Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selv har ret svært ved at se tørklæder som noget fyldestgørende svar på menneskets eksistentielle spørgsmål om blufærdighed og begær, men det har på den anden side også været ret svært for mig at sidde al den selvgode snak, som har været i frit omløb i den seneste tid, overhørig.

De senste ugers stærkest trafikkerede argumentatoriske tankebane har først og fremmest ført forbi danskernes (oven i købet lovmæssigt underbyggede) modvilje mod kvindeundertrykkelse - dét har den så til gengæld gjort utallige gange. Kvindeundertrykkelse har man pludselig kunnet høre ufatteligt meget om, her i dette land, som ikke engang er i stand til at få stablet en ordentlig, beskyttende lovgivning i forbindelse med slavehandel med kvinder i alle farver, et fænomen også kendt under betegnelsen ‘trafficking’, på benene. Åhja.

Men altså, tørklædet igen. Det er ikke til at komme udenom, at et tørklæde, som skal skjule kvinden (den uhæmmede fristerinde) for at manden (det uhæmmede sexdyr) ikke skal bukke under for sit begær, er sexistisk. I begge retninger, må man vel hævde. At tørklædet således kan være et symbol på kvindeundertrykkelse - dels når det er påtvunget og dels i den forstand, at det altså er kvindens ansvar ikke at vække mandens begær - står heller ikke til diskussion, der er bare lige det ved det, at symboler kan skifte betydning. Og at netop denne uklarhed, denne symbolsalat, snarere er reglen end undtagelsen her i vores senmoderne verden.

Barmfagre nye verdner

At gribe i egen barm kan selvfølgelig udvilke sig til en hel (kamp?-)sportsgren med egen elite, en begrænset virkeradius og et måske ikke voldsomt stort polibkum, men alligevel; det er nødvendigt at spørge sig selv om, hvor undertrykkelserne sidder henne. Også kvindeundertrykkelserne.

Tag bare nogle af de symboler (læs eventuelt: varer) som hører til kvindeligheden her i aftenlandene: Jeg har i hvert fald ladet mig fortælle, at hverken push-upper eller høje hæle, ja ikke engang korsetter - der alle tre i en ikke så fjern fortid var symboler på undertrykkelse og/eller objektgørelse af kvinden - har det fjerneste at gøre med kvindeundertrykkelse i dagens Danmark. Disse effekter er tværtimod symboler på kvindelig magt - i hvert fald hersker ikke længere nogen entydighed vedrørende eksegesen på dette område. Og når det har været så uproblematisk at foretage dette slag med betydningernes hale, hvordan kan det så være, at det er så umuligt at forestille sig, at tørklæder på samme måde kan skifte symbolsk indhold?

Det er ikke kun tyre, der lader sig tirre af tørklæder. Det har de seneste uger vist meget klart. Men for mange af os andre - og muligvis også for tyrene - kommer der måske nok et tidspunkt, hvor tørklæde- og kludetrætheden, uanset farve, sniger sig ind på én. På den måde virkede det nærmest rørende smukt og festligt, at et tørklæde blev den umiddelbare anledning til denne uges politiske (ny)skabelse, partiet Ny Alliance, hvormed Naser Khader fik det ene karneval til at gå direkte over i det næste. Tja. Julen varer stadig lige til påske, eller hvordan det nu er…