husker det meste: Om hvilke regler i forfatningen han skal henholde sig til, hvilke personer han først bør indvie i planen og først og sidst: At han ikke må vige selv for de allerstærkeste og bedste argumenter.
Planen er klar: Tropperne dirigeres ud af Irak inden for så kort tid som overhovedet muligt. Saddam Hussein stilles for gammelt venskabs skyld over for valget mellem at tage med til USA eller at blive efterladt fri i et af sine gamle pa-ladser med lidt mad og tøj – samt mobiltelefon. Og denne operation er simpelthen den sidste brik i planen, ingen må få denne del at vide før i sidste øjeblik. Han vælger selvfølgelig at blive og tage kampen op.
Der kan laves forskellige scenarier for den videre udvikling.
Et minihjørne kunne være, at ingen finder på at informere de danske tropper, som først bliver bekendt med udviklingen i nattens løb, mens amerikanerne og de andre allierede er på vej ud af Irak. Vagtpatruljerne som kommer hjem med denne oplysning, bliver ikke troet af den øverstbefalende dansker, der modvilligt søger oplysninger i de andres hovedkvarterer, men ikke opnår kontakt.
Han beslutter derfor at afvente nærmere til næste dag. Spændende om han overlever.
Jeg tænker, at begivenhederne snart vil rulle så hurtigt, at de ville overhale den tid, det tager at skrive denne murstensroman med ar-bejdstitlen Out of Iraq.

Per-Olof Johansson
Allerød

Solcelledrevet aircondition

Produktiviteten falder mærkbart, når det bliver for varmt i de lokaler, man arbejder i.
Dødeligheden stiger også mærkbart for svækkede personer, hvilket vi så for et par år siden, da 10000 ældre døde under en banal hedebølge i Frankrig.
Da alt tyder på, at gennemsnitstemperaturen bliver ved med at stige, er det indlysende, at flere arbejdspladser og offentlige institutioner, som f.eks. plejehjem, bør få aircondition i de kommende år.
Men der er jo kun brug for aircondition, når solen skinner, så det vil være oplagt at kræve, at aircondition i offentlige bygninger drives af solceller.
Solcellerne vil også levere billig strøm, når der ikke er brug for aircondition og det betyder, kombineret med den øgede produktivitet og den lavere sygelighed, at det vil være en overskudsforretning, at indføre solcelledrevet aircondition i offentlige arbejdspladser og institutioner.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København

Spørgsmål til Martin Geertsen

Qua din totalt uforsonlige holdning over for og uvilje til forhandling med brugerne af Ungdomshuset i TV-avisen den 18. december, fordi dets tilhængere havde kastet med brosten om lørdagen, mener du så, at vi heller ikke skal forhandle med det irakiske folk om demokrati, fordi der er nogle irakere der kidnapper, likviderer, bruger selvmordsbombere m.m.?

Henrik Moberg Jessen
København S

Hvorfor håne?

Hvorfor skal de økologiske forbrugere hånes for deres påståede impotens, når alt tyder på, at deres forplantningsevne er større? Henrik Jøker Bjerre har i sit Synspunkt i Information i mandags hånet den politiske forbruger. Han, som ellers er min ven, mener nedgørende, at den økologisk bevidste kun har potens nok til at vise sine meninger gennem sit varekøb.

Men det er da ikke den økologiske forbruger, der ødelægger verden. Det gør blandt andet vores regering med dens støtteparti. Ondskabsfuldt lader Anders Fogh Rasmussen og hans garde således hånt om deres egne børnebørns liv i en grænseløs og utilgivelig uansvarlighed, netop når det gælder de uhyggelige perspektiver i forbindelse med klimaudviklingen.

Jeg synes, at det er potent og handlekraftigt, når folk siger nej til at fortære landbrugsprodukter, som er oversprøjtede med kemikalier. Ligeledes får jeg kvalme ved tanken om at sætte tænderne i kød fra det danske konventionelle landbrug, som holder husdyr på en måde, så tusinder dør, før de når slagtealderen.

Der skal være overensstemmelse mellem det, du mener, og det, du gør. Ellers bliver du som menneske åndeligt korrumperet.

Vi skal ikke slå bevidste forbrugere i hovedet. Vi skal i stedet tage vore politikere i kraven og kræve af dem, at de koncentrerer sig om to politiske hovedproblemer, hvis hurtige løsning afgør, om vi som menneskehed har en fremtid her på jorden. Det drejer sig om vores klima, og det drejer sig om konflikten mellem rige og fattige på vor klode. Ikke at sætte disse problemer øverst på dagsordenen og gøre noget effektivt ved dem er forræderi mod menneskeheden.

Knud Andersen
tidligere fiskeskipper og lærer

PH, Hitler og demokratiet

I sin ellers prisværdige kommentar PH, socialismen og demokratiet her i bladet den 19. december er Claus Bryld åbenbart kommet på afveje som historiker. Han skriver: “Efter Hitlers valgsejr i Tysk-land i januar 1933 havde PH som alle andre socialister, der kunne tænke, dette nederlag i baghove-det.” Dermed konstruerer Bryld en myte om, at nederlaget bestod i ‘popular vote’ - en jordskreds-sejr for fascismen.

Et sådant kunne man måske tale om i foråret 1932, hvor fascisterne i NSDAP gennem valg fik flere stemmer i Rigsdagen end socialdemokraterne og kommunisterne tilsammen. NSDAP gik imidlertid ved et nyvalg i november 1932 over 30 mandater tilbage, således at de to arbejderpartier havde flere stemmer igen.

Mange historikere ser dette som grunden til, at højrefløjen i det tyske borgerskab net-op fremskyndte de regeringskriser, der i slutningen af januar 1933 førte til indsættelsen af Hitler gennem rigspræsident Hindenburg.

Forbundsrepublikkens forfatning (grundloven af 1949) har netop derfor afskaffet disse kompetencer hos forbundspræsidenten, som i dag mere ligner en repræsentativ figur som den danske dronning. - Hvordan kan det være, at Claus Bryld skelner så dårligt mellem demokrati og det, der under Weimar-republikken reelt var et præsidentialdiktatur?

Rolf Czeskleba-Dupont
Hvalsø

Mere om Paya

I en ny redaktionel note til mit læserbrev af 15. december afviser Tobias Havmand, at mine kildehenvisninger i læserbrevet dokumenterer Bush-støtte igennem NED og USAID til den cubanske ‘systemkritiker’ Oswaldo Paya. Men har Havmand gennemlæst kilderne tilstrækkelig grundigt? På NED’s hjemmeside kan man læse, at NED i 2002 bevilgede 50.000 Dollars til Paya og hans Varela-projekt igennem National Democratic Institute for International Affaires. I kongreshøringssvaret af den 3. marts 2005 gennemgår Bush-talsmanden først fire specifikke ‘dissident-projekter’, herunder Paya’s. Herefter siger han: “Beyond these specific initiatives one USAID grantee reports at…” altså: “Udover disse specifikke initiativer yder USAID økonomisk støtte til…”

I læserbrevet opfordrede jeg også Havmand til at dokumentere, at Paya i lighed med FN tager afstand fra USA’s økonomiske blokade af Cuba. I sin note kommer Havmand med tre eksempler, som netop ikke dokumentere en sådan afstandtagen.

Paya’s evner som manipulator skal ikke undervurderes. Paya siger, at han ikke støtter blokaden, men hans kritik heraf er taktisk/politisk begrundet. Han siger, at blokaden ikke er det rigtige middel. Herved undgår han at ligge på linie med FN-resolutionen, der tager af-stand fra blokaden af principielle grunde, idet blokaden er et indgreb i retten til fri handel og sejlads, hvorved Paya sikrer, at hans donorer ikke bliver stødt.

På Voltairenet.org fra den 28.maj 2004 kan man læse, at Paya den 11. april 2002 tilskrev politikeren Campins og bad ham lykønske kupmageren Carmona, umiddelbart efter at militæret havde styrtet Chavez.

Hvorfor Havmand ikke finder disse oplysninger relevante, når Paya’s evne/vilje som demokrat skal vurderes, må stå hen i det uvisse.

Bjarke Madsen
advokat

Kamp til højre og venstre

Jeg vil til min dødsdag med samme energi bekæmpe tørklædetvang som tørklædeforbud.

Per Vadmand Ringsted