"Det gode er jo, at det ikke kommer som en overraskelse. For tingene er sket. Jeg har jo ligesom selv været der. Det ville være lidt anderledes at stå op om morgenen og slå op i en avis, hvor der stod, at nu har jeg har slået en mand ned inde i byen, hvis det så ikke var sket," siger Tøfting.

At være et interessant emne for medierne har også sin pris for familien. Og det er præcis her, Stig Tøfting føler, pressen er gået over stregen.

"Jeg forlanger ikke en bedre behandling end andre, men jeg forventer heller ikke en dårligere behandling. Jeg forlanger ikke særbehandling. Jeg vil bare behandles ordentligt," siger han.

Det er især episoden om hans søn Jon, der blev for meget for ham. Jon døde kun 22 dage gammel, og familien Tøfting havde frabedt sig deltagelse fra pressens side ved bisættelsen. Det var der nogle, der valgte ikke at respektere.

Stig Tøfting var på vej fra sit hjem til kirken med kisten om formiddagen, nogle timer inden bisættelsen. Og han opdagede ikke, at en fotograf havde lagt sig på lur for at tage et billede, der skulle sælge overskrifter i morgendagens avis.

"Den var grov. Jeg var da godt gal, da jeg vågnede næste morgen og så billedet af mig med Jons kiste i Ekstra Bladet. Det var lige at gå over stregen. Det er jo virkelig at ligge på lur og forsøge at udnytte en situation til at få et enestående billede," siger Stig Tøfting.

Stig Tøfting blev vred, ikke såret, over at se sig selv på forsiden den morgen.

"Først tænker man på, at ham der, der har taget billedet, han skulle have et par på hovedet. Det er nok det, de håber sker. Så giver man dem bare noget mere. Så det næste var, at jeg så ikke gad snakke med dem i en periode. Det var sportsjournalisterne selvfølgelig godt trætte af."

Han er dog på talefod igen med formiddagsavisen. Stig Tøfting ser også medierne som samarbejdspartnere, hvor samarbejdet engang i mellem kører, som det skal.

Han glædes ved den opbakning, han ofte har oplevet ved landskampene. Men nogle gange må han bare sige stop. Så bliver journalister lagt på is, indtil han er kølet af igen.

Hensynet til børnene

"Hvis jeg skal være med til at sælge aviser, så skal de også behandle mig ordentligt. En gang i mellem er jeg bare nødt til at tage lidt afstand fra visse medier. Det har jeg gjort, når jeg har følt, at det har været helt ublu, det de har skrevet om mig," siger han.

Episoden med sin søns bisættelse er ikke den eneste gang, Stig Tøftings har set sit privatliv hængt ud på forsiden foran hele Danmark. Da Stig Tøfting var til VM i Sydkorea og Japan i år 2002 valgte Se & Hør - som læses af knap en million danskere hver uge - at bringe en 19 år gammel nyhed som forsidestof.

Det var historien om, at Stig Tøfftings forældre var blevet skudt. "Det er jo kalkuleret ondskab at lave sådan noget. Folk har jo godt vist, at jeg har mistet mine forældre under tragiske omstændigheder. Og så lige pludselig under et VM, så blæser de det op som en stor nyhed. Det, synes jeg, var meget unødvendigt. Det var jo mange år siden. Jeg tænkte mere på mine børn og min farmor."

Og det er især hensynet til børnene, der berører ham. Nick på 12 år spurgte, om Stig godt vidste, at hans forældre var døde. De kendte ikke historien, og deres far havde ikke selv mulighed for at fortælle dem om hændelsen. Men familien derhjemme gjorde sit for at holde børnene væk fra pressen.

Når episoder som disse dukker op, forsøger familien Tøfting at forberede deres børn. Stig Tøfting er meget opmærksom på, hvis der skulle opstå drillerier i skolen. Men hans erfaring siger, at de til enhver tid har stillet sig op og forsvaret ham.

"Det gode ved det er, at mine børn jo heldigvis kender mig. En forside om 'Tøffe amok på Ketchup' gør jo ikke, at mine børn lige pludselig ikke tør komme hjem til mig. Et eller andet sted kan de skrive hvad de vil - jeg vil helst være fri - men det er mest for mine børns skyld. Jeg er træt af, at det et eller andet sted skal gå ud over dem," siger han.

Stig Tøftings kone, Betiina Tøfting, tager det fint. Hver gang, der har været noget, har Betiina sagt: 'Lad os komme videre, det er der ikke noget at gøre ved'.

"Indtil videre har der ikke været noget, der har været så alvorligt, at Betiina har slået mig oven i hovedet. Hun har sagt: 'Nu slapper du af, nu skal vi ikke have mere ballade'," fortæller Stig Tøfting.

Kender sin plads

Det er da også Betiinas løftede pegefinger, 'husk nu lige at opføre dig pænt', der er solidt plantet i Stig Tøftings baghoved, når han er i byen med vennerne eller til koncert.

- Tænker du over, hvordan du agerer i det offentlige rum?

"Jeg vil sige, at jeg har det fint med at være sammen med andre, når jeg går i byen. Jeg er også bevidst om at placere mig et sted, hvor der ikke er optræk til ballade. Man kan jo godt fornemme, når man står til en koncert, hvem man står blandt. Står man blandt rigtig fulde mennesker, eller står man blandt folk, der bare rigtig gerne vil høre musikken. Så har jeg det bedst ved at stå blandt folk, der bare gerne vil høre musikken," siger Stig Tøfting.

Risikoen for, at der kunne være én, der kender hans fortid og måske kunne finde på at provokere - den type vil Stig Tøfting helst undgå.

"Det er noget, jeg tænker meget over nu efter en del medieomtale. Jeg holder sådan lidt øje med, hvem der er omkring."