Nye sko, den daglige caffé latte, en skitur og en selvfølgelig en eksotisk rejse - og så også lige en fed og velindrettet 2-værelses. Det er dyrt at være studerende. Især hvis man har forventninger om at være en del af forbrugsfesten.
Flere og flere studerende står med en ubetalelig gæld, når de har afsluttet studierne. Det sker, fordi de studerende rider med på lånebølgen midt i en forbrugertid. Men også fordi de har urealistiske forventninger til, hvad de kommer til at tjene efter studiet.
Ikke alene er de studerendes samlede studiegæld i eksplosiv vækst. På seks år er andelen af studerende, der har en studiegæld på mere end 100.000 kr., vokset med 73 procent ifølge SU-styrelsen. Ydermere er andelen af dem, der bliver betegnet som dårlige betalere hos SU, vokset med 20 procent siden 2001.
"Det er alarmerende. Men nogle studerende er blevet forvænte med deres levestandard. Så der er en stor gruppe, der selv er ude om, at de er havnet i denne situation," siger Jakob Lange, der er studiechef ved Københavns Universitet.
Han understreger dog, at der også er dem, der ender med en dyb gæld af nød.
Mads Svaneklink er formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Han bekræfter, at der er sket en stigning i antallet af studerende, der ikke kan styre økonomien.
"Det er en samfundstendens, der er altoverskyggende i de her år," siger han.
Skyklapper
Det er ikke i sig selv et problem at skylde 100.000 kroner efter en universitetsuddannelse, mener Bjarne Astrup Jensen, der er professor på Institut for Finansiering på CBS.: "Det kan sagtens være fornuftigt at udjævne forbruget over et livsforløb; men det forudsætter naturligvis, at man er bevidst herom og ved hvad man gør."
Men når folk ikke er i stand til at styre det - eller ikke ved hvad de har indladt sig på - kan det gå hen og blive problematisk: "Der er sket i skred i, hvad studerende mener er en rimelig levestandard, og nogen har måske nogle lidt for rosenrøde forventninger til, hvad de skal ud og tjene. Der findes givetvis nogle af den type, som vi kalder 'finansielle analfabeter', blandt de studerende," forklarer han.
"Nogle tænker slet ikke over konsekvenserne bagefter: 'Den tid den sorg'," siger Jakob Lange.
Hos Studenterrådgivningen på Københavns Universitet Amager (KUA), har man dog ikke kunnet konstatere en stigning i antallet af forgældede studerende, der søger rådgivning. De forklarer det med, at de studerende ikke skænker det voksende minus på kontoen en tanke i studietiden. "Det er ikke en problemstilling, vi er blevet præsenteret for," siger Susanne Springborg, der er afdelingsleder på Studenterrådgivningen på KUA.
Rådgivning
Konsekvenserne melder sig ofte først, når det er for sent at tage den eskalerende gæld i opløbet.
"Det er nok noget, de studerende først begynder at problematisere, når de er færdige, og så er vi jo ude af billedet. Så tror de måske, de skal ud og tjene nogle penge, men så skal de afdrage i stedet," siger Susanne Springborg.
"Det er ofte sådan, at dem, der misligholder deres gæld, ofte har gæld andre steder," forklarer Jakob Lange.
Han foreslår, at de unge skal have mere information om lån og gæld: "Hvis dét så ikke virker, så mener jeg, at man skal lægge et loft over, hvad man må låne."
Det vil betyde, at SU-styrelsen ligesom banker og kreditinstitutter kan gå ind og vurdere hver enkelt studerendes kreditværdighed.
Hos DSF slår man på tromme for mere rådgivning målrettet gæld.
"Vi har sammen med Forbrugerrådet presset på for, at der skal komme en gratis gælds-rådgivning til de studerende. Som det er nu, er det bankerne, der nærmest har monopol på at rådgive folk om pengesager. Men unge har brug for en rådgivning, der er uafhængig af økonomiske interesserer," siger han.
