Sammenstød

Et ulykkeligt karateshow

I Egypten tager man ikke ustraffet elefanthuer på og laver karateopvisning på sit universitet - i hvert fald ikke, hvis man er medlem af det Muslimske Broderskab
4. januar 2007

En gymnastikopvisning? En ublu, militant trussel mod systemet? Eller bare en løftet hånd: 'Vi er i stand til at forsvare os, hvis det bliver nødvendigt?'

Der var uenighed om udlægningerne, da islamiske studerende fra det Muslimske Broderskabs studenterorganisation søndag d. 10. december tog sorte kampdragter og elefanthuer på og lavede en opvisning i militant kampsport neden for rektors kontor på Cairos tusind år gamle Al Azhar-universitet.

Synet af de maskerende, kæmpende unge mænd, der mødte rektor, da han kiggede ned fra sit vindue, blev beskrevet af repræsentanter fra præsident Hosni Mubaraks regeringsparti som et udtryk for, at det forbudte Muslimske Broderskab er i færd med at opbygge en paramilitær organisation med en militant fløj efter det libanesiske Hizbollahs forbillede. Netop det er skrækvisionen i et Egypten, der siden likvideringen af præsident Anwar el-Sadat i 1981 og start-90'ernes terrorangreb mod vestlige turister har taget alle midler i brug for at slå ned på Broderskabet og andre muslimske organisationer.

Til aviserne forsvarede de muslimske studerende sig med, at de var tvunget til at vise deres styrke, efter at universitetsledelserne dels havde afvist muslimske repræsentanter fra de netop afholdte universitetsvalg, dels havde sendt bøller ind på campus for at banke og chikanere deltagerne i den muslimske studenterorganisation, der betragtes som en skyggeafdeling af det Muslimske Broderskab.

Fra det - officielt forbudte - Muslimske Broderskab blev der øjeblikkeligt taget afstand fra den militante demonstration.

"Det Muslimske Broderskab er imod vold," sagde Hussein Ibrahim fra Broderskabets parlamentariske gruppe i en officiel udtalelse.

Og de studerende undskyldte straks efter: "Vi ville bare skabe opmærksomhed om vores mærkesager, men den måde, vi gjorde det på, var en fejltagelse," skrev de i en erklæring på deres hjemmeside: "Vi er ikke en milits. Vi er studerende. Vi lavede optrinnet, fordi vi ikke syntes nogen lyttede til vores krav om retfærdighed på universitetet (...) Universitetsledelsen har sammen med sikkerhedsapparatet nægtet os vores ret til at deltage i valgene til studenternes fagforeninger."

Reaktionen

Men der var ingen tøven i systemets respons. Kort efter, at de 50 studerende havde foretaget deres opvisning på campus, slog politiet til:

Et kollegium på universitetsområdet blev omringet ved daggry, og 140 mænd tilknyttet det Muslimske Broderskab, herunder alle de studerende, der samtidig blev bortvist fra universitetet, og Broderskabets tredjehøjest rangerende leder Mohammed Khayrat el-Shater, blev arresteret og placeret i fængsel på ubestemt tid. Torsdag offentliggjorde det officielle nyhedsbureau MENA sigtelserne: terrorisme, voldsanvendelse, medlemskab af en forbudt organisation og våbenbesiddelse.

Masseanholdelserne er blot den seneste i en lang række indgreb over for det Muslimske Broderskab, der i Egypten betragtes som det mest levedygtige oppositionsparti, som på trods af officielt at være forbudt vandt 20 procent af mandaterne i parlamentet ved sidste års valg. Ifølge Human Rights Watch er over 1000 medlemmer af broderskabet blevet arresteret siden marts uden at have begået andre forbrydelser end at skubbe på for reformer i Egypten. Andre peger på broderskabets historiske forbindelser til voldelige islamiske bevægelser.

Men der er også en systemfejl. "Vi har et problem, fordi kanalerne for politisk meningstilkendegivelse er smalle," forklarede analytiker ved Al Ahram-instituttet til Financial Times i sidste uge. "Dette skaber vrede og kan få folk til at prøve at udvide kanalerne gennem vold."

De studerende og deres muslimske brødre sidder fængslet endnu. Og da det er alment kendt i Cairo, at brødrene sidder længere end nogen andre i de egyptiske fængsler, tør ingen gætte på, hvornår de bliver lukket ud.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes