March på stedet

Kreml taler ikke længere med én stemme, men er splittet mellem konfliktende klaner i Putins nærmeste kreds. Det kan være årsagen til, at det russiske styre slår så hårdt ned på selv små oppositions-manifestationer. Men heller ikke oppositionen kan finde fælles fodslag

De russiske myndigheder slog i weekenden hårdt og brutalt ned på antiputinske demonstrationer i Moskva og Sankt Petersborg. Lørdag var det i Moskva, hvor 9.000 politifolk og specialstyrken OMON med knipler opløste flere demonstrationer for menneskerettigheder og ytringsfrihed og imod Putin. Men antallet af deltagere i demonstrationerne kom på intet tidspunkt op på bare halvdelen af antallet af politifolk. Lederen af den såkaldte De Ueniges March, skakverdensmesteren Garri Kasparov, blev tilbageholdt og kørt bort sammen med op mod 250 andre demonstranter. Blandt de tilbageholdte var også datter af tidligere premierminister Jegor Gajdar, Marija Gajdar, som er leder af ungdomsorganisationen Da (ja, red.) og lederen af det liberale parti Jablokos ungdomsorganisation, Ilja Jasjin. Både Kasparov og de unge blev senere løsladt. Politiet forsøgte også at tilbageholde tidligere premierminister Michail Kasjanov, men hans livvagter satte sig til modværge og forhindrede det.

I går var det så Sankt Petersborgs tur. Op mod 2.000 demonstranter protesterede fredeligt i byens centrum, men da de ville gå hver til sit, gik det galt. OMON gik løs på flere grupper med knipler, og omkring 100 blev anholdt, herunder lederen af Det Nationalbolsjevikiske Parti, Eduard Limonov.

Formelt begrunder myndighederne den hårde linje med, at demonstrationsoptogene ikke var blevet godkendt på forhånd, men at der kun var blevet givet tilladelse til afholdelse af møder på bestemte pladser i byerne. Men samtidig blev der afholdt pro-putinske demonstrationsoptog i både Moskva og Sankt Petersborg, og de havde ingen problemer med politiet.

Frygt for ny Orange Revolution

Det store spørgsmål er, hvorfor myndighederne netop nu slår så hårdt ned på oppositionsdemonstrationer, som trods alt ikke udgør nogen reel trussel og ikke er så omfattende, som oppositionen gerne vil have dem til at se ud.

Garri Kasparov sagde i et interview med Information allerede sidste år, at Kreml panisk frygter, at oppositionsmanifestationer kan udvikle sig til en gentagelse af Den Orange Revolution i Ukraine, hvor folkelig modstand gennemtvang et regimeskifte. Ifølge Kasparov er det store politiopbud ved oppositionens demonstrationer netop et bevis på denne frygt.

"Det store politiopbud og det faktum, at jeg er totalt sortlistet i de statslige elektroniske medier, og det faktum, at FSB (Sikkerhedspolitiet KGB's efterfølger, red.) gennemførte ransagninger på vores kontor dagen inden demonstrationen, alt det viser, at regimet frygter os," sagde Kasparov dengang til Information.

Kasparov sagde lørdag til den britiske avis The Times, at Kreml op til parlamentsvalget senere på året og præsidentvalget næste år, hvor Putin træder tilbage, ikke længere taler med én stemme, men er splittet mellem konfliktende klaner i Putins nærmeste kreds. Det gør ifølge Kasparov Putinstyret yderst sårbart og kan være årsagen til, at det slår så hårdt ned på selv små oppositionsmanifestationer. Og det kan ifølge Kasparov også føre til regimets fald.

En mere direkte forklaring på brutaliteten kan være den eksilerede multimilliardær Boris Beresovskijs udtalelse i London forleden. Beresovskij, som er svoren modstander af Putin, gentog nemlig i dagbladet The Guardian tidligere trusler om, at han var ved at forberede et kup i Moskva, ja, han sagde næsten på leninsk vis, at han var ved at forberede en revolution, og at han samarbejdede med flere af de konfliktende klaner i Putins inderkreds. Han har tidligere pralet af, at det i virkeligheden var ham, som sammen med amerikanske fonde finansierede Den Orange Revolution i Ukraine.

Det har tydeligvis bragt sindene i kog i Kreml og kan være forklaringen på, at Putin og hans regering slår til over for oppositionen. Rusland har desuden forstærket forsøgene på at få udleveret Beresovskij, som har fået politisk asyl i England. Dertil kommer, at den amerikanske regering i forrige uge indrømmede, at den - på grund af tilbageslagene for demokrati og menneskerettigheder i Rusland - nu satser på at støtte en række oppositionspartier i landet finansielt. Det fik straks den russiske regering og især udenrigsminister Sergej Lavrov til at protestere rasende og højlydt. Der er tale om indblanding i et andet lands interne affærer, lyder det fra Moskva.

Oppositionen splittet

Nok har Garri Kasparov over for Information afvist at have noget med Beresovskijs og hans odiøse milliardformue at gøre, men det samme gælder ikke hans makker, tidligere premierminister Michail Kasjanov, som regnes for den demokratiske oppositions bedste bud på en præsidentkandidat. Han er nemlig pot og pande med George Bushs Washington og har tidligere arbejdet meget tæt sammen med Boris Beresovskij.

Alt det kan være årsagen til Kremls hårde linje, men i så fald er der tale om en nærmest hysterisk overreaktion og et udtryk for dyb mistillid til demokratiet. For nok taler Kreml ikke længere med én stemme, som Kasparov udtrykker det, men er splittet i stridende fraktioner. Men det gør oppositionen sandt for dyden heller ikke. Det har netop været dens store problem, at et utal af stridende demokratiske og mindre demokratiske kræfter ikke har formået at forenes i en slagkraftig opposition. Det er blandt andet forklaringen på, at der trods alt ikke efter russiske forhold var ret mange på gaderne her i weekenden.

En anden forklaring er, at folk simpelthen fortsat støtter præsident Putin og giver fanden i demokrati og menneskerettigheder, så længe oliemilliarderne strømmer til landet og udgør en daglig forbedring af befolkningens levestandard. Derfor kan De Ueniges March meget let blive en tilsyneladende endeløs trampen på stedet.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her