20.000 bøger og en kokaplante

Sjældent har et makkerpar virket mere forskellige:

Evo Morales, Bolivias første indianske præsident, der nægter at gå med slips og har kaldt kapitalismen 'menneskehedens værste fjende'. Og hans vicepræsident, Álvaro García Linera, en eftertænksom hvid sociolog og matematiker - den pæne mand, selv USA er tryg ved at tale med.

Men skindet bedrager. Linera har deltaget i den radikale kamp for indianerrettigheder i mange flere år end Morales og har siddet fem år i fængsel for oprør mod staten.

Godt nok blev Linera fængslet af et notorisk korrupt justitsvæsen og sad inde i fem år uden nogensinde at få en dom. Men indianerne tvivler ikke på, at Bolivias intellektuelle ikon, manden med 20.000 bøger i sit private bibliotek og en forkærlighed for Bourdieu, altid har kæmpet deres kamp.

At Evo Morales fik Linera med i jordskredsvalget i 2005, hvor Bolivias mangeårige elite tabte til en kokabonde båret frem af rasende sociale bevægelser, var en strategisk genistreg.

"Det var en alliance af klasser. Mange på universiteterne støtter regeringen bare på grund af Linera," siger den sociologistuderende Martin Torvico.

Forskellige titler

Og samarbejdet fungerer: For hvert bombastisk udfald imod imperialisme, Morales leverer til fagforeninger og indianere på landet, kan Linera glatte ud over for Vesten og på nuanceret vis forklare middelklassen i byerne, hvorfor et demokratisk skift har været nødvendigt for landet.

"Den gamle elite bliver blot nødt til at forstå, at den må dele magten med Bolivias indianske flertal," som han sagde for nylig til tidsskriftet Nueva Sociedad.

For 20 år siden var Linera med til at danne en guerillabevægelse, der prøvede at vælte det, de så som et nykolonialt system, der undertrykte folket. I dag arbejder han inden for demokratiets rammer og har været med til at sikre, at indianerne efter 500 år som andenrangsborgere nu føler, at de bliver taget alvorligt.

Makkerparret Morales og Linera er specielt, ikke kun fordi de er valgt til landets ledere efter begge at have siddet i fængsel; Morales endda tre gange som fagforeningsleder for kokabønder.

Der er heller ingen af de to mænd i fyrrerne, der er gift, hvilket er usædvanligt i det stærkt katolske Bolivia. Nogle mener endda, at Linera er homoseksuel. Morales selv bliver kaldt ubestikkelig af nogle og populistisk af andre alt efter politisk standpunkt.

"Det er populisme, når han spiller fodbold med folket foran tv-kameraer. Men grundlæggende er han altså ikke populistisk. Jeg har ingen tvivl om, at han reelt gerne vil ændre landet til folkets bedste," mener Ivan Nogales fra teaterkollektivet Teatro Trono.

Krigen mod koka

Præsidentens historie er som taget ud af en roman: Født af lamahyrder så fattige, at kun tre af syv børn overlevede, og resten måtte spise appelsinskræller smidt ud af busvinduer. For Morales blev redningen fra sultedøden at dyrke kokablade. Og netop her opstod hans politiske bevidsthed, da han så militæret brænde en kokabonde levende.

Koka er stridsspørgsmål nummer ét mellem USA og Bolivia. For bolivianerne er det en hellig plante, som de i 4000 år har brugt i ceremonier og tygget for bedre at optage ilt i tilværelsen fire kilometer over havet. Overalt i Andesbjergene drikker man kokate og bruger koka i naturmedicin.

Men koka er også planten, man kan udvinde kokain af, og derfor har USA siden 1989 militariseret flere regioner i Bolivia som led i en krig mod stoffer.

Ifølge Human Rights Watch har krigen ført en lang række menneskerettighedskrænkelser og tortur med sig. Derfor er kokabladet i Bolivia blevet et symbol på modstand mod USA's indblanding.

Ud af USA's krig mod koka voksede både fagforeningslederen Evo Morales og den folkelige modstand, der 16 år senere skulle gøre ham til præsident i landet. I dag prøver han at få FN til at erklære koka lovligt, så Bolivia kan eksportere sæbe, vin og andre produkter lavet på planten. Morales finder det hyklerisk, at FN's 1961-konvention, som forbyder kokadyrkning, ikke gælder Coca-Cola - der i sin tid brugte kokain og i dag stadig bruger koka i sin cola.

Støtten ikke blankocheck

Men netop Evo Morales' baggrund i koka-fagforeninger snarere end indianerbevægelser gør, at mangeårige indianske aktivister som Felipe Quispe ser ham som en opportunist, der overtog deres dagsorden, fordi den gav stemmer. Quispe var rasende, da hans gamle revolutionskammerat Linera sagde ja til at være Morales' vicepræsident.

Men Morales kalder sig selv 'kandidaten for de mest foragtede og diskriminerede i Bolivias historie,' og det diskriminerede flertal tror ham: Han og Linera har konstant opbakning fra mellem 60 og 80 procent af befolkningen.

Men støtten er ikke en blankocheck; den er et lån. Ifølge Ivan Nogales vil regeringen aldrig kunne svigte de bevægelser, der har bragt den til magten:

"Det er som et ægteskab. De sociale bevægelser er en del af regeringen, og vi holder øje med den. Den dag, regeringen svigter bevægelserne, dør den."