Flere arbejdsgivere kræver straffeattester fra ansøgere

Det er blevet meget svært at få et job, hvis man har en plet på straffeattesten. Også selvom forbrydelsen intet har med jobbet at gøre. Strafferetsekspert kalder det en hetz

Det kan kræve en ren straffeattest at være flaskedreng i et supermarked. Model

Morten Langkilde

Hvis man én gang er blevet snuppet for butikstyveri, er det ikke let at blive taget til nåde på det danske arbejdsmarked. Over de seneste 10 år er det nemlig blevet stadig mere udbredt, at arbejdsgivere kræver at se en straffeattest fra ansøgerne. Og hvis man er trådt udenfor dydens smalle sti og har fået en plet på straffeattesten, bliver pletten stående i op til fem år. Derfor kan det være vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet, også selvom man har udstået sin straf eller betalt bøden.

Antallet af straffeattester, som Rigspolitiet årligt udsteder, er steget med knap 28.000 siden 1998. Det svarer til, at der i dag bliver udstedt mere end 23 procent flere straffeattester.

Gorm Toftegaard Nielsen, professor dr. jur. i strafferet ved Århus Universitet, mener, at arbejdsgivernes optagethed med de ansattes fortid er kommet helt ud af proportioner.

"Det har efter min mening fået et helt urimeligt omfang. Og jeg hører jo politifolkene sige det samme," fortæller han.

Uskyldsrene Bilka-flaskedrenge

Bilka i Kolding er et konkret eksempel på en arbejdsplads, hvor man ifølge varehuschef Claus Christiansen skal kunne fremvise en ren straffeattest, uanset hvor i hierakiet, man søger ansættelse. Han sagde således i marts måned til Jyske Vestkysten:

"Det gælder alle medarbejdere. Høj som lav. Selv et ungt menneske, som nogle timer om eftermiddagen vil have job som flaskedreng, skal kunne vise en pletfri straffeattest."

Behøver ikke have betydning

Det citat bryder Erik Eisenberg sig dog ikke om. Han er informationschef i Dansk Supermarked, hvorunder blandt andet Bilka, Føtex og Netto sorterer.

"Vi beder om at se en straffeattest. Men ikke nødvendigvis en ren straffeattest," siger han og forklarer, at der må være tale om et fejlcitat eller en misforståelse.

"Hvis det er et eller andet håndgemæng i nattelivet for 10 år siden, som var en enkeltstående dumhed, behøver det ikke at have betydning," siger Erik Eisenberg, som dog ikke kan komme i tanke om et konkret eksempel på, at Dansk Supermarked har ansat en tidligere straffet.

Det har ikke været muligt for Information at få Claus Christiansen til at uddybe sine udtalelser om ansættelsespolitikken i Bilka, da det ifølge Dansk Supermarkeds politik kun er informationschefen, der udtaler sig til pressen.
Dobbelt straf

Trods Dansk Supermarkeds forsikringer stiller Gorm Toftegaard Nielsen sig dog tvivlende over for, hvor ofte erhvervslivet ansætter personer med plettede straffeattester. Ifølge ham bliver indhentningen af straffeattester ofte brugt som en metode til at sortere ansøgerne. Og ansøgere med en plettet attest havner sjældent i bunken med højeste prioritet.

"Når man efterlyser en straffeattest, er det jo som regel fordi, man gerne vil se en ren af slagsen," forklarer han.

Men hvis man fuldstændig bevidstløst sorterer ansøgere med en lidt blakket fortid fra, straffer man dem dobbelt. Når de en gang har bødet for deres forbrydelse, bør arbejdsmarkedet efter Gorm Toftegaard Nielsens mening give dem en ny chance.

"Når virksomhederne holder dem ude, kan man jo sige sig selv, at de ikke bliver integreret på arbejdsmarkedet," siger han og vurderer, at de mange afvisninger og den deraf følgende ledighed så risikerer at presse svage sjæle ud i yderligere kriminalitet.
Vurderer fra sag til sag

Hos Dansk Supermarked mener man dog ikke, at der er noget urimeligt i at indhente oplysninger om sine kommende ansatte. Ifølge Erik Eisenberg er en straffeattest en relevant information i ansættelsessammenhæng.

"Det er rimeligt nok at bede om at se, hvilken historie fremtidige ansatte har og så lave en vurdering. Vi har ikke noget krav om, at der skal være en ren straffeattest, men forbeholder os retten til at vurdere fra sag til sag," siger han og forklarer, at det under ingen omstændigheder kommer på tale at ansætte nogen, som har noget, der minder om berigelseskriminalitet, på generaliebladet.

"Vi styrer en masse værdier, så det er et ufravigeligt krav, at man kan se forskel på, hvilke varer man har købt, og hvilke man ikke har," siger han.

Flemming Dresen er ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og han er enig med Erik Eisenberg i, at det altid er en arbejdsgivers ret at bede om et kig i ansøgernes fortid.

"Jeg mener under alle omstændigheder, at det er i orden at bede om en straffeattest," siger han, men understreger dog at DA opfordrer deres medlemmer til ikke blankt at afvise ansøgere med en lidt blakket fortid.

"Der er jobs, hvor det ikke er relevant at kræve en helt ren straffeattest. Fordi man har en plet på straffeattesten, kan man jo være lige så god som alle mulige andre. Og en med en ren straffeattest kan jo også være en bandit, der bare ikke er blevet opdaget," siger han.
Kan være nødvendigt

At det i mange tilfælde er helt nødvendigt at fremvise straffeattest, kan Gorm Toftegaard Nielsen tilslutte sig. Det gælder bl.a. inden for domstolene og i forbindelse med ledende poster, som indebærer store magtbeføjelser. Men også på andre områder har kravet om at se en straffeattest sin berettigelse.

"Vi kan jo alle blive enige om, at vi ikke skal have for mange pædofile ansat i børnehaverne eller for mange kleptomaner i postvæsnet," siger han. Men at en flaskedreng skal anskaffe sig en straffeattest, mener han er skudt over målet:

"Jeg ved godt, at de siger hos Dansk Supermarked, at de ligger inde med store værdier, men det er nu mit indtryk, at de har rimelig grundig kontrol og opsyn med deres virksomhed og deres medarbejdere, så det er nok ikke alverden, han kan rende med."
Politisk hetz

Forklaringen på det stigende krav om straffeattester skal ifølge Gorm Toftegaard Nielsen findes i tonen i den offentlige debat.

Han mener, at politikerne med deres voldsomme fokusering på højere straffe som det eneste saliggørende har bidraget til, at det er blevet stort set umuligt for tidligere straffede at blive taget til nåde af samfundet igen.

"De seneste mange år har man set en utrolig sort hvid tænkning på strafområdet. Og når du får manet et billede frem hos befolkningen af, at hvis man har begået noget kriminelt, så er man den værste bandit, så vil man jo ikke have dem ind nogen steder. Det er en hetz," siger han.

Den politiske dagsorden har efter Gorm Toftegaard Nielsens mening givet befolkningen et fuldstændig fordrejet billede af virkeligheden, og det smitter også af på erhvervslivets lyst til at beskæftige sig med tidligere straffede.

"Holdningen har spredt sig til dele af erhvervslivet, og det er ikke befordrende for de mennesker, som har en plet på strafattesten," siger han.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu