Dannebrog står side om side med det grønlandske og det færøske flag i Videnskabsministeriets presselokale. Jo, Rigsfællesskabet blomstrer som aldrig før, og midt i herligheden sidder videnskabsminister Helge Sander.
Han vil gøre krav på i alt fem områder ud for Grønlands og Færøernes kyster. Ikke mindste området nordøst for Grønland, hvor russerne for nyligt plantede et russisk flag:
"Uanset hvor mange flag man planter, og uanset hvor mange ministerpræsidenter man sender derop, så giver det ikke nogen ret til området," understreger Helge Sander.
Når havet ved Nordpolen er så interessant, at både Rusland, USA, Canada og det danske rigsfællesskab vil gøre krav på det, skyldes det naturligvis olie:
"Målet med projektet er at få adgang og rettighederne til de store mængder olie og gas. Selv om det er usikkert, hvor meget der er, så peger flere eksperter på, at der er tale om betydelige mængder," siger Helge Sander og tilføjer, at turen også er interessant rent forskningsmæssigt.
Miljø
Når man er udsendt for et dagblad med en klar miljøprofil, er det naturligvis oplagt at spørge, om ikke det er lidt dumt at benytte den smeltende is til at tage op og finde mere olie, som vil få havet til at smelte yderligere.
Men Michael Jeppesen fra Ekstra Bladet er til stede, og han har en uskik med at inddrage journalister, der stikker næsen frem, i sine reportager. Noget som vi på Information naturligvis aldrig kunne finde på at gøre. Desuden er der vel også andre, der stiller det spørgsmål.
Først forklarer Kai Sørensen, der er vicedirektør for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, hvordan missionen rent praktisk forløber. I søndags tog forskere af sted i en lejet, atomdrevet russisk isbryder for at tage prøver, som kan bevise, at der er en forbindelse mellem Grønland og den ellers russisk klingende Lomonosov-ryg.
Resultatet afhænger blandt andet af, hvor tykke sedimenterne er, forklarer han. Er der en forbindelse, kan Rigsfællesskabet gøre krav på området i FN.
Så er det tid til spørgsmål. De handler først og fremmest om kapløbet.
- Er vi kommet i ordentlig tid af sted?
Her understreger Helge Sander, at projektet allerede begyndte i 2004. Vil de danske resultater blive delt med andre lande eller holdt hemmelige? Det har ministeren ikke overvejet.
En journalist vil vide, om de andre landes programmer overhovedet er seriøse. Han henviser til den russiske flag-episode:
"De har også seriøse projekter. Flaghejsningen ser jeg kun som en sommerspøg," siger ministeren og understreger, at det er betydelige ressourcer, der er på spil: "Verdens energibehov er stort, og der vil blive brug for den olie og gas - også på lang sigt."
Nogen må jo stille spørgsmålet, og Jeppesen ser også ud til næsten at være faldet i søvn.
- Grunden til, at I kan komme derop er, at isen er ved at smelte. Nu vil I tage op og finde mere olie, som man kan brænde af, så der kan smelte mere is. Er det en problemstilling I har overvejet?
Ok, det blev lidt langt, men stillet blev det dog. Helge Sander kigger op:
"Det er jo klart, at i det øjeblik man får rettighederne til olien, så får man også indflydelse på de miljømæssige aspekter i den forbindelse," svarer Helge Sander uden dog at fortælle, hvordan han vil bruge denne indflydelse.
"Jeg har heller ikke set nogen beregninger, der stiller det op lige på den dér måde," tilføjer han.
Nu tager pressebriefingen en helt ny drejning, for Kai Sørensen siger, at det slet ikke er olien, der er formålet med turen:
"Vi er ikke deroppe for at finde olie. Vi er videnskabsfolk. Men i og med at man kan gøre krav på området, hvis der er tykke sedimenter, og tykke sedimenter samtidig er en forudsætning for olie, så hænger det naturligvis sammen. Men vi er aldrig blevet afkrævet en spådom om, hvor meget olie der er," siger han.
Kapløb
Nu er der taget hul på bylden. Nu må alle de kritiske miljøspørgsmål komme.
"Hvor realistisk er det, at vi får del i den olie, der er?" vil en journalist vide.
"Det er ikke specielt realistisk. I hvert fald ikke lige nu. Men igen, vi er fagfolk, og vi er sådan set ligeglade med, om der er olie eller ej. Det ved jeg så godt, at der er andre, der ikke er," siger Kai Sørensen. Helge Sander griner lidt.
En journalist vil vide, om ikke det er lidt letsindigt at hyre en russisk isbryder. De kan jo kigge os over skulderen og få vigtige informationer, som kan bruges i kapløbet.
"Den russiske isbryder var vist den, der var bedst og billigst," siger Helge Sander. Kai Sørensen supplerer:
"Det er klart, at russerne vil kunne følge ruten. Men de får ikke de data, vi indsamler. Vi er meget åbne over for at give data til andre, men kun til dem, der har noget at bytte med."
"Ja, også her er regeringens politik 'noget for noget'," siger Helge Sander.
