Kunstrådet giver penge til Holocaust-skeptiker

Nazisternes grusomheder er overdrevne, og 'Anne Franks Dagbog' er løgn, mener forfatteren Erik Haaest. Nu har Kunstrådet givet ham penge til sit arbejde. Selv er manden ikke i tvivl: 'Der er nye boller på suppen'

"Der eksisterede ingen gaskamre i Hitlers KZ-lejre" og "Anne Franks dagbog er løgn og svindel". De to overskrifter pryder midteropslaget i Nationaltidende fra september 1977.

Eneudgiver og forfatter var Erik Haaest, der siden er blevet mest kendt for sin bog Hipofolk. Sidste år modtog han for anden gang et arbejdslegat på 100.000 kroner fra Kunstrådets Litteraturudvalg til sit kontroversielle arbejde med at kortlægge 'den anden side' af historien om besættelsen.

Erik Haaest beskriver selv sit virke som forfatter og journalist som en kamp for at vise, at alt er gråtonet.

Andre kalder ham holocaustbenægter med henvisning til hans artikler under overskrifter som "Slip Hess løs" samt bogen Det magiske tal, hvor han med brug af den tidlige historierevisionist Richard Harwood sætter spørgsmålstegn ved jødeudryddelsen.

At Kunstrådets Litteraturudvalg vælger at støtte Haaest, finder journalist og jurist Poul Smidt under al kritik. Han søgte derfor aktindsigt i Litteraturudvalgets begrundelse.

"Haaest hævder at være journalist og forfatter, men han er reelt aktivist. I resten af Europa diskuterer man om holocaustbenægtelse bør forbydes. I Danmark giver man skattekroner til det, " lyder det fra Poul Smidt.

Politisk motiv?

Smidth får opbakning af historiker og debattør Morten Thing, der selv har fået støtte fra litteraturmidlerne.

"Erik Haaest skriver ikke skønlitteratur. Han skriver propaganda mod Holocaust. Hvis han havde brug for midler til det, er der vist stadig nogle SS-fonde i Tyskland," siger Morten Ting,

Han mener ikke, at bevillingen ville have fundet sted under andre end Claes Kastholm, der er den nu afgående formand for rådet.

Morten Thing betegner Erik Haaest som "regeringens darling", der næppe ville have fået en pladsen uden hans stærke politiske profil.

"Jeg er faktisk dybt forbløffet over, at de giver støtte til en mand, der ikke har vist et gran af litterær kvalitet. Det giver næsten kun mening, hvis der er foretaget nogle studehandler blandt rådets medlemmer. Det lugter af et politisk moment," siger Morten Ting .

Nye boller

Også manden selv, Erik Haaest, konstaterede nye toner fra Kunstrådets Litteraturudvalg, da han efter talrige afslag fik midler i 2006.

"Jeg fik aldrig støtte i 70'erne og 80'erne, hvor man endnu ikke havde gjort op med den ensidige og massive hjernevask, der er foregået siden 1945," siger Erik Haaest og fortsætter:

"Før Anders Fogh Rasmussen kom til magten, blev pengene uddelt til vennerne i det gode selskab. At sådan en politisk ukorrekt provokatør som mig fik støtte, gjorde det klart, at der var kommet andre boller på suppen," siger Erik Haaest.

Han tilføjer: "Jeg må blankt indrømme, at jeg blev glad for at se, at man nu havde sat en mand som Claes Kastholm - der må beteges som en del af den ukorrekte højrefløj - i spidsen af udvalget."

Ingen censurkomité

Et af de forhold, Poul Smidt opdagede, da han læste Haaests ansøgning, var, at forfatteren havde undladt at gøre opmærksom på sin tid i spidsen for Nationaltidende. Haaest medgiver, at han havde udeladt det.

"Men det var bare fordi, det ikke var en betalingsavis. Det var en publikation, som jeg sendte rundt til en mindre fanklub. Jeg skriver jo heller ikke alle mulig andre private korrespondencer på mit cv.," siger Erik Haaest.

Marianne Kruckow, sekretariatsleder i Kunstrådets Litteraturudvalg, kan stadig godt stå inde for arbejdslegatet. Hun afviser, at udvalget burde have forholdt sig til hans tidligere skriverier, ligesom det heller ikke er udvalgets opgave "at dømme meninger".

"Vi har nogle grundlæggende kriterier, og det er udelukkende udvalgets opgave at vurdere den litterære kvalitet. Vi skal ikke fungere som censurkomite," siger Marianne Kruckow.

- Men påvirker det dig, at den mand, I har støttet, åbent har benægtet masseudrydelserne af jøder under Anden Verdenskrig, og at han har undladt en vigtig del af sin metier på sit c.v.?

"Ja, naturligvis. Det er klart, at man må refektere over det, hvis det viser sig, at der er noget galt. Det var jo det tidligere udvalg, der gav ham støtten. Jeg tror bestemt, at det nuværende udvalg vil diskutere sagen," lyder det fra Marianne Kruckow.

Forfatter Niels Brunse sad dengang i udvalget under Claes Kastholms ledelse. Han fortæller, at udvalget udmærket kendte til Erik Haaests fortid og var bekendt med hans mere kontroversielle skriverier.

"Det er da dybt usympatiske synspunkter, men det er ikke vores opgave at tage politisk stilling. Det projekt, han ansøgte om støtte til, var godt," siger Niels Brunse.

- Men er det fordi, I tænker, at han er blevet klogere med alderen. Havde I givet ham støtte, hvis han ugen inden havde skrevet, at der ikke eksisterede gaskamre?

"Det ville ikke gøre nogen forskel. Hvad han ellers måtte mene, er projektet uvedkommende," fastholder Niels Brunse.

Anne Frank er løgn

Erik Haaest ville i går lægge afstand til artiklerne i Nationaltidende.

"Jeg refererede jo blot nogle forskere, der med rette satte spørgsmålstegn ved de overdrevne beretninger. Og med hensyn til Anne Franks Dagbog, så var den jo løgn og svindel," siger han og fortsætter:

"Efterhånden som tiden skred frem, fik Holocaust-benægterne jo ret et langt stykke af vejen. Jeg siger bestemt ikke, at det var sjovt at være jøde i Tyskland, men der var altså ikke gaskamre i hver en lejr. Thies Christoffersen var jo selv i Auschwitz, og han har fortalt mig, at han ikke engang så noget der," siger Erik Haaest, der dog vedkender sig, at den erklærede nazist Thies Christoffersen nok ikke var helt korrekt på det punkt.

Erik Haaest har ikke meget til overs for kritikken. Han mener, at angrebene på ham kommer fra gamle frihedskæmpere.

"Alt ære til deres arbejde, men nu sidder de og piller sig i navlen og ærgrer sig over alt det, de ikke var med i, mens deres børn og børnebørn og nogle, de engang har boet i gade med, lever af pensionen," siger Erik Haaest.

Og hvad angår anklagerne om historierevisionisme?

"Bortset fra bøsse kan jeg ikke huske noget, jeg ikke er blevet kaldt. Det interesserer mig uendeligt lidt. Fakta blev belyst under Nürnberg-processen. Hvis de bliver sure over, at jeg påpeger, at ikke alle tyskere var gaskammerforvaltere, skal de da have lov til det," siger Erik Haaest.

Han er nu i gang med at søge et arbejdslegat til det tredje bind i historien om Hipo.

Trods talrige forsøg lykkedes det i går ikke Information at få kontakt til Claes Kastholm. På grund af ferie var det heller ikke muligt at få en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen om Kunstrådets fondsdispositioner.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu