Hvad bruger vi vores energi på?

Den dag, Birthe Weiss gik af som indenrigsminister og blev erstattet af Thorkil Simonsen, var energidag. Sjældent har en dag været så dårligt timet

DRUKNET DAGSORDEN
Det nydannede Energimiljøråd havde sat sig i hovedet, at vi skulle bruge dagen til at diskutere danskernes personlige energiforbrug, så vi kunne få fornyet opmærksomhed på den dagsorden, der ellers har det med at drukne i mange andre dagsordener. Men medierne var og er optaget af noget andet - og det i en sådan grad, at det grænser til latterlig stædighed at prøve at skrive en kommentar om det personlige energiforbrug. Når jeg alligevel fremturer, er det dels for at give Energimiljørådets udmærkede initiativ lidt medvind, dels fordi jeg gerne vil efterlyse nogle supplerende perspektiver i rådets arbejde.
En af begivenhederne på energidagen var en konference i København, hvor jeg havde fornøjelsen af at deltage.
Som et indslag i konferencen skulle deltagerne udfylde et spørgeskema vedrørende vores eget personlige energiforbrug, f.eks.:
Prøver du at tage brusebad i stedet for karbad?
Prøver du at holde temperaturen derhjemme omkring 20 grader?
Prøver du at begrænse din biltransport?
Prøver du at begrænse brugen af elektriske apparater derhjemme?
Og i tråd med den nyeste energisparekampagne: Prø-ver du at vaske tøj ved lavere temperaturer?
De fleste spørgsmål (med spørgsmålet om biltransport som den væsentligste undtagelse) gav mange af deltagerne rig lejlighed til gloriepudsning, og vi scorede da også ligeså pænt eller endda lidt pænere end det repræsentative udsnit af befolkningen, der med jævne mellemrum bliver spurgt om noget lignende.
Danskerne ser i det hele taget ud til at opføre sig ganske pænt, når det drejer sig om at spare på energien. Nu er vi blevet spurgt om de samme ting i tyve år, så efterhånden er det sivet ret godt ind på den energibesparende lystavle, hvad der hører sig til.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke spørgsmålene trænger til lidt fornyelse. For det første kan de pæne udviklingstendenser sagtens følges med modgående tendenser, når udviklingen anskues over en lidt længere periode. Der er grænser for, hvor meget vi vinder, hvis vi skifter karbadet ud med stadig flere brusebad, hvis vi får stadig flere m2 at opvarme, hvis vi anskaffer stadig flere apparater, hvis vi skifter tøj og vasker det stadig oftere osv. Dette mængde aspekt bliver vi ikke spurgt om.
For det andet er der en del af det mere alarmerende energiforbrug, der slet ikke kommer på banen i undersøgelsen. For bare at nævne et enkelt eksempel kunne man for nylig i Politiken læse, at der er en klar stigning i småferierne: "der bliver solgt cirka 200.000 om året. Folk har så meget afspadsering, at de er begyndt at forkæle sig selv med weekendture til Paris, London og Rom - uden børnene, siger Torben Brink fra rejsebureauernes forening".
Det er da et held, at vi lader bilen stå så længe og husker at skrue ned for varmen, mens vi er væk.
For det tredje vedrører spørgsmålene kun det synlige energiforbrug. Ifølge en hollandsk undersøgelse er kun ca. halvdelen af husholdningernes samlede energiforbrug synligt som direkte energiforbrug i form af varme, el, benzin o. lign. Den anden halvdel ligger gemt i forbrugsgoderne, der jo har krævet energi i fremstillingsprocessen og derfor udgør et indirekte energiforbrug. Spørgsmålet er, hvordan dette energiforbrug har udviklet sig.

Jeg ved det ikke, men man kan have sine bange anelser. Vi ligger jo ikke på den lade side, når det drejer sig om at købe flere varer, og energiintensiteten i varerne falder næppe så meget som det direkte energiforbrug i husholdningerne, eftersom erhvervene betaler meget lavere energiafgifter end husholdningerne gør. I øvrigt importerer vi en del af de varer, der er meget energikrævende at fremstille, og energiforbruget i den forbindelse må vi også have en del af ansvaret for.
For det fjerde vedrører undersøgelsen kun forbruget i hjemmet.
Hvis vi skal se nærmere på vores energiadfærd, er der imidlertid to gode grunde til også at inddrage arbejdspladsen. Dels har aktiviteterne på arbejdspladsen et forbrugsaspekt, bl.a. fordi de kan erstatte forbrug i privatlivet. F.eks. kunne jeg sagtens nøjes med en hyggelig cykelferie på Bornholm, da mit behov for at se verden blev rigeligt dækket af en konferencerejse til Boston samme sommer. Dels har vi selv indflydelse på vores arbejdsmæssige aktiviteter og er dermed medansvarlige for energiintensiteten i det vi producerer. F.eks. er energiintensiteten af universitetsuddannelserne og forskningen formentlig stærkt stigende i disse år som følge af den megen internationaliserings-virak og de ansattes beredvillige indsats for at tage til Boston - eller hvorhen pligten nu kalder.

Spørgsmålene er altså lovlig snævre, når Energimiljørådet gerne vil skubbe os til at kigge vores personlige energiforbrug efter i sømmene, men det kan tænkes, at de efterhånden vil få os til at brede perspektivet mere ud og få øje på alt det andet, vi gør. Jeg har tænkt på, at Information kunne hjælpe til ved at indføre en ny læserservice om forbrugsbegrænsning (og i tråd med den aktuelle annoncekampagne tilføje et nyt slogan: "Information skriver skam også om forbrug..."). Imidlertid er jeg bange for, at den idé først og fremmest ville få forbruget af Information til at falde.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu