'De kan skrive, hvad de vil'

Stig Tøfting har for længst affundet sig med de jævnlige ture gennem mediernes vridemaskine. Alligevel føler han, at pressen går over stregen, når der bliver skrevet om hans familieliv. Det gør ham gal i skralden, når medierne ikke respekterer privatlivets fred
-Jeg forlanger ikke en bedre behandling end andre, men jeg forventer heller ikke en dårligere behandling. Jeg forlanger ikke særbehandling. Jeg vil bare behandles ordentligt.- Sådan beskriver Stig Tøfting sit forhold til medierne.Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

"VM-Stjernens hemmelighed: Far og mor skudt"

Se & Hør 6. juni 2002

"Stig Tøfting amok ved landsholdets afskedsmiddag"

Ritzaus Bureau 24. juni 2002

"Familien Tøfting ramt af tragedie"B.T. 9. april 2003

"Stig Tøfting finansierer rocker-leder"

Jyllands-Posten 30. januar 2004

"Tøfting fyret efter slagsmål i AGF"

Jydske Vestkysten 8. december 2004

Stig Tøfting er om nogen leveringsdygtig i overskrifter til pressen. Derfor har mange et billede af den 37-årige fodboldspiller som en besværlig holdspiller, rocker-ven og en rigtig hidsigprop, der i visse situationer lader kedlen koge helt over. Men det generer ham egentlig ikke.

"De kan skrive, hvad de vil. Det rører mig ikke. De, der kender mig, ved, hvad jeg står for," siger Stig Tøfting, da Information er budt indenfor i privaten.

Privaten ligger i Århus-forståden Hørning og er et stort, ny-renoveret landsted omkranset af marker. Vi sidder i den lyse stue i velpolstrede sofaer med blomstrede vattæpper og puder. Der er sølvstager på glasbordet samt et par lyserøde liljer, der giver stuen en vellugt af sommer. Det eneste der bryder den ellers gennemførte shabby chic-stil er et 61-tommers tv henne ved endevæggen.

Engang i mellem er det sig selv, Stig Tøfting må se på tv, når medierne udbasunerer sejre såvel som skandaler. Men det er en del af spillet, når man er kendt fodboldspiller i Danmark, mener han. Ikke desto mindre er der nogle episoder, han helst vil have for sig selv fremfor at levere samtalestof til de danske kaffeborde.

Sket er sket

Stig Tøfting vedkender sig det, der er sket. For man kan nu engang ikke fornægte en hændelse. Og Stig Tøfting lever med, at alt, hvad der sker i Stig Tøftings liv, potentielt kan ende på en spiseseddel i morgendagens tabloid-aviser eller kulørte ugeblade.

Serie

En tur gennem mediemøllen
Er journalister tilstrækkeligt opmærksomme på den magt, de har, og reflekterer de nok over væsentligheden af deres historie i forhold til de personlige omkostninger, det kan få for det enkelte menneske?
--
Hvordan er det at se sig selv udråbt på forsiden af en stor landsdækkende avis eller udstillet i tv som dr. Klam, nazist eller dårlig dagplejemor?
--
Information ser i serien 'Mediemøllen' på en række af de mediehistorier, der viste sig ikke at være tilstrækkeligt hold i, men som fik store konsekvenser for de mennesker, de handlede om.
--
De første artikler i serien blev bragt den 3. august.

Hvor går Se og Hørs grænse?
Se & Hørs chefredaktør, Henrik Qvortup, har siddet på posten i fem år. For god ordens skyld skal det nævnes, at han ikke var chefredaktør, da historien om Stig Tøfting forældres død var på forsiden af Se og Hør under VM i 2002.

- Har grænserne for, hvad I putter på forsiden, rykket sig i den tid, du har været chefredaktør?

"Det er svært at sige om grænserne har rykket sig. Vi er kendt som et ugeblad, der går til grænsen og er ude og udforske den en gang i mellem. Nogle gange får vi så et rap over fingrene i byretten. Sådan har det været i min tid, og sådan har det også været i mine forgængeres tid."

- Går I nogensinde over stregen?

"Vi begår da også fejl, som man også gør på eksempelvis Information og på Berlingske Tidende. Man kan så sige, at når vi begår fejl, så har det et mere spektakulært præg, fordi det er noget, der har stor interesse fra de øvrige medier. Som regel fordi det giver dem lejlighed til at skrive om de ting, de ikke tør skrive om ellers. Vi er også kede af, at vi begår fejl en gang i mellem, og vi beklager gerne fejl. Men hvis man vil være kendt i det her land, så synes vi, at man også må finde sig i, at man er underkastet en bevågenhed, der er større, end hvis man ikke er kendt."

- Hvad sker der, når du gang på gang læser overskrifter om dine forældres tragiske død, din søns død og voldsepisoder på Café Ketchup?

"Det gode er jo, at det ikke kommer som en overraskelse. For tingene er sket. Jeg har jo ligesom selv været der. Det ville være lidt anderledes at stå op om morgenen og slå op i en avis, hvor der stod, at nu har jeg har slået en mand ned inde i byen, hvis det så ikke var sket," siger Tøfting.

At være et interessant emne for medierne har også sin pris for familien. Og det er præcis her, Stig Tøfting føler, pressen er gået over stregen.

"Jeg forlanger ikke en bedre behandling end andre, men jeg forventer heller ikke en dårligere behandling. Jeg forlanger ikke særbehandling. Jeg vil bare behandles ordentligt," siger han.

Det er især episoden om hans søn Jon, der blev for meget for ham. Jon døde kun 22 dage gammel, og familien Tøfting havde frabedt sig deltagelse fra pressens side ved bisættelsen. Det var der nogle, der valgte ikke at respektere.

Stig Tøfting var på vej fra sit hjem til kirken med kisten om formiddagen, nogle timer inden bisættelsen. Og han opdagede ikke, at en fotograf havde lagt sig på lur for at tage et billede, der skulle sælge overskrifter i morgendagens avis.

"Den var grov. Jeg var da godt gal, da jeg vågnede næste morgen og så billedet af mig med Jons kiste i Ekstra Bladet. Det var lige at gå over stregen. Det er jo virkelig at ligge på lur og forsøge at udnytte en situation til at få et enestående billede," siger Stig Tøfting.

Stig Tøfting blev vred, ikke såret, over at se sig selv på forsiden den morgen.

"Først tænker man på, at ham der, der har taget billedet, han skulle have et par på hovedet. Det er nok det, de håber sker. Så giver man dem bare noget mere. Så det næste var, at jeg så ikke gad snakke med dem i en periode. Det var sportsjournalisterne selvfølgelig godt trætte af."

Han er dog på talefod igen med formiddagsavisen. Stig Tøfting ser også medierne som samarbejdspartnere, hvor samarbejdet engang i mellem kører, som det skal.

Han glædes ved den opbakning, han ofte har oplevet ved landskampene. Men nogle gange må han bare sige stop. Så bliver journalister lagt på is, indtil han er kølet af igen.

Hensynet til børnene

"Hvis jeg skal være med til at sælge aviser, så skal de også behandle mig ordentligt. En gang i mellem er jeg bare nødt til at tage lidt afstand fra visse medier. Det har jeg gjort, når jeg har følt, at det har været helt ublu, det de har skrevet om mig," siger han.

Episoden med sin søns bisættelse er ikke den eneste gang, Stig Tøftings har set sit privatliv hængt ud på forsiden foran hele Danmark. Da Stig Tøfting var til VM i Sydkorea og Japan i år 2002 valgte Se & Hør - som læses af knap en million danskere hver uge - at bringe en 19 år gammel nyhed som forsidestof.

Det var historien om, at Stig Tøfftings forældre var blevet skudt. "Det er jo kalkuleret ondskab at lave sådan noget. Folk har jo godt vist, at jeg har mistet mine forældre under tragiske omstændigheder. Og så lige pludselig under et VM, så blæser de det op som en stor nyhed. Det, synes jeg, var meget unødvendigt. Det var jo mange år siden. Jeg tænkte mere på mine børn og min farmor."

Og det er især hensynet til børnene, der berører ham. Nick på 12 år spurgte, om Stig godt vidste, at hans forældre var døde. De kendte ikke historien, og deres far havde ikke selv mulighed for at fortælle dem om hændelsen. Men familien derhjemme gjorde sit for at holde børnene væk fra pressen.

Når episoder som disse dukker op, forsøger familien Tøfting at forberede deres børn. Stig Tøfting er meget opmærksom på, hvis der skulle opstå drillerier i skolen. Men hans erfaring siger, at de til enhver tid har stillet sig op og forsvaret ham.

"Det gode ved det er, at mine børn jo heldigvis kender mig. En forside om 'Tøffe amok på Ketchup' gør jo ikke, at mine børn lige pludselig ikke tør komme hjem til mig. Et eller andet sted kan de skrive hvad de vil - jeg vil helst være fri - men det er mest for mine børns skyld. Jeg er træt af, at det et eller andet sted skal gå ud over dem," siger han.

Stig Tøftings kone, Betiina Tøfting, tager det fint. Hver gang, der har været noget, har Betiina sagt: 'Lad os komme videre, det er der ikke noget at gøre ved'.

"Indtil videre har der ikke været noget, der har været så alvorligt, at Betiina har slået mig oven i hovedet. Hun har sagt: 'Nu slapper du af, nu skal vi ikke have mere ballade'," fortæller Stig Tøfting.

Kender sin plads

Det er da også Betiinas løftede pegefinger, 'husk nu lige at opføre dig pænt', der er solidt plantet i Stig Tøftings baghoved, når han er i byen med vennerne eller til koncert.

- Tænker du over, hvordan du agerer i det offentlige rum?

"Jeg vil sige, at jeg har det fint med at være sammen med andre, når jeg går i byen. Jeg er også bevidst om at placere mig et sted, hvor der ikke er optræk til ballade. Man kan jo godt fornemme, når man står til en koncert, hvem man står blandt. Står man blandt rigtig fulde mennesker, eller står man blandt folk, der bare rigtig gerne vil høre musikken. Så har jeg det bedst ved at stå blandt folk, der bare gerne vil høre musikken," siger Stig Tøfting.

Risikoen for, at der kunne være én, der kender hans fortid og måske kunne finde på at provokere - den type vil Stig Tøfting helst undgå.

"Det er noget, jeg tænker meget over nu efter en del medieomtale. Jeg holder sådan lidt øje med, hvem der er omkring."


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her