Revolution hver eneste dag

De unge på venstrefløjen vil ikke længere stå til ansvar for Stalin. Men de tør godt tale om feminisme, fællesskab og revolution

"Jeg kan ikke huske, at Muren faldt, så jeg har ikke behov for at undskylde for Sovjet, hver eneste gang jeg siger, at jeg er venstreorienteret."

Hun er 23 år, studerende på RUC og blev sidste år valgt ind i Enhedslistens hoved-bestyrelse med 147 stemmer. Det var flere end nogen af de andre kandidater, hvilket fik dele af pressen til at kalde Johanne Schmidt-Nielsen "Enhedslistens nye dronning". Er venstrefløjen i krise, spørger Information. Denne gang får en ung politiker fra det røde felt lov til at svare.

Johanne Schmidt-Nielsen har inviteret os indenfor i sin lille andelslejlighed på Østerbro. Toilettet er på bagtrappen, og badet i kælderen deler hun med resten af opgangen. På skohylden står et par røde stiletter ved siden af de sorte, på væggen et verdenskort og et billede af Anders Fogh Rasmussen. Den røde farve, der løber ned over hans ansigt, minder i øvrigt Deres udsendte om en aktion for et år siden. Her var målet Thor Pedersen, og den røde farve blev leveret fra Heinz' ketchup-flasker.

"Nedskæringerne tvinger unge til at leve under et eksistensminimum og spise lortemad året rundt," protesterede Johanne Schmidt-Nielsen og de andre demonstranter.

Derfor smed de studentens hverdagskost, pastaskruer med ketchup, på Finansministeriets trappe.

"Jeg synes jo, at jeg laver revolution hver eneste dag," smiler Johanne Schmidt-Nielsen.

"Det er revolutionært at kæmpe for grundlæggende forandringer, og dem er der brug for. Vi skal skabe forandring, der ikke bare handler om, at man tilfører lidt ekstra hist eller pist. Hvor man grundlæggende gør op med et system, der kun tænker på, hvad der kan betale sig, og som bygger på en præmis om, at nogen tjener penge på andre mennesker. Så længe det er det bærende element i samfundet, vil der være ulighed."

"Og uligheden vokser. Det er et problem, for det skaber større afstand mellem rig og fattig - både i Danmark og på det globale plan," siger hun og fortsætter:

"Så der er jo tusind, tusind ting at kæmpe for."

Symbolsk kamp

"Jeg har ikke nogen særlige følelser over for national-staten Danmark."

Alligevel er det tendenser inden for kongerigets mure, der for alvor kan få den unge socialist i aktion. Nemlig den såkaldte 'ensretning', der viser sig i alt fra Københavns Kommunes salg af huset på Jagtvej 69 til Dansk Folkepartis forsøg på at ekskludere de tørklædeklædte kvinder fra det demokratiske fællesskab.

"Ensretningen slår igennem overalt i det danske samfund," siger hun.

Danskhedstest, kultur-kanon, "bliv hurtigt færdig med din uddannelse, og skynd dig ud på arbejdsmarkedet uden at gøre vrøvl". Vi vil godt bygge en fodbold-bane og en svømmehal, men et Ungdomshus, nej tak. Og hvis du er rigtig dansk, skal du vide, hvem der har lavet Olsen Banden. Hos Dansk Folkeparti kalder man det sammenhængskraft. Johanne Schmidt-Nielsen kalder det altså ensretning, og hun mener, at den er både begrænsende og farlig:

"Man ekskluderer eksempelvis flygtninge og indvandrere. Man ekskluderer arbejdsløse ved at sige: 'Det er din egen skyld. Det er fordi, du ikke er motiveret nok'. Og majoriteten, der går på arbejde og ikke brokker sig for meget, de går ned med stress."

Men der er modtræk, påpeger den unge politiker. Der var forstæderne i Paris, demonstrationer i Tyskland og forældrene i Århus. Og så selvfølgelig Jagtvej 69, som ligger Johanne Schmidt-Nielsen meget på sinde. Det er blevet en symbolsk kamp, siger hun.

"Opbakningen blev pludselig kæmpestor. Man har demonstrationer med titusindvis af mennesker. Og jeg tror helt sikkert, at det er en modreaktion mod ensretningen: At man skal se ud på en bestemt måde, være på en bestemt måde, gøre tingene på en bestemt måde. Det har åbnet øjnene på en masse mennesker."

"Man bliver lukket inde i nogle faste rammer. Det er det, man reagerer imod. Det og så at vi lever i en by, hvor der åbenbart ikke er plads til et ungdomshus," påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.

Men altså, over 1.000 kvadratmeter midt på Nørrebro, hvor huspriserne som bekendt ikke er lave. 'Vi vil have et ungdomshus nu', 'huset skal være mindst lige så stort som Ungeren', og 'huset skal ligge på Nørrebro', er kravene fortsat til kommunen. Er det ikke nærmere egoisme end socialisme?

"Jeg mener ikke, det er egoistisk at stille krav til, at der skal være plads, uanset om det er til ordentlig omsorg for de ældre, ordentlige børnehaver, et ordentligt uddannelsessystem - eller om der i København skal være rum til, at kultur kan se ud på forskellige måder," svarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Høje hæle

"Venstrefløjens projekt er frigørelse," siger hun også.

I Enhedslistens program står der stadig: 'Ingen klassekamp uden kvindekamp - ingen kvindekamp uden klassekamp'.

"Det er vigtigt at pointere, at en frigjort kvinde ikke ser ud på en bestemt måde. Vi har ikke en opskrift i vores politiske program, der hedder: Hvis man er frigjort, så ser man sådan her ud."

Egentlig skulle vi ikke tale om det. Tørklædet på hovedet af Johanne Schmidt-Nielsens partifælle Asmaa Abdol-Hamid. Men hun nævner det selv, for det hænger ifølge den unge politiker sammen med retten til forskellighed. Om retten til at definere sin måde at være mand eller kvinde.

"Jeg mener, at nogen af de ældre feminister tager fejl i deres kritik af Asmaa," siger den 23-årige politiker.

"Jeg tager nogle gange høje hæle på," fortæller Johanne Schmidt-Nielsen.

"Det gør ondt, men jeg gør det jo alligevel. Der er så nogen, der siger, at det er kvindeundertrykkende. De kan måske have ret i, at der er nogle mekanismer der. Men de stiller ikke spørgsmålstegn ved, om jeg kan være socialist samtidig."

Anderledes er det med Asmaa og hendes tørklæde. Modsat Johannes høje hæle er det nærmest et bevis på, at hun ikke en "en god socialist".

"Det kan bare ikke nytte noget, at man siger til mennesker, at de kun være frigjorte på en bestemt måde. Og selvom jeg ikke kan forstå tørklædet, så vil jeg da bestemt kæmpe for, at Asmaa har ret til at tage det på. Man går modstanderens ærinde, hvis man bare siger: Så er der ikke plads til dig."

"Man kritiserer tørklædet for kønsadskillelse," fortsætter Johanne Schmidt-Nielsen.

"Jeg er sådan set fuldstændig enig i, at kønsadskillelse er noget af det, vi skal kæmpe imod, men den er jo til stede over det hele i samfundet. Når vi går i svømmehallen, går vi ind i hver sit rum. Når vi går på toilettet, går vi ind i hver sit rum. Og i folkeskolen er vi begyndt at indføre undervisning særligt for drenge og særligt for piger, fordi man siger, at børnene lærer bedre på den måde. Så jeg mener, at vi begår en fejl, hvis vi bare siger, at kvindeundertrykkelsen og køns-adskillelsen ligger i tørklædet. Den er tilstede overalt i samfundet."

Store leder

Indrømmet: Det var lettere, dengang en arbejder var sådan en, man fandt på B&W, og der var 20.000 af slagsen på en og samme industrielle arbejdsplads.

Dengang "alle sammen nogenlunde havde det samme livsforløb og i øvrigt gik rundt i det samme tøj og på mange måder havde et kulturelt fællesskab", siger Johanne Schmidt-Nielsen.

"Arbejderklassen - eller hvad vi skal kalde den - er meget mere differentieret i dag. Den forskellighed er jo positiv. Jeg kæmper ikke for uniformering, eller for at vi alle sammen skal være på en bestemt måde og se ud på en bestemt måde, men det skaber nogle udfordringer for os. Vi skal finde ud af, hvordan man så skaber et fællesskab."

Hun svarer nej til spørgsmålet: Er venstrefløjen i krise?

"Vi har nogle udfordringer, men jeg synes også, at vi har nogle svar. Der er også et spørgsmål, som hedder: Har venstrefløjen et projekt? Men så længe statskassen er lige ved at svømme over, samtidig med at man lader skolerne forfalde, så har vi i høj grad et projekt. Og så længe millioner af mennesker lever for under en dollar om dagen, vi ikke har ligeløn, og homoseksuelle bliver diskrimineret. Så længe vi har alle disse problemer, og uligheden betyder, at så mange mennesker lever et dårligt liv, så har vi et projekt."

Ved valget til Enhedslistens hovedbestyrelse spurgte MetroXpress, om Johanne Schmidt-Nielsen var den nye Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Man kunne ligeså godt spørge mig, om jeg er den nye Jørgen Arbo-Bæhr. Men jeg er vist bedre til at være Johanne," svarer hun.

Det med de store politiske ledere er faktisk ikke i høj kurs hos den unge politiker.

"Noget af det, vi har lært er, at det ikke er de store ledere, der skaber forandring."

"Heldigvis har vi ikke konger eller dronninger i Enhedslisten," tilføjer hun.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Venstrefløjen i krise?

- Mens Fogh, Bendtsen og Kjærsgaard regerer Danmark på sjette år, skændes man på venstrefløjen om alt fra ministertaburetter og skattestop til 24-årsreglen og muslimske tørklæder.

- 'Venstrefløjen er borte', sagde den britiske forfatter Nick Cohen forleden i et interview efter udgivelsens af bogen 'What's Left?'.

Er det rigtigt? Og hvor har venstrefløjen så svigtet - eller 'sejret ad helvede til'?

- Information har spurgt kvindebevægelsens Bente Hansen, DF'er og tidligere socialdemokrat Mogens Camre, professor og medstifter af Junibevægelsen Drude Dahlerup, forfatter Carsten Jensen og i dag den 23-årige folketingskandidat for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu