De europæiske lande bærer sig enestående klodset ad i spillet om internationale gasforsyninger. Det har længe stået klart, at Rusland er den største leverandør af naturgas til de europæiske lande, men lige så længe har det også stået klart, det er uholdbart for Europa, at russiske politikeres følsomme temperamenter har betydning for europæernes mulighed for at holde varmen om vinteren.
"Vestlige fiaskoer i nylige skærmydsler med Rusland har været vedholdende og spektakulære. Nøgleallierede er drevet over i private aftaler. Det store billede er blevet ignoreret," skriver for eksempel den britiske ugeavis The Economist.
I de seneste vintre har Rusland brugt gasforsyningen som politisk instrument over for tidligere vasalstater som Hviderusland, Ukraine og Georgien, og det er frygten, at Europa ender i samme knibe.
For at aflede afhængigheden af Rusland har EU og Tyrkiet i årevis arbejdet mod at bygge en rørledning, der skal lede gas fra Kaukasus, Centralasien og Mellemøsten til Østrig via Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet. Projektet hedder Nabucco og skal forbindes med allerede eksisterende rørledninger, der i dag ender i Erzurum i det østlige Tyrkiet. Projektet sættes tidligst i gang i 2009 og vil ikke kunne begynde at levere gas før første fase er klar i 2012. Men for at komme så vidt er der nødt til at være enighed i begge ender af røret, og det er der ikke.
Rusland krydsklipper
Alvorligste trussel mod projektet kommer fra Rusland, der naturligvis ikke vil miste indflydelse uden kamp.
Svaret fra Moskva på de europæiske bestræbelser har været en vifte af forslag om alternative rørledninger, der bevarer kontrollen over forsyningerne i Rusland og frister europæiske småstater, der gerne vil nyde godt af de gas-goder, der følger med at lægge jord til en rørledning.
Tidligere i år lavede Rusland aftale med Bulgarien og Grækenland om en forbindelse fra Sortehavet, der fra Grækenland kan forbindes til Italien, og der tales også om en forbindelse fra Bulgarien til Serbien.
Tyrkiet er i fuld gang med at realisere en drøm om at blive et stabilt energi-supermarked med olie og gas fra de urolige naboer i syd, nord og øst. Rusland er en af leverandørerne via Blue Stream-forbindelsen, der krydser under Sortehavet til Tyrkiet, men i stedet for at udbygge den er russiske Gazprom begyndt at tale om en South Stream-forbindelse, der skal forbinde den russiske Sortehavsby Beregovaya med Italien via Bulgarien.
En forbindelse af den type vil stærkt underminere Nabucco-projektet, da det ikke er realistisk med to rørledninger i næsten samme retning.
"Det er ikke godt nyt for Tyrkiet, og det er ikke godt nyt for Europas afhængighed af russisk gas," siger Fatih Birol, cheføkonom i International Energy Agency til dagbladet Turkish Daily News.
Gassen mangler
Men Ruslands konstante jagt på kontrol over Europas gasforsyning er ikke det eneste problem Nabucco slås med. De lande, der skal pumpe gassen ind i røret, har også svært ved at leve op til forventningerne.
Iran er et af landene, men det har allerede store problemer med at leve op til den bilaterale aftale landet har med forsyninger til Tyrkiet. En ny aftale er netop indgået, men det er velkendt, at forsyningerne fra Iran er ustabile på grund af landets kapacitetsproblemer og den politiske uro, der omgiver Teheran. Heller ikke fra Kaukasus og den arabiske verden kan Europa regne med stabile leverancer.
"Nabuccos chancer har aldrig været gode, men ser stadig mere flimrende ud," skriver The Economist.
"I første omgang ser der ikke ud til at være meget gas at pumpe. Den kan ikke komme fra Iran, så længe landet vil fjerne Israel fra landkortet. Det kan ikke komme fra Irak, af grunde der er for smertefulde at nævne i høfligt euro-atlantisk selskab. Ingen af de arabiske rørledninger eksisterer som andet end streger på et kort. Aserbajdsjan vil gerne levere gas, men har ikke ret meget."
I Centralasien er der masser af gas, men Kasakhstan og Turkmenistan har ikke været interesseret i at rage uklar med Moskva, og slet ikke til fordel for et Europa, der ikke har styr på sine prioriteringer.
De to lande har derfor netop lavet aftale med Rusland om at lede gassen nord om Det Kaspiske Hav og ind i det eksisterende russiske forsyningsnet.
For at forhindre det truende russiske monopol er EU's Energikomissær Andris Piebalgs gået i gang med at banke solokørende EU-regeringer tilbage på plads, og til det har han fået hjælp fra den amerikanske regering, der ifølge The Economist, i langt højere grad har indset problemerne ved det europæiske nøleri, men endnu er der ingen klare resultater.
