DET FYGER MED velfærd i disse uger. Ikke så meget i menneskers hverdag som i politisk markedsføring. I næste uge spiller VK-regeringen ud med sin 'kvalitetsreform'. Den prøver Socialdemokraterne på forhånd at sætte i skyggen ved deres udspil fra i går: Velfærd - de næste skridt.
"Det er en helt ny måde at tænke velfærd på," siger formand Thorning-Schmidt. Det nye består i at berige det danske sprog med ordet "velfærds-rettigheder". S-strategerne søger snedigt at spænde den galloperende rettighedstænkning for velfærdens vogn.
Det sker på den måde, at kommunerne pålægges at opfylde en række 'velfærdsrettigheder' for borgerne; nogle af dem lyder i retning af dyrevelfærd, f.eks.:-"Mindst fire kvadratmeter gulvareal pr. barn i daginstitutionerne."-"Ret til pleje og omsorg af et plejeteam bestående af én fast kontaktperson og max. fire forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen i dagtimerne."
SNYD VIL Socialdemokraterne forhindre ved at pålægge hver kommune og region at ansætte "en serviceombudsmand, som skal fungere helt uafhængigt af politikere og administration".
Hov, der røg det kommunale selvstyre - eller rettere: De rester af selvstyret, som VKO-flertallets detaljehersen har efterladt. Socialdemokraternes svar på mismod blandt de offentligt ansatte er: Endnu mere af samme slags, endnu flere rettigheder, som borgerne kan klage over, at de ikke får opfyldt, og oveni en ny 'uafhængig' lokal klageinstans, der udrangerer folkevalgte og deres forvaltninger. Historikere vil pege på, at 'serviceombudsmanden' er en livfuld genopstandelse af den næsten nedgjorte statslige amtmand.
Hvad formål tjener fremover de folkevalgte i kommuner og regioner - udover at være prygelknaber, syndebukke og stråmænd for landspolitikerne? Det har Socialdemokraterne nu gjort sig mindst lige så skyldig i svar på som VKO'erne.
PENGENE, FORRESTEN, hvor vil Socialdemokraterne skaffe dem fra? Helle Thorning-Schmidt anslår udgifterne til 'velfærdsrettighederne' til "et tocifret milliardbeløb", men vil ikke anvise en konkret finansiering. Thorning henviser til "et råderum i dansk økonomi til at løfte den offentlige service til et helt nyt niveau". Dette 'råderum' vækker mindelser om den nordiske mytologis orne Særimner, der hver aften genopstod, efter den var slagtet, kogt og spist.
Socialdemokraterne nøjes med at vise deres økonomiske offervilje ved nu at give forhåndsafkald på enhver skattelettelse.
Den taktiske fidus herved er åbenbar, men letkøbt. Sagen er, at en række skatter vil falde af sig selv, idet internationaliseringen uimodståeligt presser dem ned: Det gælder allerede selskabsskatten, det kommer til at gælde indkomstskatten, formentlig også den høje danske moms i et frithandlede Europa. Skattebasen vil i vores verdensdel være grimt skrumpende i et 10-20-årigt perspektiv.
Det fortjener politisk eftertanke. Og forsigtighed med lange lister over 'velfærdsrettigheder'.
