»I realiteten er regeringen med sin ventetidsgaranti ved at privatisere store dele af sundhedssektoren, og det sker vel at mærke, uden at befolkningen er blevet spurgt, om det er det, de vil.«
- Kræftforsker og professor Torben Ørntoft, Aarhus Universitet til Jyllands-Posten
GARANTIEN FOR EN maksimal ventetid på sygehusbehandling var tænkt som en forholdsvis enkel måde at få styr på lange ventetider og sætte sygehusene under pres for at overholde indgåede aftaler. Patienter, der ikke behandles inden for den garanterede period,e har i dag ret til behandling i udlandet eller på et privat hospital på det offentliges regning. Systemet har betydet, at der i dag udføres flere operationer end tidligere, og at patienterne kommer hurtigere til på en række områder. Men sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens reform er samtidig med til på længere sigt at underminere det offentlige sygehusvæsen. Den kunstigt skabte konkurrence mellem private og offentlige sygehuse er nemlig ikke ligeværdig. Det offentliges forpligtelser er langt større, og det er de samme læger, der konkurrerer på begge sider. Det betyder, at lønningerne i det private system i dag er så høje, at hjerneflugten af læger fra det offentlige er taget voldsomt til og vil tage endnu mere til, når ventetidsgarantien den 1. oktober i år halveres fra otte til to uger.
I en artikel i Jyllands-Posten søndag beskriver en række læger den deprimerende situation i sygehussektoren. Læger, som normalt holder lav profil med offentlig kritik, fortæller om, hvordan de dygtigste læger og især landets bedste kirurger lader sig lokke af høje lønninger og bedre arbejdsforhold på privathospitalerne, mens det offentlige efterlades med akut mangel på læger og stort besvær med at tiltrække de dygtigste. »Der står jo næste idiot på ryggen af en, hvis man har muligheden og ikke tager job på et privathospital ved siden af det offentlige, når man på to-tre dage kan tjene en hel månedsløn,« siger Henrik Harling, som er administrerende overlæge på Bispebjerg Hospital.
POINTEN ER, AT den konkurrence, som regeringen gerne har villet introducere som styringsinstrument, slet ikke virker optimalt. Det gør den blandt andet ikke, fordi de offentlige sygehuse er forpligtet på at tage alle patienter altid, mens de private kan prioritere de, der er mest rentable. Privathospitalerne kan så at sige skumme fløden og sortere besværlige og komplicerede patienter fra, så operationskapaciteten og økonomien kan optimeres. Det giver de private hospitaler mulighed for at tiltrække de bedste læger og sygeplejersker enten på fuld tid eller på deltid en tendens som er selvforstærkende. Typisk for nogle områder har en overlæge to job og forlader det offentlige sygehus midt på eftermiddagen for, at tage sig af patienterne i den private del af branchen. Det betyder, at mange offentlige operationsstuer med dyrt anskaffet udstyr står tomme efter klokken 15. Som ledende overlæge på Århus Sygehus Frank Farsø siger: »De er jo booket og skal overholde tider og operationer i deres egen lille forretning.« De offentlige sygehuse rammes altså både af, at nogle læger skifter til bedre lønninger, og at de, der er tilbage, har en tilbøjelighed til at være mere engageret i den del af jobbet, som henhører under det private hospital.
DET ER SVÆRT AT SIGE, om det har været regeringens og Lars Løkke Rasmussens hensigt at privatisere vigtige dele af det danske sygehusvæsen ad bagdøren. Oppositionen har ofte hævdet, at der i virkeligheden ligger en forkromet masterplan bag de mange sygehusreformer, som skal vænne borgerne til et privat sundhedsvæsen, der med tiden bliver mere og mere forsikringsbaseret. Det, man kan konstatere, er, at kommunalreformen, der løsriver regionerne fra skatteudskrivning, fritvalgsordninger og ventetidsgaranti, der presser den offentlige sektor og skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer tilsammen udgør et næsten perfekt fundament for, at branchen kan vokse og indtage en stadig større andel af det samlede antal behandlinger og operationer. De private hospitaler og klinikker har gyldne tider og melder om vækst både blandt ventetidspatienterne og mennesker med en sundhedsforsikring, der garanterer dem en behandling på et privat hospital. Både omsætning og overskud vokser og nye private hospitaler og klinikker skyder op overalt.
