Majid Gorgis Ajo havde engang en stor familie. I 1985 blev hans bror dræbt af Saddam Husseins mænd i Irak. I 1991 blev hans far dræbt. I 1998 blev hans to-årige søn dræbt. Og sidste år i juni kom turen til en anden bror, som blev dræbt af mujahedinere.
"Hvordan kan man ikke få opholdstilladelse med sådan en historie," undrer Majid sig.
Til trods for den gruopvækkende drabsstatistik i den nærmeste familie kan Majid Ajo og hans egen lille familie ikke få asyl i Danmark. Majid og hans kone Radia har tre sønner i alderen to til 13 år. De bor sammen i asylcentret Avnstrup ved Roskilde.
Ingen fremtid i Irak
Majid er kaldæer - et folkeslag som tilhører det kristne mindretal i Irak. Det er derfor både Saddams Baath-parti og mujahedinerne har været efter familien i mange år.
"Du skal blive muslim, og så skal du arbejde for os," var den daglige trussel, han måtte høre på, når det hver dag bankede på døren på huset i hjembyen Kirkuk. Majid ville nu hellere fortsætte som taxichauffør og ville meget nødigt have noget som helst at gøre med Baath-partiet.
Da hans to-årige søn blev skudt, besluttede han at flygte. Alligevel skulle der gå tre år fra beslutningen, til han kunne tage flugten fra Irak. Majid kunne ikke flygte før, fordi han jævnligt blev smidt i fængsel. Uden grund. Så Majid har ikke den store trang til at sætte sig på det første fly tilbage til Irak.
"Der er ingen fremtid for os i Irak. Hvad skulle vi lave der," spørger han, da Information møder ham i hans hjem på Avnstrup. Duften af nybagte kanelsnegle breder sig ind i stuen, hvor Majid og hans 13-årige søn George sidder. Deres mellemste søn er i biografen med sin støtteperson. Ude i køkkenet bager Radia, mens hun passer på familiens yngste dreng. George oversætter fra kaldæisk til dansk, når Majids ord ikke rækker.
Bøn til Anders
George taler lidt bedre dansk end sin far, men det kniber med at skrive og læse sproget. Nu er det sommerferie, men ellers går George i skole på asylcentret. Men her leger de for det også meste, forklarer han.
Både George og hans fars store ønske er, at George kan starte i en dansk skole efter sommerferien. Men det er endnu uvist, for de er jo afviste asylansøgere.
"Andre børn i hans alder kan jo skrive og læse dansk. Så er der vores søn på seks år, som jo hverken kan tale kaldæisk eller arabisk. Han kan kun dansk, men lærer heller ikke at læse og skrive. Så hvordan ser fremtiden ud for vores børn, hvis vi bliver sendt tilbage," siger Majid.
George har kun et minde fra tiden i Irak: "Det eneste, jeg husker, er den dag, min bror blev skudt. De ville have fat i mig, men jeg nåede at løbe fra dem, og så hørte jeg skuddet, der dræbte min bror," siger George. Han forklarer, at han stadig får ondt i ørerne, når der kommer en høj lyd.
Majid har svært ved at holde humøret oppe, når fremtiden er så uvis for familien. Men endnu er det kun konen, der får receptpligtig psykofarmaka.
"Jeg kender ham, der har dræbt min søn, og han siger, at han vil dræbe mig, hvis jeg kommer tilbage," forklarer Majid. Han viser en sagsmappe frem, hvor der - ud over korrespondancer med Udlændingeservice, psykologvurderinger, breve fra Dansk Flygtningehjælp - også er kopier af trusselsbreve fra mujahedinerne. Så indtil familien fysisk bliver hentet og tvunget på et fly, bliver de i Avnstrup.
"Jeg vil bare gerne have, at Anders siger, at han gerne vil have, at vi skal blive her," siger Majid, som er på fornavn med statsminister Fogh Rasmussen.
"Vi vil gerne blive her og hjælpe danskerne med at arbejde. Vi har ikke mere et hjem i Irak, vores hjem er her, og vi elsker Danmark. Men jeg er så bange for, at politiet kommer og henter os og sætter os på et fly til Irak. For så er det slut," siger han.
