Hop fra ø til ø i det græske øhav

Odyssé. Grækenlands øer har meget at tilbyde turister - fra uspolerede strande til landsbyidyller, hvor tiden har stået stille i århundreder

Øhopning. At rejse fra ø til er - hvis ikke man er til stramme tidsplaner - en ferieform, som både giver afslapning og frihed. Man vælger selv sit tempo og sine mål.

Yuri Lev

Der findes værre måder at rejse på end at duve fra ø til ø for bliden bør i Europas smukke sydøstlige hjørne, udforske oldtidsminder, besøge uspolerede strande eller indtage sit aftensmåltid i en havnetaverna.

Skipper Stelios Haji-Ionnaou er da heller ikke i tvivl om, at hans nye krydstogtsrute, easyCruiseOne, vil kunne introducere en helt ny generation af rejsende til arkipelagets glæder. Men øturismen har aldrig helt forladt de græske farvande. Forberedelserne og logistikken kan måske virke skræmmende på nogen, men faktisk er disse togter relativt overkommelige: De fleste grækere taler udmærket engelsk, prisbillige indkvarteringer er lette at opdrive, og bådforbindelserne på hovedruterne har hyppige og regelmæssige afgange.

Forudsat man ikke har hang til stramme tidsplaner, kan ø-hopning være en både fornøjelig og afslappende aktivitet. Hertil kommer, at der med denne rejseform følger en vidunderlig berusende følelse af frihed. Der er meget, der taler for en ferie, hvor man kan vågne op hver morgen og vælge mellem, om man skal styre imod den nærmeste paradisiske strand eller diskutere: "Hvilken ø skal vi så besøge i dag?".

Udgangspunkt

Som med al selvtilrettelagt turisme, er forhåndsplanlægning altafgørende, og når det gælder det græske øhav er valget af udgangspunkt og rejserute den vigtigste beslutning. Udgangspunktet vil typisk være influeret af, til hvilken del af Grækenland man ankommer.

Athen er i reglen den foretrukne destination og giver da også de rigeste valgmuligheder for ø-hoppeture. Men også Kreta, Rhodos, Kos, Santorini, Mykonos og Skiathos tilbyder glimrende muligheder for at foretage et togt i Odysseus' kølvand - om end de måske ikke altid er de bedste udgangspunkter, hvis man ønsker at besøge mere end en kæde af øer.

For de græske øer har det med at lægge sig pænt i kæder, hvoraf Paros-Naxos-Ios-Santorini-aksen vel nok er den mest populære. Færgeruter med daglige afgange er lagt i faste rammer, skønt dette ikke nødvendigvis er indlysende for uindviede.

Her må man forstå, at færgesystemet frem for alt er indrettet på at tjene de lokales behov - ikke turisternes - og øboerne er i reglen kun interesseret i en ting: at komme til og fra Athen. Som resultat heraf har færgesystemet udviklet en art 'eger-og-nav'-struktur, hvor Athen med sine havne ved Piræus, Rafina og Lavrio udgør navet, mens de enkelte økæder danner egerne. Systemet domineres af højhastighedsfærger og hurtige katamaraner, der knytter de mest populære øer til Athen, mens mindre (og ofte ældre) færger betjener resten.

At hoppe imellem de enkelte kæder uden at returnere til Athen har altid været en noget bøvlet affære, fordi disse forbindelser i reglen begrænser sig til en eller to ugentlige afgange i højsæsonen og uden for denne måske slet ingen.

Grundig forhåndsplanlægning er altså påkrævet, hvis man påtænker noget sådant.

I udvalget af de øer, man vil besøge, gør man også klogt i at dyrke en god del baggrundslæsning, medmindre, selvfølgelig, at man hellere vil dyrke improvisationens charme. Hvis en given øs attraktioner ikke falder i ens smag, er den næste ø i kæden under alle omstændigheder sjældent mere end et par timer væk.

Forunderligt nok har turismen i Grækenland snarere forøget øernes attraktionsvariation. En form for arbejdsdeling er indtrådt, hvor de mere rolige øer i stigende grad nøjes med at falde tilbage på det traditionelle miks af sol, hav og sand, mens de mere populære tilbyder en stadig voksende liste af aktiviteter.

Fra ø til ø

At komme rundt fra ø til ø, når man først er i Grækenland, er den letteste sag af verden og bliver stadig mere komfortabelt. Glem det traditionelle billede af ø-hopning, som noget der involverer langsommelige, nedslidte gamle færger proppet til randen med uvaskede rygsækturister - det hører efterhånden fortiden til.

Trods de mange nye hurtige både har øget fri konkurrence gjort sit til at holde priserne nede på et rimeligt leje. Det kan i øvrigt godt betale sig at forhøre sig flere forskellige steder, før man beslutter sig for sit valg af færgeselskab, og typisk kan prisen svinge ganske meget i forhold til bådens alder og hastighed. De traditionelle færger er stadig de billigste og koster typisk 70 kr. for en tur til den næste ø på kæden.

De nyere færger er 20 pct. hurtigere, hvad der afspejler sig i en tilsvarende merpris, mens højhastighedsfærgerne og katamaranerne, som er dobbelt så hurtige som de gamle plimsollere, opkræver det dobbelte af disses takster. Alligevel er priserne for korte hop forbløffende lave, og de hurtigere både er klart de lokale øboeres foretrukne - og det i en sådan grad, at man i sommersæsonen eller i weekenden gør klogt i at forhåndsbestille et par dage før, hvis man vil være sikker på at få plads.

Hvor ofte man vil hoppe videre fra ø til ø, bestemmer man naturligvis selv. Et gennemsnit på fire til fem øer er, hvad de fleste øhoppere overkommer på en par ugers ophold, og hertil skal så føjes de længere ture frem og tilbage til Athen. Men på de mere populære ruter kan man sagtens foretage øhop fra dag til dag eller for den sags skyld nøjes med ekskursioner, hvis man foretrækker at opslå fast base på en bestemt ø.

Færgebilletter

Et samlet og centralt bookingsystem for græske færger findes ikke, men hovedparten af forbindelserne fra Athen domineres af nogle få selskaber, der har glimrende hjemmesider med overskuelige sejlplaner og onlinebooking-faciliteter. De fire største er Blue Star Ferries www.bluestarferries.com, Hellenic Seaways www.hellenicseaways.gr, Minoan Lines www.minoan.gr og NEL Ferries www.ferries.gr/nel.

Men også på de lokale salgssteder kan man købe pladsbilletter forud. De græske havnemyndigheders site (info.yen.gr) er øvrigt også værd at tjekke ud, hvis man vil sikre sig plads på bestemte afgange fra Piræus eller Rafina. God tur!

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu