Dansk vindkraft-industri er gået i stå

Mens andre lande stormer frem, er udbygningen med vindmøller gået i stå herhjemme. Alvorligt for dansk vindkraftindustri, siger DI

Engang havde Danmark mest fart på af alle i verden. Nu er vi dumpet ned på en af de sidste pladser på en aktuel, international liste over årlig udbygning med vindkraft. Kun 7,8 megawatt (MW) ny vindkraftkapacitet blev det til i 2006, mens f.eks. Tyskland præsterede nye vindmøller med en samlet kapacitet på 2.233 MW, Spanien 1.587 MW, Frankrig 810 MW og Storbritannien 634 MW.

Uden for Europa etablerede USA ny kapacitet på 2.454 MW, mens Indien og Kina rykkede markant med henholdsvis 1.840 og 1.347 MW. Selv lande som Marokko, Bulgarien, Kroatien og Iran overhalede Danmark

Det fremgår af en aktuel opgørelse fra Global Wind Energy Council, der viser, at vindkraften stormer frem globalt, men står stille i Danmark. Ud af 44 lande med et registreret vindkraftprogram er Danmark nu nummer 35, målt på udbygningen i 2006.

Færre møller

I kraft af indsatsen op gennem 1990'erne er Danmark stadig landet med den femtestørste vindmøllekapacitet fordelt på godt 5.000 små og store møller, men de seneste år er der stort set ingen udvikling sket. Sidste år blev der faktisk 19 færre vindmøller herhjemme, men fordi et antal mindre og ældre møller blev udskiftet med nogle ny og større, steg produktionskapaciteten alligevel en anelse.

Ifølge Global Wind Energy Council er vindkraften i rivende international udvikling. Fra 2004 til '05 voksede den globale vindkraftkapacitet med 41 pct. og fra '05 til'06 med yderligere 32 pct. Værdien af de møller, der installeredes sidste år, er 23 mia. dollar.

"Den fantastiske vækst i 2006 viser, at beslutningstagerne er begyndt at tage fordelene ved udvikling af vindkraft seriøst," siger Arthorous Zervos, formand for det globale vindkraftråd.

I den situation er det et alvorligt problem for den danske vindmølleindustri, at den hjemlige udbygning er gået helt i stå, mener Dansk Industri. De danske vindmøllefabrikanter er stadig førende på verdensmarkedet, men konkurrencen er i dag benhård.

"Det handler om eksemplets magt: Man må kunne opstille noget herhjemme, som virker og er robust, for at kunne demonstrere for udlandet, hvad dansk industri formår. Det har en negativ effekt, at man ikke kan vise det til sine mulige kunder i udlandet, fordi det er gået i stå på hjemmebanen," siger Anders Stouge, branchedirektør for energibranchen i Dansk Industri.

Ifølge Anders Stouge er udviklingen gået i stå af flere grunde.

"Det er gået i hårdknude med den lokale vilje til at stille møller op, hvilket indebærer, at udskiftningsordningen, hvor små, ældre møller skal erstattes af færre og større, er gået fuldstændig i stå."

"Dertil er tilskuddet til vindmøllestrøm en helt afgørende faktor for, hvor meget der stilles op. Jeg betvivler, at det system vi har, overhovedet virker," siger Stouge med henvisning til dagens komplicerede system, hvor afregningsreglerne for vindmøllestrøm bl.a. afhænger af, hvornår møllen er stillet op. Ifølge Danmarks Vindmølleforening har Danmark i dag den laveste afregningspris for el produceret på vindmøller.

Anders Stouge siger, at Dansk Industri er på vej med et forslag til et helt nyt system for vindmølleafregning, der også skal tage højde for, at vindmøllerne opererer på et liberaliseret elmarked.

Det kan gå hurtigt

Regeringen har netop indledt forhandlinger med Folketingets partier om en ny og grønnere energi- og klimastrategi, der bl.a. skal bringe andelen af vedvarende energi i det danske energisystem væsentligt op. Regeringen har ikke præciseret, hvor meget man ønsker vindkraften udbygget, men kun givet et regneeksempel, der taler om at fordoble kapaciteten fra i dag godt 3.000 MW til 6.000 i 2025, svarende til at halvdelen af elforbruget til den tid sikres af vindmøller.

Forudsætningen vil være en gennemsnitlig årlig udbygning på omkring 150 MW pr. år., men med den nuværende takt kan det blive vanskeligt at nå. I dag er der kun kendte planer for to nye havmølleparker ved henholdsvis Horns Rev og Nysted på hver 200 MW. Møllerne, der ventes idriftsat i 2009-10, er udmøntningen af en politisk aftale tilbage fra 2004.

Flere hjemlige eksperter mener, at vindkraften kan udbygges langt hurtigere, end regeringen lægger op til. Faktisk dobbelt så hurtigt. Systemanalytiker Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet EA Energianalyse har sammen med direktør Birger T. Madsen, BTM Consult, samt ingeniørerne Flemming Rasmussen og Peter Hjuler Jensen fra Risøs vindenergiafdeling beregnet, hvordan der allerede om 10 år kan være installeret 3.500 MW ny kapacitet - 2.000 MW til havs og 1.500 på land. Deres plan - for nylig beskrevet i fagbladet Ingeniøren - forudsætter, at der senest næste sommer foreligger en statslig tids- og placeringsplan for projektet.

"Hvis vi sætter den årlige udbygning over 10 år i forhold til, hvad vore to store fabrikanter producerer om året, så er der kun tale om små ordrer. Så jeg tror ikke, det er noget problem at få leveret møllerne til den her plan, selv om efterspørgslen efter vindkraft er stor," siger Birger T. Madsen til Ingeniøren.

De fire eksperter mener, at en sådan ambitiøs udbygning vil være udgiftsneutral for forbrugerne. Når energiselskaber og investorer bag projektet efter 12-13 års drift har fået deres investeringer hjem og møllerne betalt, skal forbrugerne have del i den årlige fortjeneste ved elproduktionen fra møllerne i deres kommune, foreslår de.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu