Afslag på familiesammenføring kan i modsætning til asylsager ikke ankes, selv om asylgrundlget indgår i sagsbehandlingen. Det efterlader anerkendte irakiske flygtninge i et juridisk tomrum, mener både de radikal og Socialdemokraterne
De er flygtet fra Saddam Husseins regime og har lovligt ophold i Danmark. Alligevel kan de irakiske flygtninge ikke nødvendigvis få lov at leve sammen med deres familie her i landet.
Hvis ikke en familie lever op til tilknytningskrav og 24-årsregel, er det nemlig op til Udlændingeservices Asylkontor at give en vurdering af om familien kan leve sammen i hjemlandet.
På den måde inddrager man den herboende flygtnings opholdsgrundlag, når han eller hun søger at få sin ægtefælle hertil. For irakere kan det betyde, at man vurderer, at situationen har ændret sig således at familien godt kan leve sammen i Irak, selvom man fastholder den ene parts ret til at være i Danmark.
Udtalelsen fra Asylkontoret lægges til grund for Udlændingestyrelsens afgørelse, men i modsætning til sager om asyl er der ikke mulighed for at anke familiesammenføringssager til Flygtningenævnet.
Klager over eventuelle afslag behandles kun af
Integrationsministeriet, og det stiller de anerken-dte irakiske flygtninge i et juridisk tomrum, mener den radikale integrationsordfører Morten Østergaard.
"Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi man via ægtefællen gentager den asylbehandling, som en gang har ført til asylstatus for den herboende. Det er der grund
til at lave om," siger Morten Østergaard.
S: Uværdigt
Samme melding kommer fra Socialdemokraterne, hvor gruppeformand Carsten Hansen kalder den manglende anke mulighed for 'uværdigt i et retssamfund'.
"Jeg er enig med de radikale i, at der bør være en reel ankemulighed hos en retslignende instans. Alt andet kan føre til, at integrationsministeren kun tager disse sager op, hvis de får pressens opmærksomhed. Det kan vi ikke leve med i et retssamfund," siger Carsten Hansen.
Ifølge Morten Østergaard er der desuden en klar uoverensstemmelse mellem at tildele ophold til en flygtning og samtidig give afslag på ansøgning om familiesammenføring.
"Hvis man fastholder, at vedkommende har status af flygtning, må det være fordi vedkommende ikke kan sendes hjem. Man har jo ikke planer om at inddrage irakernes opholdstilladelse, og derfor er det bizart, at henvise dem til Irak, hvis de vil leve med deres familie," siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Integrationsminister, Rikke Hvilshøj (V) som holder ferie, men på et samråd før sommerferien bedyrede ministeren, at hun er villig til at genoverveje de anerkendte flygtninges ankemuligheder.
"Uanset at den gældende praksis efter regeringens opfattelse indeholder de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier for borgerne, har jeg dog anmodet embedsværket om at vurdere, om det er den bedste måde at vurdere disse sager på, eller om det kan gøres på andre måder," lød det fra Rikke Hvilshøj på mødet den 15. juni.
Mens irakiske flygtninge med lovligt ophold i Danmark altså ikke uden videre kan regne med at bo i landet sammen med deres familie, ser det anderledes ud for irakere, der har opnået dansk statsborgerskab. I 2006 indførte udlændingemyndighederne en særlig praksis for danske statsborgere, hvor man fraviger alle de sædvanlige betingelser for ægtefællesammenføring. I disse sager vil de danske myndigheder ikke henvise par til et liv i Irak, i det Udenrigsministeriet har påpeget, at udenlandske statsborgere - herunder danske - er i en særlig sårbar sikkerhedsmæssig situation med risiko for overgreb.
"Det er fornuftigt, at man ikke henviser danske statsborgere til at leve i Irak. Men en vejsidebombe kan ikke se forskel på, om man har dansk statsborgerskab eller om man er hjemvendt irakisk flygtning," siger Morten Østergaard.
