Sex - dag efter dag efter dag efter dag

Gregers Dirckinck-Holmfeld om brug og misbrug på Ekstra Bladet, om moral og dobbeltmoral og om avisens nedtoning af kulturstoffet, skønt en Matisse-udstilling kan trække 200.000 besøgende på Louisiana

Man skal ikke true med at gå, men med at blive. Sådan har mantraet lydt i en periode i kongerigets historie, hvor fyringer af chefer og andre højprofilerede medarbejdere har været en hyppig foreteelse. Gregers Dirckinck-Holmfeld valgte den gammeldags og direkte facon, da han forleden opsagde sit job som kulturskribent på Ekstra Bladet, efter at chefredaktør Hans Engell havde nedtonet hans teaterstof til næsten ingenting og kasseret et interview med skuespilleren Lone Hertz, fordi det ikke handlede nok om hendes privatliv. Han gik - og smækkede med døren.

Engell, der kuriøst nok rent privat bor i samme opgang som Dirckinck-Holmfeld, vil have mere om blod, død og sex i avisen, mindre om kunst og kultur. Men hvad mener den nu forhenværende medarbejder om den avis, hvis historie, han har beskrevet i et digert tobindsværk, som udkom i 2003-04 i anledning af avisens 100-års jubilæum?

- Hvornår er Ekstra Bladet bedst?

"Når det har noget gedigent kulturstof. Det er et tvesind i bladets historie, at avisen på den ene side altid har været meget poppet, nogle vil sige useriøs, men på den anden side har haft kultursider, der virkelig har betydet noget, samt meget kulturinteresserede chefredaktører, som selv har anmeldt bøger. Da jeg kom til Ekstra Bladet første gang i 1961, var jeg en ud af en flok, der bestod af Hans Hertel, Jan Lindhardt, Henrik Stangerup og Anders Bodelsen. Senere kom Poul Borum."

- Andre vil måske snarere nævne avisens samfundskritiske side?

"Jo. At gå i kødet på magthaverne, kigge dem i kortene og afsløre ting er en side, jeg respekterer højt. Den har også altid været der. Antinazismekampen var meget fremtrædende i 1925-35, hvor Erik Scavenius stoppede den, fordi han blev bestyrelsesformand."

- Hvornår er bladet værst?

"Efter min mening, når det misbruger visse af de elementer, som er udmærkede at have i avisen, f. eks. sex, der jo repræsenterer noget, alle og alle aviser interesserer sig for, men at selve ordet står på forsiden dag efter dag efter dag efter dag, det kalder jeg misbrug, for det skaber en død stemning omkring det. Til sidst ser man det ikke mere. Det er en overeksponering, der gør, at interessen tabes."

Menneskejagt

- Er Ekstra Bladet en moralsk avis?

"Ekstra Bladet er selvfølgelig moralsk, men også dobbeltmoralsk. Det sker jævnligt, at avisen bliver dybt forarget og kaster sig voldsomt over et kendt menneske, som på det erotiske plan gør noget, som måske er uacceptabelt i samfundet...men accepterer samme form for handling i andre udtryk i bladet. Man angriber det moralsk, men appellerer samtidig til læserens instinktive trang til spænding."

- Hvordan lever man med det som ansat på Ekstra Bladet?

"Det har jeg levet glimrende med altid - for så vidt. Jeg lever lige så glimrende med den dobbelthed som f.eks. Politiken-medarbejdere, der angriber Ekstra Bladet for at være amoralsk med dets massageannoncer, men ikke gennemskuer, at de får deres egen løn af overskuddet, som jo kanaliseres over i Politikens pengekasse. Men hvis man ikke accepterer visse former for dobbeltmoral i visse situationer, så vil man stort set ikke kunne operere nogen steder i verden. Du vil ikke kunne være i Folketinget, du vil ikke kunne skrive i en dansk avis, du vil ikke kunne arbejde for et forlag, hvis det et eller andet sted i sin produktion har en bog, som du ikke moralsk kan acceptere. "

Den truede avis

- Er det ikke i orden at nedprioritere teater, hvis man ikke tror på stoffets gennemslagskraft ?

"Selvom nogle kulturområder er mindre end de helt store, rock og film, så mener jeg, at de bør være med i en avis som Ekstra Bladet. 200.000 mennesker kommer til en Matisse-udstilling på Louisiana på få måneder. Hvis man udelukker dem helt som mulige læsere, så synes jeg, man gør en fejl, men for min skyld ingen alarm. Personligt... må jeg bare flytte mig."

- Du har sagt, at du ser Engells reaktion som en panikhandling? Hvordan?

"Hele dagspressen bliver trykket oplagsmæssigt og økonomisk. Alle er i en panisk situation: Hvad stiller vi op nu? Reaktionen på interviewet skyldes det samme: Vi må gøre noget, vi må gribe drastisk ind! Ekstra Bladet nedtoner så det kulturelle stof, som åbenbart har lidt færre læsere end noget andet. Jeg tror, man gør noget forkert."

- Men er faren fra gratisaviserne ikke drevet over?

"På længere sigt tror jeg, at der stadig kan ske katastrofale ting for den trykte dagspresse. De store dagblade satser i øjeblikket på gratisaviser, der medfører kæmpemæssige omkostninger i hundredevis af millioner kroner. Det kan man slet ikke overskue konsekvenserne af endnu kun et halvt år efter deres store gennembrud. Det andet er netaviserne, hvor man ikke ved, om de har overtaget det hele om to-tre år. Jeg tror, det kommer til at skride, men jeg håber da stadig, at aviserne holder mange år endnu."

Store og små huse

- Hvordan oplever du Danmarks Radios kaos for tiden?

"Den konkrete historie betragter jeg blot som udslag af elendig planlægning. Man har ikke har kunnet styre det. Det var jo også det, Chr. Nissen røg på. Der var overskridelser allerede dengang. Planlægningen går helt tilbage til, da man besluttede at rykke op fra TV-Byen og Radiohuset. Da har man taget grueligt fejl."

- Hvor skal ansvaret placeres?

"I princippet hos generaldirektøren - og hos nogle kulturministre, men jeg tror, det er et konglomerat af hele apparater, der er kørt skævt. Man har ikke haft den samme situation som med Det Kgl. Teater, hvor A.P. Møller kom med en pengekasse, som var uudtømmelig, og hvor udgifterne kunne stige fra halvanden milliard til toenhalv milliard for operahuset, uden at nogen bekymrede sig om det. For her er det jo offentlige penge hele vejen igennem. Det handler også om, at hvis man skal lave langsigtet kulturpolitik, så skal man enten køre den med bind for øjnene eller gennemtænke noget, som er næsten umuligt at gennemtænke. Hvor er publikum henne? Hvor er behovet, når Danmarks Radio bygger en koncertsal, som er ekstravagant kostbar i et kulturmiljø, som er velforsynet med koncertsale i forvejen? Du har en glimrende Tivolis Koncertsal, du har Radiohusets Koncertsal... Har du et behov for et kæmpemæssigt operahus, en gammel scene, et nyt skuespilhus? Det er enorme summer, der spenderes, og på teaterområdet, som jeg har kontakt til, er det min overbevisning, at det mest interessante i disse år er foregået på de mindre scener, Kalejdoskop, Kanonhallen, Turbinehallerne, Husets Teater, osv., hvor udgifterne er relativt små. Hvor publikum har det samme forhold som til tv, er tæt på det, der foregår. I de teatre er der et blomstrende ungt publikum, det, som er det attraktive i vore dage. Derfor er jeg dybt skeptisk over for de nye store huse."

Godaw, Hans!

- Har tv-underholdningen ændret sig til det bedre eller værre siden din tid som studievært på lørdagsunderholdningen?

"Jeg følger ikke med i det som Casper Christensen og de andre 'aber' laver, fordi jeg i de sidste mange år har været i teatret måske fire-fem aftener om ugen. Jeg ser nyheder og Deadline og enkelte gange et andet program. Men Vild med Dans?... Jeg får det aldrig rigtig set, fordi jeg er i teatret."

- Det er du så fri for nu?

"Nej, for jeg fortsætter med at følge teatrene intenst, dels fordi det er min interesse, dels fordi jeg sidder i Reumertpris-juryen og er forpligtet til at tage stilling til, hvad der sker. Endelig fordi jeg har i sinde at blive ved med at skrive om teater, i hvad sammenhæng, det nu bliver.

- Hvis du skulle føje et sidste kapitel til din Ekstra Blads-krønike, ville det så blive et smukt kapitel?

"Det vil blive et kontant, direkte og realistisk kapitel med en beskrivelse af, hvad der er sket i de sidste to-tre år."

- Hvad vil du sige til Hans Engel, næste gang du møder ham i opgangen?

"Godaw Hans! Hvordan går det med din avis?"

Fakta

Blå bog

Gregers Dirckinck-Holmfeldt

Gregers Dirckinck-Holmfeldt (f.1932)læste oprindeligt musikvidenskab ved Københavns Universitet, men sprang fra studiet.

1954-60 Musikkritiker på Dagens Nyheder.

1961-72 Musikkritiker og kronikredaktør på Ekstra Bladet.

1973-95 Redaktør og studievært på Danmarks Radio bl.a. på Lørdagskanalen, Her er dit liv og Dilemma.

1995-2007 Igen på Ekstra Bladet som kulturskribent.

Har desuden skrevet en række bøger bl.a. Den nye Danmarkskrønike og Ekstra Bladets historie Tør hvor andre tier.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu