Utzons operabygning på listen over verdens kulturarv

Arkitekten Jørn Utzons operabygning i den australske by Sydney blev i går optaget på listen over verdens kulturarv.
Bag listen står Unesco, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, hvis særlige udvalg for verdens kulturarv i øjeblikket holder generalforsamling i New Zealand.
Danmark har i øjeblikker fire lokaliteter på listen: Jelling-monumenterne ved Vejle, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot ved Helsingør og Ilulissat (Jakobshavn) Isfjord i Grønland.
Kulturarvsstyrelsen er ansvarlig for at fremlægge danske forslag til Unescos liste. Styrelsen oplyser, at optagelse på listen ikke i sig selv indebærer nogen ny form for beskyttelse, men det er en anerkendelse og giver meget høj status.
På verdensplan omfatter Unescos liste 830 lokaliteter. ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her