Tak til Jens Hofman Hansen for at tage fat på en diskussion om bibliotekernes udfordringer i Informations kronik den 12. juli. Informationsteknologien har nu i et par årtier ændret grundlaget for biblioteksvirksomhed og gør det stadigt. Især internettet og en stærk søgemaskine som Google påvirker biblioteksbenyttelsen.

Det dilemma bibliotekerne står i er, at forskellige brugergrupper efterspørger vidt forskellige ting. Nogen vil som altid have de nye bøger, andre bruger kun services på nettet og stiller krav om at de er helt up to date. Bibliotekerne forsøger inden for de til enhver tid givne budgetrammer (og de skrumper for tiden) at levere inden for hele spektret.

Det er imidlertid ikke det indtryk, jeg står tilbage med efter at have læst kronikken “Bibliotekerne i en ny tid”. Det hovedindtryk Jens Hofman formidler er, at der er vidt forskellige holdninger til, hvilken udviklingsvej man skal følge i bibliotekerne, at Danmark er bagud i forhold til Norge og Holland - når det gælder digitalisering, og at bibliotekernes vigtigste digitale service, bibliotek.dk styres af Dansk BiblioteksCenters udviklingsmonopol.

Han mener også at biblioteksvæsenet “primært består af nørder i en specik distributionsform: den analoge bog”. Summa summarum: Det går ikke nær hurtigt nok med digitaliseringen af bibliotekerne.

Jens Hofman bringer ligeledes til torvs, at “Da biblioteksverdenen er styret af konsensusbeslutninger, er det ikke en særlig rar forandring, som Biblioteksstyrelsens direktør, Jens Thorhauge står for at skulle håndtere” - og han mener da også, at “forandringen vil komme fra Kulturministeriet” (som Biblioteksstyrelsen er en del af!).

Fælles strategi

Det er rigtigt, at biblioteksverdenen er præget af konsensusbeslutninger - der er nemlig flere hundrede ejere af bibliotekerne, (de enkelte kommuner, uddannelsesinstitutioner, selvstændige statslige biblioteker). Og selv om Biblioteksstyrelsen er tillagt et nationalt ansvar for udvikling af bibliotekssektoren, så er der ikke andre styringsmekanismer end gulerødder og overbevisende strategier. Men pointen er, at der er en udviklingskonsensus, der er skabt i tæt dialog mellem bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen.

Bibliotekerne skal i deres udvikling gå på to ben; de skal både udvikle de digitale tilbud og de skal udvikle det traditionelle bibliotekstilbud, som stadig er langt det mest brugte, hvis vi ser på den samlede biblioteksbenyttelse. Biblioteksstyrelsens strategi ‘Fra information til viden’ er båret af tre hovedlinjer:

For det første at alt biblioteksrelevant materiale i princippet bør digitaliseres, men det er et meget langsigtet mål. For det andet at det fysiske bibliotekstilbud skal tage højde for den ændrede adfærd hos biblioteksbrugerne. Biblioteket skal i partnerskab med andre aktører være kulturhus, læringssted og demokratisk mødested. Der skal være flere programsatte aktiviteter, der skal arbejdes målrettet med at tilpasse tilbuddene til forskellige målgrupper, småbørnsforældre, indvandrergrupper, ældre, uddannelsessøgende etc. For det tredje skal bibliotekarerne opdyrke nye kompetencer, så de hjælper folk mere og vejleder i at finde rundt i de store informationsmængder. De skal også være mere opsøgende både på nettet og hvor folk i øvrigt færdes.

Min pointe er, at denne udvikling er i fuld gang - og at bibliotekerne trækker i samme retning, selv om folke- og forskningsbiblioteker udvikler sig forskelligt. Bibliotekerne har tidligt været ude med digitale tilbud, men brugerne holder også fast i de traditionelle. Et problem i Jens Hoffmanns fremstilling er også det, den ikke nævner: at vi faktisk har et velfungerende samarbejde om et fuldt udbygget virtuelt bibliotekstilbud mellem mere end to hundrede fag- og forskningsbiblioteker i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Dette samarbejde har ti års jubilæum næste år og giver i dag adgang til hurtigt voksende mængder af faginformation i form af bl.a. 30.000 e-tidsskrift-titler med millioner af artikler indenfor alle fagområder

Bibliotek er ikke posthus

Jens Hofman taler om at danske biblioteksbrugere betragter bibliotekerne som posthuse. Det bygger han på ‘feltstudier’. Der er nu kun ét dansk feltstudium, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og som Jens Hofman har været med til at gennemføre. Det er et særdeles interessant studium, og det er nok det, han refererer til. Men det er baseret på 36 brugere af forskningsbiblioteker. Der kan slet ikke uddrages en generel påstand om, hvordan brugerne i almindelighed opfatter biblioteket. Brugen af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek har nok karakter af ‘posthusbenyttelse’, men især de danske folkebiblioteker arbejder intenst på at skabe nye aktiviteter i biblioteket.

Se for eksempel hvad der foregår på Gellerup bibliotek i Århus: sprogtræning, jobsøgning, undervisning i internetbrug, mange former for hjælp til at forstå det danske samfund - ud over de almindelige udlåns- og arrangementsaktiviteter. Eller se på bibliotekernes utallige børneaktiviteter, også i sommerferien. Se på læringsaktiviteterne, de tusindvis af kurser og uformelle introduktioner til internetsøgning, Google, opbygning af hjemmesider. Se på læsekredse og romanklubber, der blomstrer overalt i landet. Se på udstillinger, foredrag og mange, mange andre aktiviteter. Etableringen af biblioteksbetjening i børnehaver både for børnene og deres voksne er også et godt eksempel på en ny biblioteksaktivitet, der finder sted udenfor biblioteket, hvor folk er.

Danske folkebiblioteker har siden midten af 90’erne arbejdet målrettet på at etablere digitale bruger ydelser. Ud over bibliotek.er det f.eks. spørgetjenester (Biblioteksvagten. Spørg Oiliva), netguide, fagpotaler m.v. Jens Hofman nævner og kritiserer én, ‘Bibliotekernes netmusik’ hvorfra man gratis kan downloade musikfiler til låns. Problemet er, at man ikke kan downloade til en hvilken som helst afspiller, men prøv at vende det om: Danmark er det eneste land, der har en national model for download af musikfiler. Vi er i fuld gang med udviklingen også til film og andre digitale medier.

Den hollandske model

Hofman fremhæver Norge og Holland, fordi de er i gang med at digitalisere deres kulturarv. Det er rigtigt, at Norge har en digitaliseringsplan. Men der er langt før Norge, når vores biblioteksstandard. Og det er jo ikke sådan, at vi i Danmark ikke forholder os til digitaliseringsopgaven. Faktisk har regeringen sidste år nedsat et udvalg, der skal fremsætte forslag til en national digitaliseringsstrategi. Jeg har den ære at sidde i udvalget og kan melde, at vi blandt andet har studeret den hollandske model, hvor succeskriteriet var en million brugere om måneden på webstedet Hollands kulturarv.

Det er imidlertid kun lykkedes at nå 40.000 brugere om måneden. Jeg ved ikke om det er denne benyttelse “økonomer kan aflæse på landets bruttoomsætning”, som Hofman påstår. De må i givet fald have meget sofistikerede målemetoder.

Da seriøse beregninger på udgifterne til digitalisering af kulturarven løber op i milliarder, er der vel god fornuft i at tænke sig om inden der sættes et omfattende arbejde i gang.

I den digitale verden er et af problemerne, at ophavsretsloven kræver ophavsmandens samtykke til digitalisering indtil 70 år efter ophavsmandens død. Men den bestemmelse er jo en beskyttelse af rettighedshaverne. En beskyttelse, som for de fleste er en forudsætning for, at de kan fortsætte deres virksomhed. Det er et problem i Danmark, at mange rettighedshavere ikke ønsker at medvirke til fornuftige digitale løsninger, som bibliotekerne gerne medvirker til. Men det er et problem, vi hele tiden arbejder med. Det er i hvert fald ikke en løsning at lade som om, ophavsretten ikke eksisterer. Vi arbejder da også videre med et digitalt musiktilbud i bibliotekerne, vi har digital adgang til et voksende antal film og en dansk e-bogsportal er under opbygning. Der sker altså ganske meget.

Spørgsmålet om, hvor hurtigt udviklingen skal gå, rejses også i forhold til bibliotek.dk, det danske bibliotekssystems rygrad. Hofman synes ikke, det går hurtigt nok, og han mener det skyldes Dansk BiblioteksCenters udviklingsmonopol. Men det er jo Biblioteksstyrelsen, der er ansvarlig for udviklingen af bibliotek.dk. Vi diskuterer løbende udviklingen med bibliotekerne og også med slutbrugerne bl.a. i form af undersøgelser af benyttelsen. Det har været foreslået, at vi overlod udviklingen af bibliotek.dk til nogle unge vakse udviklere, som ikke behøvede at spørge bibliotekerne, men bare kunne kaste sig ud i at realisere deres idéer - og få meget mere smæk for skillingen end Dansk BiblioteksCenter kan levere. Svaret er: Vi går gerne i dialog, men vi vil fastholde at det sker i samspil med bibliotekerne.

Forsømt markedsføring

Udviklingsprocessen fortsætter i danske biblioteker. Bøgerne er stadig centrale - og der er brug for at købe flere af dem. Det er et godt tegn i årets biblioteksstatistik, at for første gang siden årtusind skiftet er antallet af nyindkøbte bøger vokset. Bibliotekerne skal skaffe sig nye brugere med nye medier og nye web-tilbud der er up to date, men de skal også holde fast i de brugere der er der, som efterspørger både nye og gamle bøger. Intet tyder på, at bare man digitaliserer, så strømmer brugerne til. Digitaliseringen er snarere en forudsætning for en mere omfattende og tidskrævende omstillingsproces. Den er i fuld gang.

Er der noget, man med rette kan kritisere bibliotekerne for, så er det, at der mangler et markant brand for bibliotekerne, som signalerer at brugerne er i centrum. Og der mangler en markedsføring af de mange nye ydelser, som de fleste brugere ikke aner findes. Den opgave må der tages fat på nu.

Jens Thorhauge er direktør for Biblioteksstyrelsen

Kronikken fredag:

En musefælde uden ost