Moderne mennesker lider af en række skavanker, som ser ud til at udvikle sig foruroligende. Danmark har to kedelige rekorder: nemlig dårlig sædkvalitet og høj - og stigende - forekomst af testikelkræft. En undersøgelse af de danske værnepligtige viste, at 40 pct. havde under 40 mio. sædceller pr. ml.

Er der under 38 mio. pr. ml vil der ofte være problemer med at gøre en kvinde gravid. 20 pct. af de værnepligtige havde et sædcelletal under 20 mio. pr. ml. hvilket gør det ekstremt svært at gøre en kvinde gravid. Også kryptorchisme (når testikler ikke er faldet ned i pungen ved fødslen) er stigende, og det samme gælder deciderede misdannelser i kønsorganer som f.eks. hypospadi, hvor urinrøret udmunder et forkert sted på penis. Også kvinder rammes oftere af lidelser relateret til hormonsystemet, særligt det stigende antal tilfælde af brystkræft.

Førende forskere som Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet sætter dette i forbindelse med brugen af hormonforstyrrende stoffer. Dertil kommer, at nye undersøgelser tyder på, at stofferne også har en negativ effekt på intelligensen og sågar øger risikoen for at udvikle fedme.

Træg lovgivning

Et af de mere kendte eksempler på stoffer med hormonforstyrrende effekter er phthalater, der bruges som blødgører i plastic. Her er der dog sket en forbedring af reguleringen, således at flere af phthalaterne nu ikke må være i legetøj - om end de bruges stadig mange andre steder, f.eks. tekstiltryk. Et andet eksempel er Bisphenol A, der står på listen over stoffer med mindst ét dokumenteret forsøg med hormonforstyrrende effekt, men som stadig kan forekomme i almindelige forbrugerprodukter. Miseren skyldes, at den kemiske industri gennem årtier har fået lov til at markedsføre stoffer, selv om deres virkning på miljø og sundhed var ukendt.

Derfor er det positivt, at EU nu endelig har fået en kemikalielovgivning (REACH), der lægger op til, at industrien selv har ansvaret for at sandsynliggøre, at de stoffer de sender på markedet er ufarlige. Hidtil har myndighederne skullet bevise stoffernes farlighed, før de kan forbydes. REACH trådte i kraft den 1. juni i år, og har været forberedt i næsten 10 år.

I EU er cirka 30.000 kemiske stoffer i anvendelse. Kun meget få af disse stoffer er undersøgt for eventuelle skadelige virkninger på sundhed og miljø.

Kemi skader arveanlæg

Og endnu færre er forbudt eller begrænset i deres anvendelse. Over de næste to år vil der blive opbygget en liste over stoffer, der skal godkendes til hver enkelt anvendelse. Denne liste vil bygge på stoffer, der er kræftfremkaldende, skadelige for arveanlæg (mutagene) eller skadelige for forplantningen samt sværtnedbrydelige, bioakkumulerende, giftige stoffer. De hormonforstyrrende stoffer er i princippet også omfattet af godkendelsesordningen, da de indgår som stoffer, der har equivalent concern.

Danmark bør presse på for, at de stoffer, for hvilke der er begrundet mistanke vedrørende hormonforstyrrende effekter og som ikke er reguleret andre steder (f.eks. forbudt pga. deres kræftfremkaldende virkning eller evne til at skade forplantningen eller fostre), kommer på denne liste. Samtidig bør listen gøres mere fleksibel, således at stoffer, der er under begrundet mistanke, hurtigt kan optages på listen og dermed skal godkendes til specifikt brug. Til gengæld skal stoffer, der viser sig at være ufarlige, slettes fra listen, så man ikke bare tvinger industrien til at bruge andre stoffer, der blot ikke er undersøgt godt nok endnu.

Mere sikre alternativer

Både lovgivere og industrien har generelt været for træge i denne proces. Der findes dog en række eksempler på industrier, som har kunnet se en fordel i at være på forkant - firmaer, der tænker mere langsigtet og erstatter (substituerer) de farlige stoffer.

De firmaer, der udvikler stoffer og processer, der er uproblematiske for sundhed og miljø, vil dermed kunne opnå markedsfordele ved at være på forkant.

Indtil lovgivningen kommer til at fungere i praksis på EU-plan, er det vigtigt, at vi sørger for, at der er et markedstræk i retning af mindre farlige stoffer. Her kan den offentlige sektor spille en stor rolle ved at indføre grøn indkøbspolitik - en proces der har været i gang i mange år, men går alt for langsomt. Der mangler klare mål og evaluering af, hvorvidt målene nås. Her kunne regeringen træde i karakter og indføre sådanne mål. Og i forhold til private forbrugere gælder det især om at fremme køb af miljømærkede produkter. Et første skridt vil her være at afskaffe brugerbetalingen - at virksomheder, der markedsfører miljømærkede produkter skal betale til ordningens administration.

Dette går stik imod forureneren-betaler-princippet, som alle ellers siger, at de hylder.

Pia Lund Nielsen er cand.scient. og biolog ved Det Økologiske Råd