Klima vs. livsstil. I takt med at handling for at redde klodens truede klima presser sig på, vokser også dilemmaerne. Can we have the cake and eat it too, som de siger på engelsk. Kan vi blæse og have mel i munden?
I Storbritannien står man i disse uger i en dramatisk strid mellem to fordringer i folket:
Briterne vil have forbedret kvaliteten af landets luftfartssektor, der kritiseres for lange ventetider, dårlig service og utilstrækkelig kapacitet. Derfor må lufthavnenes servicesystemer, terminaler, start- og landingsbaner udbygges. Men briterne vil også have forbedret kvaliteten af det klima, der i denne sommer er helt af lave, ja, direkte livstruende med de historiske regnvejr og oversvømmelser. Derfor må der sættes en stopper for væksten i den flytrafik, der med sine CO2-udledninger er en aggressivt accelererende trussel mod klimaet.
Konflikten spidser til i disse dage, hvor modstandere af planlagte lufthavnsudvidelser planlægger at slå lejr ved London-lufthavnen Heathrow, og hvor lufthavnsejeren BAA med politiet som redskab forsøger at hindre demonstranter i at rejse tilHeathrow.
Står det til BAA, skal mistænkelige personer kunne standses allerede i Londons centrum, når de for eksempel forsøger at tage toget mod Heathrow. De britiske organisationer mod lufthavnsudvidelserne har sammenlagt fem millioner medlemmer, som altså potentielt kan få inddraget deres ret til frit at rejse.
Højesteret i London tager i dag stilling til BAA's krav om polititilhold for Heathrow-demonstranter.
Stiger mod himlen
Bag dramaet ligger væksten i flyrejser til og fra Storbritannien. Siden 2002 er antallet af passagerer i de britiske lufthavne vokset med omkring 25 pct. til 235 millioner rejsende i 2006. 60 pct. af passagererne rejser via en af London-lufthavnene Heathrow, Gatwick og Stansted, hvor der i 2006 foregik næsten en million flyafgange eller -landinger - svarende til næsten to fly i minuttet.
Den oversvømmede sommer har ironisk nok sat ekstra tryk på briternes lyst til at flyve bort med et af de fly, der er medskyldige i klimaforringelsen.
London-lufthavnene ventede i lørdags i alt 420.000 rejsende, svarende til fem passagerer i sekundet - næsten halvdelen af dem i Heathrow-lufthavnen.
Den britiske regering venter, at lufttrafikken til og fra landet vil fordobles over de kommende 25 år - en halv milliard rejsende i 2030 - som udtryk for både briters og andres rejselyst og globaliserede livsstil. Og skal det behov imødekommes, må lufthavnene udvides.
BAA, der ejer syv britiske lufthavne, åbner til foråret terminal nr. fem i Heathrow - stor nok til at rumme 50 fodboldbaner - og er på vej med ansøgning om en sjette terminal og en tredje landingsbane. Det skal øge kapaciteten fra dagens ca. 480.000 starter og landinger til 655.000 i 2015 og dermed bringe antallet af passagerer op på 115 mio. om året. I Stansted-lufthavnen vil BAA øge udnyttelsen af den eksisternede landingsbane fra 25 til 35 mio. passagerer og dertil etablere en ekstra bane til endnu flere flyrejser, mens planen for Gatwick er en udvidelse fra nu ca. 34 mio. til 45 mio. rejsende om året.
Denne imødekommelse af moderne menneskers behov for øget mobilitet kolliderer frontalt med behovet for at beskytte klimaet.
I dag er luftfarten den hastigst voksende enkeltkilde til CO2-udledninger i Storbritannien. Den britiske regering har sat som mål at mindske nationens samlede udledninger med 60 pct. i 2050 som landets nødvendige bidrag til at holde de globale temperaturstigninger under 'smertegrænsen' på to graders opvarmning. Men ifølge samme regering vil den voksende luftfarts CO2-udledninger i perioden stige med 63-114 pct.
Det uafhængige Tyndall Centre for Climate Research har beregnet, at britisk lufttrafik dermed i 2050 vil lægge beslag på hele den acceptable CO2-udledning fra Storbritannien. Med andre ord: Hvis regeringen vil leve op til sine klimaløfter, kan luftfarten ikke tilnærmelsesvis tillades at vokse som forventet. Eller omvendt: Udvides lufttrafikken som ventet og planlagt, kan det britiske klimamålikke nås.
Det er ræsonnementet bag den stærke modstand mod planerne om nye start- og landingsbaner i bl.a. Heathrow, Stansted og Gatwick.
Gruppen Stop Stansted Expansion (SSE) har netop ved en officiel høring om Stansted-udvidelsen påpeget, at det ikke kun handler om den ekstra CO2-belastning fra flere fly. Oveni skal bl.a. lægges CO2-udledninger fra de ekstra millioner af rejsende, der kommer til og fra lufthavnen i biler eller busser.
I alt vil fuld udnyttelse af den eksisterende landings-bane ifølge SSE lede til en vækst i CO2-udledningen fra fem til syv mio. ton CO2 årligt, mens en ekstra bane vil bringe belastningen op på 12 mio. ton CO2. Skulle denne udledning neutraliseres, ville det kræve 50 vindmølleparker så store som den største i dagens England - eller at fem mio. biler blev fjernet fra de britiske veje.
Plane Stupid
Gennem de seneste år er stadig flere lokale borgergrupper og nationale miljøorganisationer gået ind i kampagner for loft over flytrafikken og lufthavnsekspansionen. En af de toneangivende er Hacan Clear Skies, startet tilbage i 1960'erne af støjramte naboer til Heathrow, men i dag en slagkraftig kampagneorganisation med medlemmer fra et stort område omkring London-lufthavnen.
"Der er en masse vrede nu," sagde gruppens formand John Stewart i februar sidste år, da protesterne begyndte at tage fart. Stewart er også formand for paraply-organisationen Airport Watch, der tæller op mod en snes nationale og lokale organisationer, som kræver indgreb mod flytrafikkens ekspansion. I Storbritannien er der i dag omkring 20 lokale modstandsgrupper omkring britiske lufthavne samt 10 nationale organisationer, der arbejder for indgreb mod luftfarten.
"Grupper imod lufthavnsudvidelser skyder op rundt om i Storbritannien. Hidtil har det været lokale beboere, men de vokser i størrelse og går i samarbejde med miljøorganisationer. Det er lige som starten på motorvejsprotesterne i 1990'erne," sagde Stewart sidste år til The Guardian.
I dag er John Stewart en af de navngivne luftfartskritikere, som BAA prøver at forbyde adgang til Heathrow.
En anden er Geraldine Nicholson, leder af den lokale Heathrow-gruppe No Third Runway Action Group, der foruden øget lufttrafik kan se frem mod nedrivningen af 700 boliger i landsbyen Sipson, hvis den tredje landingsbane realiseres.
De to sidste ud af fire navngivne, BAA-sortlistede aktivister er Leo Murray og Joss Garman fra aktionsgruppen Plane Stupid, der praktiserer direkte, omend fredelig aktivisme mod den tiltagende flytrafik. Garman, 21-årig initiativtager til Plane Stupid, har siden sit 16. år deltaget som bl.a. Greenpeace-aktivist i aktioner mod britiske atomkraftværker og atom-våben, mod Irak-krigen og mod motorvejsbyggeri. Han er adskillige gange blevet arresteret, men er også af medier blevet kaldt "Britain's coolest activist" og har fået hædersprisen Anne Frank Award for Moral Courage. Plane Stupid fremstår som en ung, energisk og velargumenteret aktionsgruppe, der giver genlyd i britiske medier. Den 1. maj blokerede man indgangen til BAA's hovedkontor i lufthavnen og endte efter fem timer bag i politiets køretøjer. Nu forbereder man deltagelse i lejren The Camp for Climate Action, der skal gennemføres ved Heathrow-lufthavnen fra 14. til 21. august.
Direkte aktioner
Teltlejrens arrangører venter tusinder af deltagere og lægger ikke skjul på, at 'direkte aktioner' er på programmet, foruden debatter, workshops og økologisk levevis.
"Der er tænkeligt, at der vil forekomme nogle forstyrrelser for folk, der skal til lufthavnen. Jeg kan ikke sige præcis hvor meget, for det besluttes af deltagerne selv på lejren," sagde forledenklimalejrens talskvinde Anna Jackson til BBC.
BAA frygter, at flypassagerer hindres i at komme frem, og det er derfor, man har bedt britisk højesteret give politiet mulighed for at arrestere "personer, som ønsker at genere eller hindre os i den lovlige anvendelse af lufthavnen," som BAA's advokat Tim Lawson-Cruttenden formulerede det ved den høring om BAA's anmodning, som indledtes onsdag og afsluttes med Højesterets kendelse i dag. Lawson-Cruttenden har bl.a. argumenteret med, at blokader af biltrafikken i lufthavnsområdet "kan blive mål for terroristers angreb."
Kravet om den vidtgående indskrænkning af bevægelsesfriheden og demonstrationsretten har udløst et ramaskrig i England med indsigelser fra bl.a. Londons borgmester Ken Livingstone, der forleden sagde, at BAA-ledelsen "må have knald i låget."
Kontroversen overskygger næsten selve diskussionen for eller imod fortsat vækst i flytrafikken. Men selv om balladen om demonstrationsretten sikkert vil trække endnu flere til klimalejren ved Heathrow, er det en kendsgerning, at briterne står delt i spørgsmålet om retten til at flyve, når man vil, hvorhen man vil, og så meget man vil. Over for klima-aktivister og lufthavnsnaboer står således ikke blot en ny industriel lobbygruppe, kaldet Flying Matters og omfattende flyselskaber, flyproducenter, rejseselskaber og involverede fagforeninger. Kitty Ussher, ny viceminister i det britiske finansministerium, taler i Financial Times om frygten for, at multinationale selskaber vælger Storbritannien fra, fordi lufthavnskapaciteten er for ringe. Heathrows øverste chef Tony Douglas har netop sagt op i frustration over lufthavnen, der "er ved at gå op i sømmene". Og på dertil indrettede hjemmesider giver et kor af utilfredse flyrejsende udtryk for deres stigende frustration over tilstandene.
"Hvis jeg ikke kan undgå Heathrow i fremtiden, vil jeg slet ikke gennemføre rejsen. Klager til BAA resulterer ikke i andet end luftigt nonsens om, at de arbejder på at gøre Heathrow storslået i fremtiden," skriver f.eks. Victor Elford, vred flyrejsende mellem London og Florida.
At forlade olieæraen bliver ikke noget teselskab, spåede den britiske miljø-forfatter George Monbiot for et par år siden. Det vil han antagelig få bekræftet, når han om 10 dage møder op i lejren uden for Heathrows hegn for at tale om klimakampen.
